Navnegruppen har valgt at tage udgangspunkt i følgende principper for navngivning

1. De bør være håndterlige, lette at udtale (udtalevenlige) og sprogligt gode, helst med højst to led.
2. Navnene bør være i overensstemmelse med moderne taksonomi, hvilket f.eks. betyder, at Fluesnapperne skal opdeles i amerikanske fluesnappere (Tyranidae) Tyraner, afroasiatiske fluesnappere (Monarchidae) Monark-fluesnappere og euroasiatiske fluesnappere (Muscicapidae) Fluesnappere.
3. a - Navnet bør være selvforklarende, indlysende og så entydigt som muligt, og være baseret på enten dragtkarakterer (Hvidvinget Terne, Citronvipstjert) eller andre karakteristika (Vortetrane, Stor Hornugle, Dværgmåge), dens lyd(e) (trompetérfugle, Græshoppesanger), specielle adfærdstræk (Skyggehejre, tornskader (hhv. skygger og spidder sit bytte)), primære fødevalg (Ådselgrib, Hvepsevåge), tilholdssted eller habitatvalg (Sumpvibe, Sne- og Rørspurv), artens udbredelse, (især for arter som er endemiske for et lille område, f.eks. øer (Rødehavsmåge, Korsikansk Spætmejse). Ovenstående kan også kombineres, f.eks. Grønvinget Trompetérfugl, Rødhovedet Tornskade, Steppetornskade og Basrarørsanger. 
   b - Navnene bør altså være karakteriserende for fuglene. Der kan forekomme geografiske navne, som i almindelighed vil være ukendt på dansk, f.eks. Punaibis (Puna er græs landet i Andesbjergene i Bolivia og Peru.
4. a - Der navngives som vidt muligt på baggrund af den adulte hans yngledragt. Hvis kønnene er ens giver det sig selv. 
   b - Hvis arten er monotypisk, altså ikke udviser nogen særlig geografisk variation i hele sit udbredelsesområde der berettiger opdeling i mindst to underarter/racer, navngives så vidt muligt udfra principper nævnt i a. 
   c - Hvis der er tale om en polytypisk art, altså en art der inden for sit samlede udbredelsesområde udviser geografisk variation med to eller flere underarter/racer, bør det forsøges at finde et navn der kan samle den geografiske variation hos arten bedst.
5. De bør ikke indeholde personnavne. Nogle navne har lang tradition og er allerede så indarbejdede, at det i praksis ikke er muligt, og vel egentligt også anstødeligt, at ændre dem. Det gælder f.eks. Bonapartemåge, Audouinsmåge, Temmincksryle, Eleonorafalk og Savisanger.
6. Der vil være direkte overtagelser af fremmedsprogede navne, som allerede er indarbejdet i det ornitologiske sprog. Til eksempel Trogon, Mannakin, Bulbul.
7. Navnene bør ikke være direkte misvisende; f.eks. at kalde visse amerikanske ”redstarts” (skovsangere) uden rødt i halen for Rødstjerter.
8. Hvor det er muligt og givtigt, bør navnene findes blandt allerede eksisterende forslag. 
9. Navnelisten er ikke et udtryk for gruppens holdning til, om en bestemt population er en god art eller ej, idet listens systematik og taksonomi er en afspejling af Sibley og Monroe, Jr. liste (A World Checklist of Birds, 1993).