Her har du 13 gode råd om fuglefodring i din have.

Se også: 19 videoer med gode råd om at fodre fugle i haven

Fodring året rundt

  • det er en god ide at starte fodring allerede i det tidlige efterår.
  • hvis man fodrer dagligt kan man tiltrække mange fugle, der vil blive faste vintergæster i haven.
  • vigtigst er det at fodre fuglene i de strengeste vinterperioder.
  • man kan fodre fuglene hele året rundt – i sommermånederne kan man være heldig at mejser eller flagspætter dukker op ved foderbrættet med deres unger.
  • knuste nødder og frø kan udgøre en proteinerstatning for redeunger i sommerperioder med kulde og regn, hvor insekter er vanskelige at skaffe.

Variér foderet

  • drosler foretrækker æbler - gerne frasorterede halvrådne æbler.
  • silkehaler opsøger områder, hvor der er mange bær og æbler.
  • solsikke- og hampefrø er meget attraktive for grønirisk, kvækerfinke, bogfinke, dompap og kernebider.
  • korn ædes især af spurve, duer, fasaner og kragefugle.
  • jordnødder og mejsekugler vil især tiltrække flagspætter og mejser.
  • madrester som kogte kartofler og ris kan anvendes på foderpladsen, men der er ”risiko” for, at den type foder bl.a. tiltrækker kragefugle og måger.


Solsort - foto: Jan Skriver

Federe foder - flere fugle

  • mejsekugler og vildfugleblandinger er ofte er af meget blandet kvalitet.
  • fuglene foretrækker mejsekugler med højt fedtindhold og frøblandinger med en stor andel fede solsikke- og hampefrø samt nødder og rosiner.
  • foderblandinger med meget majs, hirse og korn skal man helst undgå - der er for meget spild.
  • hvis du vil kræse for dine havefugle, skal du betale en lidt højere pris, og i stedet for dårlige foderblandinger købe rene frøsorter.

Hjemmelavet fedtfoderblanding

  • ved selv at fremstille fedtfoderblandinger er man herre over indholdet af frø i blandingerne, og hvilken fedttype der anvendes.
  • basis kan f.eks. være svine-, fåre- eller oksefedt, blot det er usaltet og ukrydret.
  • det smelter man, og heri blander man et passende udvalg af fuglenes foretrukne frøtyper sammen med nødder og rosiner.
  • hæld til slut blandingen i forme (f.eks plasticbægre), hvori der er anbragt et stykke ståltråd til ophængning.

Placering af foderbrættet

  • et foderbræt kan placeres næsten alle steder i haven - især mejserne finder foderstedet uanset placeringen.
  • et åbent placeret foderbræt giver dog fuglene udsyn, så de kan holde øje med fjender og føle sig sikre.
  • placer foderbrættet hvor der er mest muligt ro - i baghaven snarere end i forhaven ud mod en trafikeret vej.
  • placer foderbrættet, så du kan holde øje med det fra stuevinduet – fornøjelsen ved at fodre er at kunne iagttage fuglene tæt på.

Udformning af foderhuset

  • sørg for et stort foderhus - et foderhus der er for lille, vil nemt føre til stridigheder fremfor fødesøgning.
  • fordelen ved et foderhus er primært at foderet kan holde sig tørt og fri for sne.
  • hvis foderhuset udstyres med høje kantlister, kan det undgås at foderet blæser ned på jorden.
  • det er vigtigt at holde foderhuset rent for fugleklatter og gamle foderrester, idet forskellige virus let smitter fuglene.
  • et foderhus med kun tre kantlister, eller én er aftagelig, er lettere at rengøre.
  • frøautomater kan også anvendes - blot fuglene har nem og ubesværet adgang til automaten og frøene.

Havefugle - ikke kattemad

  • katten er uden sammenligning det rovdyr, der har flest fugledrab i haven på samvittigheden.
  • katte giver anledning til megen uro, og forstyrrer fuglene i deres fødesøgning.
  • foderbrættet bør placeres i et par meters afstand fra buske og skjul, hvor katte kan ligge på lur.
  • foderhusets bærepæl bør være glat, f.eks af metal, så katte ikke har for let adgang.

Skjul mod spurvehøgen

  • det er vigtigt at fuglene kan finde skjul for spurvehøgen tæt ved foderpladsen.
  • tætte buske som f. eks. Forsythia, og hække af Liguster eller Naur yder godt skjul for spurveflokke.
  • takket være et fælles advarselssystem når fuglene som regel i sikkerhed.
  • i de fleste tilfælde letter spurvehøgen med byttet, og fortærer byttet andre steder.
  • spurvehøge-hunnen kan tage tyrkerduer og tamduer, men byttet er for tungt at lette med, så duer ædes på stedet eller opgives.


Skovskade. Foto: ALbert Steen-Hansen

Føde – skjul og redested

  • fugle bryder sig ikke om alt for velfriserede haver uden mulighed for skjul.
  • tætte buskadser og trækroner tjener både som skjul og hvilested, som udkigspost, og som føde- og redested om sommeren.
  • fugle foretrækker at søge føde i haver hvor der er ro, uforstyrret og ikke færdes katte.
  • ved at plante bærbuske med vinterføde til fuglene, kan du spare på foderudgifterne.

"Bed and breakfast"

  • i kolde vinterperioder er der stor søgning til foderbrættet tidligt om morgenen.
  • for at hjælpe havens faste vintergæster, er et veldækket morgenbord derfor et ”must” for den fuglevenlige haveejer.
  • fuglene undgår derved at bruge unødig energi på fødesøgning.
  • du kan desuden hjælpe dine faste vintergæster med flere muligheder for overnatning, ved at have et overskud af redekasser.
  • tætte bevoksninger og stedsegrønne buske og træer benyttes bl.a. af overnattende solsorte, rødhalse, tyrkerduer og grønirisker.

"Sneterritorier" forhindrer drosselkrig

  • i perioder med snedække er fuglene på foderpladsen særligt aggressive.
  • solsorte og sjaggere strides ofte i haver, hvor der fodres med æbler.
  • man kan pacificere droslerne ved at lave små kunstige ”territorier” i sneen – områder hvor man skraber sneen væk og fodrer i hvert lille felt.
  • i stedet for at fuglene bruger energi på at jage artsfæller væk, kan de så bruge energien til fødesøgning.
  • i store haver kan man opnå samme effekt ved at fodre meget spredt.

Kragefugle - ingen adgang

  • undgå fodring med brød, korn og billige vildfugleblandinger – hvis du ikke bryder dig om kragefugle.
  • hvis du nøjes med små afmålte foderportioner, undgår du spildfoder der kan tiltrække mus, rotter og kragefugle.
  • et lavt foderhus med spærrepinde eller net - med ca 7 cm maskestørrelse forhindrer kragefugles adgang.
  • mejsekugler kan sikres mod ”skadeangreb” ved at ophænges i en lang stiv ståltråd.
  • hvis mejsekugler ophænges i en omvendt urtepotte, kan mejserne flyve til foderet nedefra, mens kragefugle hurtigt vil opgive.

Kernebider. Foto: Lene Ørskov

Vand til maden

  • frøædende fugle har som følge af deres tørre kost stort behov for at drikke.
  • fuglene har behov for vand året rundt – både i de varmeste sommermåneder såvel som i de koldeste vinterperioder.
  • det er vigtigt at rengøre fuglebadet og fylde frisk vand i dagligt.
  • det er en god ide med forskellige vanddybder til forskellige fuglearter.
  • ved at lægge plastic i bunden af fuglebadet i frostperioder, kan man nemmere vippe isklumpen ud.
  • adgang til vand medfører op til 50% flere fugle i haven.

Rotter

  • Rotter holder til, hvor der er mad.
  • Rotter er altædende og fuglemad er rottemad.
  • Rotter æder også voksne fugle, æg og unger, når de kan få fat i dem.
  • Rotter er natdyr, så du ser dem sjældent.
  • Efter en lang række milde vintre har vi flere rotter end nogen sinde.
  • Hvis du har rotter, så har din nabo det også – og omvendt.
  • Hold øje med rotter ved foderpladsen. Se specielt efter rottehuller med en stor bunke udskrabet jord. Udnyt sporsne eller drys et lag mel om aftenen og check for spor om morgenen, inden fuglene kommer.
  • Foderpladsen kan i praksis ikke rottesikres, men foderet kan opbevares sikkert.
  • Udlæg fuglefoder tidligt på dagen, og ikke mere end fuglene kan æde i løbet af dagen.
  • Hvis du konstaterer rotter, så afbryd fuglefodringen og ring til kommunens tekniske forvaltning, som har pligt til at bekæmpe dem uden udgift for dig. Men du har pligt til at anmelde dem.

 

Se også: Videoer med gode råd om at fodre fugle i haven, klik på pilene i afspilleren for at finde næste video :