Dansk Ornitologisk Forening og Zoologisk Museums Ringmærkningscentral indgår fra sommeren 2008 i et internationalt forskningsprojekt af hedehøge under ledelse af the Dutch Montagu’s Harrier Foundation ved Groningen Universitet i Holland

Denne sides indhold

Følg danske hedehøge på træk
Satellitsendermærkning
Vingemærkning
Forskning og formidling
Vær med til aflæse fuglenes mærker
Kontakt

Forskningsprojektet

Projektet er to-delt; dels forsynes voksne fugle med satellitsendere og dels mærkes ungfugle med vingemærker. Begge delprojekter bygger på mange års erfaringer fra flere europæiske lande, primært Holland og Frankrig. Samlet set skaber det internationale projekt en ny viden om hedehøgenes spredning og trækforhold. Den danske hedehøgebestand er på cirka 25-30 par og derved blandt de mest sjældne danske rovfuglearter. Bestanden er i tilbagegang og det er derfor af absolut nødvendighed at skabe forøget viden om arten for at kunne sikre artens forekomst i fremtiden. De største europæiske bestande findes i henholdsvis Frankrig/Spanien og i Polen og østover (Hviderusland/Rusland).

Forskningsprojektet er en længe ønsket udvidelse af det glimrende samarbejde mellem DOF, SNS Vadehavet, Dansk Landbrug, Miljøcenter Ribe, Esbjerg og Tønder Kommuner i Projekt Hedehøg, der fra 2008 varetages af projektmedarbejder Michael Clausen, og siden 1995 har skaffet viden om de danske hedehøge og beskyttet rederne mod høst og prædation. Mærkningsprojektet blev iværksat af ringmærker og artskoordinator Lars Maltha Rasmussen i 2005.


Hedehøg, han med bytte. Foto: Lars Maltha Rasmussen

Satellitsendermærkning

I juli 2008 er det planen at forsyne to voksne danske ynglefugle med satellitsendere. Fuglene fanges ved at placere en udstoppet musvåge eller anden større rovfugl nær reden, hvilket får hedehøgene til at angribe rovfuglen, hvorved den havner i et ringmærkningsnet, der placeres ved siden af musvågen. Efter fangsten sættes en sender på; denne vejer maksimalt 3% af fuglens vægt og bliver sat på fuglen som en lille rygsæk. Håndteringen af en fugl tager normalt mellem 20 og 40 minutter.

Via senderne kan forskerne følge fuglenes træk til Vestafrika på deres computere, idet senderne dagligt sender impulser, der viser fuglens geografiske position. Sammen med tilsvarende mærkede fugle i Frankrig, Holland, Tyskland, Polen og Hviderusland fås ny viden om de europæiske hedehøges trækruter og vinterkvarterer. De danske satellitmærkede fugles træk vil fremover kunne følges på denne hjemmeside.


Hedehøge af dansk avl er ringmærket af Lars Maltha Rasmussen og Michael Clausen i juli 2008. Øjenfarven sammenlignes for kønsbestemmelse. Foto: Lars Maltha Rasmussen

Vingemærkning

I juli 2008 vil 15-25 danske hedehøgeunger blive forsynet med vingemærker, hvilket er et lille farvet mærke med et bogstav/tal-kode på. Tilsvarende mærkning er foretaget i Frankrig i årtier og er nu udvidet til at inkludere andre nordvesteuropæiske lande i et to-årigt projekt, der startede i 2007, hvor der mærkedes 1600 nordvesteuropæiske hedehøge med vingemærker. Der er således stor erfaring med at vingemærke denne art og der er ikke konstateret nogen problemer med anvendelsen, i forhold til fuglens almindelige adfærd eller overlevelse.

I 2008 er undersøgelsesområdet udvidet til at inkludere nordøsteuropæiske lande samt Danmark. Det primære formål er at undersøge fuglenes spredning fra reden, til de områder, hvor de selv vælger at yngle. De franske undersøgelser har vist, at en ret stor andel af fuglene, især hunnerne, yngler langt fra det område, hvor de selv er klækket, men det er selvfølgelig også muligt at aflæse fuglenes mærker på andre tidspunkter af året og der således også adskillige eksempler på fugle aflæst i deres vinterkvarterer i Vestafrika. Undersøgelsen kan endvidere belyse, hvor stor udveksling, der er af ynglefugle mellem forskellige europæiske yngleområder og om der er forskel på kvaliteten af disse, hvilke betyder hvor mange flyvefærdige unger, der produceres i de enkelte områder. I Danmark har vi oplevet at arten er gået tilbage, til trods for at vi siden 1995 har gjort en målrettet indsats for at beskytte æg og unger mod de indlysende farer som opstår under høst og som følge af prædation. Forhåbentligt kan resultaterne af dette forskningsprojekt bidrage til at skabe en lagt bedre viden om hvordan vi bedst kan beskytte hedehøgene fremover.



Jens Hjerrild (tv) fra SNS Vadehavet og projektmedarbejder Michael Clausen
sætter hegn op om en rede. Foto: Lars Maltha Rasmussen

Forskning og formidling

De hollandske og franske forskere er ansvarlige for den videnskabelige bearbejdning af resultaterne fra henholdsvis satellitsendermærkningen og vingemærkningen. Zoologisk Museums Ringmærkningscentral er ansvarlig for den danske del af mærkningen og den videnskabelig del af de danske aktiviteter vil ske i samarbejde mellem disse parter. Alle resultater vil efterhånden som de bliver publicerede være tilgængelige for de danske myndigheder og vil blive formidlede bl.a. gennem DOF’s medier. De første resultater fra sattelitdelen forventes at kunne præsenteres fra slutningen af august. For DOF er det af afgørende betydning , at de erhvervede resultater indgår i den fortsatte beskyttelse af hedehøgene i Projekt Hedehøg.


Klar til aflæsning. Dansk mærkede fugle bærer blå ring med hvid skrift.
I Holland er der siden 1999 mærket Hedehøge med gule ringe og sort inskription.
I Niedersachsen med røde (siden 2004) eller grønne ringe (siden 2003)
og hvid inskription og i Polen siden 2005 med orange ringe og sort inskription.
Foto: Lars Maltha Rasmussen

Vær med til aflæse fuglenes mærker

Vi er meget spændte på resultaterne af dette forskningsprojekt og hvor mange fugle det vil være muligt at aflæse. Mon vi vil se mærkede fugle langt fra reden og mon der dukker mærkede fugle op fra andre europæiske delbestande? Om dette projekt således bliver en succes afhænger derfor meget af, hvor mange fugle, der aflæses og det er af afgørende betydning, at vi får involveret så mange fugleinteresserede i at aflæse hedehøge som overhovedet muligt:

Hvis du ser en hedehøg med enten farvemærker på benene eller på vingerne vil vi derfor meget gerne modtage oplysninger om det hurtigst muligt. Dette kan meddeles pr. e-mail til ringing(a)snm.ku.dk eller på telefon 35 32 10 29 eller pr. brev til Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø.
 
Vi er interesserede i flg. oplysninger:

•    Mærkets farve(r)
•    Mærkets kode (tal og bogstaver)
•    Lokalitet (Hvor har du set fuglen)
•    Fuglens køn og alder (meget gerne med foto)
•    Fuglens adfærd (fødesøgning, træk eller specifik yngleadfærd)
•    Dato og klokkeslæt
•    Dit navn, adresse, telefonnummer og mailadresse


Kontakt

Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at kontakte:
Artskoordinator for hedehøg: Lars Maltha Rasmussen tlf. 53 49 42 20
Zoologisk Museum: Kasper Thorup på 35 32 10 51 eller kthorup(a)snm.ku.dk eller Jesper Johannes Madsen på 35 32 10 97 eller jjmadsen(a)snm.ku.dk
Dansk Ornitologisk Forening: Mark Desholm på mark.desholm(a)dof.dk