Der er mange grunde til at trækfugleprojektet udføres i Ghana og specifikt de to områder Tono og Damongo. Området syd for Sahel i Vestafrika menes at være et vigtigt overvintringsområde for mange arter af danske ynglefugle, og især dem der er i tilbagegang. Af landene i dette område har Ghana flere både praktiske og naturmæssige fordele sammenlignet med nabolandene. Der er mange forskellige naturtyper, landet er velfungerende, der tales engelsk, de er Birdlife partnere og har som Birdlife partnere vist stor interesse for at deltage i programmet.

Selve landet er ca. 5½ gange så stort som Danmark med en befolkning på 24 mio. Det strækker sig fra Atlanterhavet i syd til Burkina Faso i nord og de mange forskellige naturtyper spænder lige fra store laguner og tørre sletter ved kysten til fugtige regnskove, enorme skovsavanner samt tør busksavanne mod nord.

For at finde ud af, hvor i Ghana projektet skulle foregå, udførtes i første halvdel af 2008 en række besøg til landet med optællinger i fem forskellige områder udvalgt i samarbejde med Ghana Wildlife Society. Resultaterne af disse optællinger udgjorde grundlaget for at vælge hvilke lokaliteter der skulle sættes ind på i resten af projektet. Nedenfor ses en figur, der viser antallet af europæiske trækfugle på de fem lokaliteter. Tono og Damongo har ikke blot de højeste tal, men supplerer også hinanden særdeles godt, så der opnås en høj artsdiversitet.
 

Figur af Anders Tøttrup