Ole Amstrup fortæller om sin tur i Ghana: 


Sammy undersøger kondition på hærfugl (eur. race). Foto: Ole Amstrup

Som den sidste deltager denne vinter landede jeg i  lufthavnen i Accra sen aften den 22. februar. Jeg blev venligt modtaget af en af de ansatte hos Ghana Wildlife Society, og han sørgede for at jeg blev indlogeret på et hotel. Næste morgen skulle vi så med bus nord på til Navrongo for at møde de andre GWS-folk, som et par dage forinden var taget derop med en mindre dansk delegation (Henning Heldbjerg DOF, Anders Tøttrup Københavns Universitet og Kasper Thorup Zoologisk Museum). Denne gruppe var taget derned for bl.a. at se på projektforholdene.

Fra Accra til Navrongo var der godt 850 km og det tog næsten 16 timer. Den næste formiddag gik med at sætte net op i en stegende hede, og endvidere fik jeg lejlighed til at hilse på de sidste fra den gruppe af GWS-ansatte, som jeg skulle arbejde sammen med de næste 11 dage. Heldigvis mødte jeg også den danske gruppe og vi fik os en hyggelig frokost inden de drog videre.

Selv om jeg var i et begrænset område i det nordlige Ghana fik jeg set utroligt mange arter. Det primære var jo at finde/fange europæiske migranter. Ifølge GWS-folkene havde forholdene ændret sig meget den sidste måneds tid. Det havde ikke regnet i flere måneder og termometrene begyndte at nærme sig 45 ̊C (i skyggen!). Så alt var knastørt, også ved ringmærkningslokaliteterne. Bort set fra den første dag fangede vi ikke mange fugle i forhold til de øvrige 3 runder med ringmærkning. Og antallet af europæiske migranter var også faldet. Måske havde nogle startet trækket mod nord eller så havde de bare flyttet til andre mere fugtige habitater.

På trods af varme og tørke var der store oplevelser ved nettene. En tornsanger i nettet lyder umiddelbart ikke af meget, men når det var i Ghana så gav det alligevel glæde hos os 3, der hver dag arbejdede med ringmærkningen. Endvidere kunne vi også ringmærke en vendehals, en hærfugl (racen epops) og en gul vipstjert. Man havde en fornemmelse af at alt kunne ske når vi havde nettene åbne. Vi fik da også nogle usædvanlige fugle i nettene. Bl.a. kunne vi ringmærke shikra, rednecked falcon, african wattled lapwing, pearlspotted owlet samt bearded barbet. Og så var vi utrolig tæt på at fange en blackbellied bustard – så faktisk to der løb under et net!

Mellem netrunderne var der ofte tid til at kratluske efter europæiske sangfugle. Det lykkedes at finde nogle samt at fotografere de buske og træer som de fouragerede i.  Men hvis der ikke var europæiske fugle i træerne, kunne jeg ”blot” nyde nogle af de eksotiske arter og dem var der rigeligt af. Der var smukke solfugle, savanneellekrager og forskellige arter isfugle.

Hver eftermiddag var det så tid til at tælle fugle ved nogle vandområder. Her var søen ved Damongo enestående. Træer i søen var overnatningsplads for over 1100 kohejrer – det var smukt, mens solen forsvandt som en ildrød kugle i horisonten. Ellers var søen hjemsted for mange andre hejrer, bl.a mellemhejre, silkehejre, dværghejre, nathejre og mangrovehejre. Ved at vandre rundt om søen blev der også støvet nogle usædvanlige arter op som sort rørvagtel, lille sultanhøne, broget riksesneppe og brednæbbet ellekrage. På en anden tælletur lykkedes det os også at finde en Abdims Stork.

Så alt i alt var der fine oplevelser med fugle, men den største oplevelse var samværet med GWS-folkene. Det var rigtig hyggeligt, og jeg har utrolige minder om mine stunder med Sammy, Philip m.fl.  De var fantastiske mennesker, og jeg lærte meget om afrikansk kultur.


Philip og Sammy på optælling langs Tono-søen. På en strækning på ca. 2 kilometer sås 26 gule vipstjerter langs vandkanten. Foto: Ole Amstrup


Iben Hove Sørensen beretter følgende fra Ghana
:


Måske denne sivsanger dumper i et net i Danmark senere på foråret. Foto: Iben Hove Sørensen

Som den tredje i årets række af udsendte ringmærkere rejste jeg af sted fra et iskoldt og snedækket Danmark sidst i januar. Jeg landede i Accra sidst på eftermiddagen og forlod lufthavnen, mens solen gik ned. Flyvende hunde i tusindvis dækkede himlen, da de forlod deres sovepladser ved byens militærhospital, og jeg stod måbende og gloede op i luften, mens folk omkring mig forsøgte at finde ud af, hvad jeg kiggede på. I Afrika har selv de største byer tilsyneladendeplads til et fascinerende dyreliv, og lokalbefolkningen ænser det knapt nok! Skovene og savannen er til gengæld hjem for så mange køer, grise, geder og høns, at man i høj grad undrer sig over, hvor de vilde dyr holder til i disse områder.

Ud over flyvende hunde og masser af mennesker huser Ghanas hovedstad et utal af fuglearter, og ved en lagune midt i byen så jeg store flokke af europæiske vadefugle - brushane, stylteløber, stor præstekrave, dværgryle, hvidklire og strandhjejle - som i øvrigt opførte sig helt hjemmevant blandt de mere eksotiske fugle på lokaliteten.

To uger er langtfra nok til at opleve alt, hvad Ghana har at byde på, men jeg havde masser af fantastiske stunder undervejs. Vandfugletællinger i solnedgangen med slumrende krokodiller i baggrunden; fire aftener i træk med fouragerende standardvinge (Standard-winged Nightjar); morgener ved nettene med skarlagenbrystet solfugl (Scarlet-chested Sunbird), malakitisfugl (Malachite Kingfisher) og sporegøg (Senegal Coucal); frokosttur til Mole National Park med udsyn til badende elefanter. Listen af oplevelser er næsten endeløs. Men det var alligevel de europæiske fugle, der gav de største spændingsmomenter undervejs. Flere af fuglene var allerede ringmærket, og hver gang flammede håbet om en europæisk genfangst optimistisk op. De viste sig dog alle at være mærket af Henrik Böhmer eller Jacob Sterup tidligere på sæsonen, hvilket tyder på, at i hvert fald en del af fuglene er ret stedfaste, når først de er nået frem til vinterkvarteret.

Set i lyset af, at store dele af områderne var afbrændt for nylig, var dette en interessant og for mig uventet observation. Jeg fangede kun 13 europæiske fugle i alt, men jeg krydser alligevel fingre for, at én af dem finder vej til et europæisk spejlnet senere på året. rødhovedet tornskade eller spottesanger med ghanesisk ring fanget i Blåvand lyder som en aprilsnar, ingen vil hoppe på, men tornsanger eller broget fluesnapper er vel ikke helt umuligt...?!? Af europæiske arter fangede jeg bl.a. gul vipstjert (4), tornsanger (2), spottesanger (2), broget fluesnapper (1) og rødstjert (1).

Jeg har aldrig før ringmærket med krokodiller i baghaven, og heller ikke med kolonner af hærmyrer marcherende under nettene. Men man vænner sig til meget, og selvom de arrige gulnæbbede tornskader (Yellow-billed Shrike) gennemhullede mine fingre, og myriader af svedbier til tider var ved at drive mig til vanvid, så var glæden ved at få lov til at ringmærke i Ghana ikke sådan at ødelægge. Det var simpelthen en helt igennem fantastisk oplevelse at være af sted!


Opsatte net i et af ringmærkningsområderne i Ghana. Foto: Iben Hove Sørensen
 

Henrik Bøhmer beretter om sit ophold som udsendt frivillig i Ghana 24/11-22/12


Rødstjert er en af de europæiske arter, der overvintrer i området. Foto: Henrik Bøhmer

Mit ophold i Ghana involverede i virkeligheden to projekter. Det første var en del af det store og kontinuerte projekt. Fire gange om året i vintermånederne tager frivillige fra DOF ned til to udvalgte områder Tono og Damongo. Her har man fire dage på hver lokalitet og to ringmærkningsområder hvert sted. Den primære opgave er at fange og ringmærke europæiske småfugle. Derudover skal den udsendte fra DOF oplære ansatte fra samarbejdspartneren Ghana Wildlife Society (GWS) i ringmærkning af småfuglene, da de mest har beskæftiget sig med ringmærkning af vadefugle. En anden fra GWS laver de samme dage transekttællinger, som er en form for punkttællinger. GWS har stillet 4 medhjælpere til rådighed. En chauffør, en projektleder, en erfaren ringmærker, en ringmærkningsassistent og en lokal hjælper. Den sidstnævnte fungerer også som vores guide og tolk, da der findes mere end 40 forskellige sprog i Ghana og ingen af dem særligt udbredte. Ringmærkningen foregår med spejlnet, varer fem timer hver dag og starter en halv time før solopgang. De fleste dage var temperaturen efter de fem timer allerede kommet op på 35-40 grader.
 
Mit andet projekt løb 18 dage i forlængelse af det første projekt. Her var opgaven at finde nye og bedre egnede steder til ringmærkning omkring Tono Dam. Området er en stor opdæmmet sø med søbredder af siv og græs og omkringliggende tørt savannelandskab. Småfuglene er meget spredte i de store områder, og jeg fangede således kun 10 europæiske småfugle på den bedste dag. Tællingerne og ringmærkningen gav et godt billede af, hvor fuglene opholder sig i området og hvilken vegetation, de helst vil være i. I alt fik vi 75 forskellige arter i nettet. Heraf er 13 arter vintergæster fra Europa. De mest overraskende fugle var vendehals og sydlig nattergal. Af lokale fugle fangede vi bl.a. mørk sanghøg, langhalet natravn, dværgbiæder og savanneellekrage.

Turen var ubeskrivelig. Ud over de enormt fede fugle både i felten og i hånden, kommer man ret tæt på lokalbefolkningen. Ringmærkningen foregik ude i de områder, hvor folk bor og udnytter naturen. Interessen fra de lokale var stor og der var for det meste udbredt forståelse for vores arbejde.
Projektet løber forhåbentlig de næste mange år, så hvis du har ringmærkningslicens og ønsker at prøve noget andet end Chrø og Blåvand er det bare med at komme af sted!


Medhjælpere fra GWS ringmærker. Foto: Henrik Bøhmer