Færøske ornitologer kæmper for at få totalfredet lunden
Foto: Pixabay
Enorme kolonier af lunder på fuglefjelde i Nordatlanten er gået dramatisk tilbage de seneste årtier, så alarmklokkerne nu ringer højlydt over bestanden.
På Færøerne er lundebestanden kun en skygge af sig selv sammenlignet med for to-tre årtier siden, og på øen Nolsoy nær Thorshavn, hvor der for 20 år siden ynglede op imod 50.000 par lunder, er der i dag mindre en femtedel tilbage.
”Der er ganske enkelt brug for en international totalfredning af lunden, indtil bestanden er kommet på fode igen”, siger Sjurdur Hammer, der er formand for Føroya Fuglafrødifelag, som kæmper havfuglenes sag på øgruppen.
Aftale om vandfugle justeres
I denne uge holder repræsentanter for EU-kommissionen møde i Sydafrika for at revidere den internationale AEWA-aftale (The Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds, red.), i daglig tale kaldet Vandfugleaftalen.
Denne aftale skal blandt andet beskytte sårbare og truede vandfugle som lunder, der trækker på tværs af landegrænser og verdensdele.
På dagsordenen er netop en global totalfredning af lunden. Men Lagtinget på Færøerne ønsker øgruppen undtaget fra en totalfredning, så der fortsat kan fanges lunder i ynglekolonierne. Og den danske regering med miljøminister Jacob Ellemann-Jensen (V) i spidsen bakker op om færingernes fortsatte fangst af lunder, selv om bestanden er gået voldsomt tilbage og betegnes som sårbar. Regeringen vil arbejde på, at Færøerne bliver undtaget en totalfredning.
Danmark handler fuglefjendsk
”Det er ikke noget nyt, at man fra dansk side historisk set er meget ”large”, når det handler om færøsk jagtkultur. Men det er første gang, at man fra en dansk regerings side så entusiastisk giver moralsk støtte til en direkte natur-ødelæggende praksis på Færøerne. Det gør Danmark medskyldig i lundens krise”, siger Sjurdur Hammer, der påpeger, at alle må stå sammen om at holde hånden over havfugle i tilbagegang.
”Lunden befinder sig i en international kritisk situation, og der er ikke noget, der hedder ”jeres” og ”vores” lunder. Bestanden er en fælles pulje, som vi skal værne om. AEWA-aftalen er jo netop etableret for at beskytte fuglearter, der migrerer mellem nationalstater. Den færøske regering har ingen saglige, biologiske argumenter for at trække sig ud af AEWA-aftalen og forsætte fangsten på lunder, der i dag på ingen måde er bæredygtig”, siger Sjurdur Hammer, der mener, at al jagt på lunder bør forbydes i alle lande i mindst 5-10 år, indtil man ved mere præcist, om bestandene fortsat går tilbage.
Foto: Pixabay
Bæredygtighed, om vi må bede
”Som forening er vi ikke principielt modstandere af fuglejagt, bare den finder sted på et biologisk forsvarligt grundlag. Lunden har på Færøerne haft en enorm betydning både kulturelt og kulinarisk. Men hvis vi fortsætter med at jage lunder, risikerer vi, at flere kolonier kollapser. For blot 18 år siden blev der fanget omkring 100.000 lunder på Færøerne om året, men så svigtede ungeproduktionen i kolonierne i en lang årrække, fordi fuglene manglede deres primære føde af den lille fisk, tobis. I dag er fangsten meget mindre, men den skal helt stoppes, indtil tilbagegangen på fuglefjeldene er vendt til ny fremgang”, lyder det fra formanden for Føroya Fuglafrødifelag.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) bakker op om de færøske ornitologers krav om fredning.
”Desværre er der i den danske regering en tradition for, at Danmark støtter færøske og grønlandske ønsker om fangst af alt fra hvaler til havfugle, selv om den danske befolkning givetvis er tilhænger af bedre beskyttelse”, siger Hans Meltofte, der er formand for DOF’s naturpolitiske udvalg.
”Det ser ud som om, at det er ligegyldigt, hvor urimelige de færøske og grønlandske krav er, Danmark støtter dem hver gang i internationale forhandlinger”, siger Hans Meltofte.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog i DOF.
Tlf. 21 24 22 75.
Sjurdur Hammer,
formand for Føroya Fuglafrødifelag.
Tlf. 00298583077.
Email: sjurdur@hotmail.com