Miljøministeren: Ny naturplan vil gavne fuglene
fredag 31. oktober 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Fugle som sanglærke og agerhøne vil få gavn af Naturplan Danmark sammen med mange andre dyre- og plantearter. Men fuglelivet vil generelt få det bedre på grund af en samlet indsats for naturen. Det siger miljøminister Kirsten Brosbøl, som ser det som en mulighed, at truede fuglearter kan få egen plan for forvaltning.
Uffe Rasmussen
25.000 hektar nye naturområder, og naturområder, der hænger sammen. Nye vådområder og vandhuller. Lysåben natur som enge og moser skal holdes fri for krat, tidsler og brændenælder.
Det er nogle af de mange mål, regeringen har sat sig for at opfylde i Naturplan Danmark, som regeringen netop har præsenteret, og som DOF sammen med andre grønne organisationer har arbejdet i flere år på at få etableret. Planen skal standse tilbagegangen for danske dyre- og plantearter inden 2020.
Det gælder også de mange arter af fugle, som har hårdt brug for en hjælpende hånd, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
- Jeg er opmærksom på, at en række fugle har behov for en særlig indsats. Agerlandets fugle som sanglærke og agerhøne, men også andre fugle, vil få gavn af den indsats, som ligger i Naturplan Danmark, siger Kirsten Brosbøl.
Naturplan Danmark skal sørge for, at der kommer mere sammenhæng i naturen ved hjælp af eksempelvis grønne korridorer mellem naturområder. En del af indsatsen skal sikre bedre levesteder for de truede arter.
- Vi forbyder sprøjtegifte og gødning på vores §3-arealer, noget, som vi ved, vil have meget stor effekt for biodiversiteten. Vores indsats for §3- områderne (særligt sårbare naturtyper beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3. red.) vil gøre noget for de fugle, der er afhængige af levestederne på overdrev, heder, strandenge og moser. Al den lysåbne natur vil få det bedre, når vi stopper med at gødske og sprøjte på de områder, siger Kirsten Brosbøl.
Hun fremhæver, at planen har afsat penge til at omdanne såkaldt lavbundsjord til vådområder, samt få sat gang i restaurering af en række vandløb.
- Det vil jo give bedre levevilkår for de fugle, der lever i vores vådområder. På den måde vil den brede indsats gavne fuglelivet i Danmark, siger miljøministeren.
FIND LINK TIL NATURPLAN DANMARK NEDERST
Truede fuglearter kan få særlig plan
Naturplanen har endnu ikke udvalgt specifikke arter, der trænger til en hjælpende hånd. Regeringen lægger op til, at man først og fremmest skal finde ud af, hvilke arealer, det giver størst effekt for naturen at gøre til ny eller bedre natur, og hvilke arter, der har særligt brug for en fokuseret indsats.
I planen har regeringen afsat 10 millioner kroner over tre år til en særlig, målrettet indsats for truede arter, der skal have en forvaltningsplan.
Kan der blive tale om forvaltningsplaner for bestemte fuglearter, hvis man finder ud af, at der er behov for det?
- Lige præcis. Vi får mulighed for at lave konkrete projekter for konkrete arter, og det vil vi gennemføre i samarbejde med kommunerne og med organisationerne. Så det er en invitation til at bidrage til, hvilken indsats vi skal lave. Jeg ser meget gerne, at vi også får organisationerne på banen i forhold til at bidrage til de særlige indsatser for de truede arter. Projekterne, som vi har afsat 10 millioner kroner til, bliver gennemført sammen med kommuner og grønne organisationer, så vi får målrettet indsatsen lokalt, hvor det vil gavne mest, siger Kirsten Brosbøl.
DOF’s medlemmer er vigtige
Hun fremhæver, at mange af de data om fugle, som DOF’s mange aktive fuglekiggere har indsamlet gennem årene, indgår i det faglige grundlag, der ligger til grund for Naturplanens grønne Danmarkskort.
- Det er en kæmpehjælp og har meget stor værdi, at DOF’s medlemmer i den grad er med til at sikre, at vi har et vidensgrundlag, der gør, at vi kan målrette indsatsen, hvor det vil have den største effekt, siger miljøministeren.
Men hvordan vil du sikre, at de mange gode mål i planen, rent faktisk viser sig som bedre vilkår for fuglene ude i naturen?
- Der er meget konkrete håndtag, der skal sikre, at mål bliver til virkelighed. Jeg synes, vi har fundet en god balance mellem frivillig indsats i forhold til, hvor vi skal taget privat jord ind i det grønne Danmarkskort. Men kommunerne skal planlægge for at udfylde et grønt Danmarkskort, og det bliver med en lovændring af planloven, de får den forpligtelse. Det vil indgå i kommuneplanerne fra 2017, hvordan det skal udmøntes i praksis.
Det grønne Danmarkskort er et af elementerne i naturplanen. Kortet skal vise, hvor kommunerne planlægger at skabe ny, sammenhængende natur på tværs af kommunegrænserne. Naturen på kortet skal efterhånden blive til i form af nye skove, nye vådområder og restaurering af vandløb.
Derudover kan der blive tale om erstatning til landmænd, der laver en frivillig aftale med kommunen om at omdanne noget af deres jord til ny natur.
For få penge i planen
Regeringen sender 195 millioner kroner med Naturplan Danmark eller 65 millioner kroner om året. Heraf går de 10 millioner kroner over tre år målrettet til de truede arter.
- De 195 millioner kroner er nye penge, som vi har fundet ekstra i forhold til de penge, der i forvejen ligger i andre programmer, siger Kirsten Brosbøl.
Formand for DOF, Egon Østergaard, har sagt om pengene til Naturplan Danmark, at det langt fra er nok, at regeringen vil afsætte 65 millioner kroner om året i tre år til at føre planen ud i livet. Den kritik kan miljøministeren til dels godt forstå.
- Jeg er sådan set enig i, at de 195 millioner kroner ikke er nok, men det er mere omfattende end det. Der er penge bredt set til natur frem mod 2020 på 5,5 milliard, og det svarer til mellem 700-800 millioner kroner om året. Så det vil kunne gøre en kæmpeforskel for biodiversiteten i Danmark, mener Kirsten Brosbøl.
- Det er vigtigt at sige, at de 195 millioner kroner skal ses i sammenhæng med de mange penge, der ligger andre steder til naturområdet, for eksempel i landdistriktsmidlerne og Naturfonden, som er nogle af de steder, vi har store muskler til at kunne flytte rigtigt meget til naturområdet, siger hun.
Hun afviser ikke, at der kan blive tale om flere penge til Naturplan Danmark.
- Jeg noterer mig, at der er partier, der ønsker flere penge til naturen, og det må jo komme an på de forhandlinger, der nu foregår om finansloven, om der bliver afsat flere midler. Det er der bestemt muligheder for, såfremt de partier, der indgår finanslovsaftalen, er indstillet på det, siger hun.
Hvad er udfordringen i at få jeres mål til at lykkes, som du ser det?
- Det er en langsigtet indsats. Jeg forestiller mig ikke, at det er noget, der sker fra den ene dag til den anden. Udfordringen er at holde politisk fokus på, at vi ønsker dette. Det er derfor afgørende, at vi i årene fremad har politisk fokus på at få det her ud over rampen, siger Kirsten Brosbøl.
LÆS OGSÅ
Regeringens Naturplan Danmark her http://naturstyrelsen.dk/naturplan-danmark/
DOF: Ny naturplan et kæmpe fremskridt for naturen http://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=1316
Det er nogle af de mange mål, regeringen har sat sig for at opfylde i Naturplan Danmark, som regeringen netop har præsenteret, og som DOF sammen med andre grønne organisationer har arbejdet i flere år på at få etableret. Planen skal standse tilbagegangen for danske dyre- og plantearter inden 2020.
Det gælder også de mange arter af fugle, som har hårdt brug for en hjælpende hånd, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
- Jeg er opmærksom på, at en række fugle har behov for en særlig indsats. Agerlandets fugle som sanglærke og agerhøne, men også andre fugle, vil få gavn af den indsats, som ligger i Naturplan Danmark, siger Kirsten Brosbøl.
Naturplan Danmark skal sørge for, at der kommer mere sammenhæng i naturen ved hjælp af eksempelvis grønne korridorer mellem naturområder. En del af indsatsen skal sikre bedre levesteder for de truede arter.
- Vi forbyder sprøjtegifte og gødning på vores §3-arealer, noget, som vi ved, vil have meget stor effekt for biodiversiteten. Vores indsats for §3- områderne (særligt sårbare naturtyper beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3. red.) vil gøre noget for de fugle, der er afhængige af levestederne på overdrev, heder, strandenge og moser. Al den lysåbne natur vil få det bedre, når vi stopper med at gødske og sprøjte på de områder, siger Kirsten Brosbøl.
Hun fremhæver, at planen har afsat penge til at omdanne såkaldt lavbundsjord til vådområder, samt få sat gang i restaurering af en række vandløb.
- Det vil jo give bedre levevilkår for de fugle, der lever i vores vådområder. På den måde vil den brede indsats gavne fuglelivet i Danmark, siger miljøministeren.
FIND LINK TIL NATURPLAN DANMARK NEDERST
Truede fuglearter kan få særlig plan
Naturplanen har endnu ikke udvalgt specifikke arter, der trænger til en hjælpende hånd. Regeringen lægger op til, at man først og fremmest skal finde ud af, hvilke arealer, det giver størst effekt for naturen at gøre til ny eller bedre natur, og hvilke arter, der har særligt brug for en fokuseret indsats.
I planen har regeringen afsat 10 millioner kroner over tre år til en særlig, målrettet indsats for truede arter, der skal have en forvaltningsplan.
Kan der blive tale om forvaltningsplaner for bestemte fuglearter, hvis man finder ud af, at der er behov for det?
- Lige præcis. Vi får mulighed for at lave konkrete projekter for konkrete arter, og det vil vi gennemføre i samarbejde med kommunerne og med organisationerne. Så det er en invitation til at bidrage til, hvilken indsats vi skal lave. Jeg ser meget gerne, at vi også får organisationerne på banen i forhold til at bidrage til de særlige indsatser for de truede arter. Projekterne, som vi har afsat 10 millioner kroner til, bliver gennemført sammen med kommuner og grønne organisationer, så vi får målrettet indsatsen lokalt, hvor det vil gavne mest, siger Kirsten Brosbøl.
DOF’s medlemmer er vigtige
Hun fremhæver, at mange af de data om fugle, som DOF’s mange aktive fuglekiggere har indsamlet gennem årene, indgår i det faglige grundlag, der ligger til grund for Naturplanens grønne Danmarkskort.
- Det er en kæmpehjælp og har meget stor værdi, at DOF’s medlemmer i den grad er med til at sikre, at vi har et vidensgrundlag, der gør, at vi kan målrette indsatsen, hvor det vil have den største effekt, siger miljøministeren.
Men hvordan vil du sikre, at de mange gode mål i planen, rent faktisk viser sig som bedre vilkår for fuglene ude i naturen?
- Der er meget konkrete håndtag, der skal sikre, at mål bliver til virkelighed. Jeg synes, vi har fundet en god balance mellem frivillig indsats i forhold til, hvor vi skal taget privat jord ind i det grønne Danmarkskort. Men kommunerne skal planlægge for at udfylde et grønt Danmarkskort, og det bliver med en lovændring af planloven, de får den forpligtelse. Det vil indgå i kommuneplanerne fra 2017, hvordan det skal udmøntes i praksis.
Det grønne Danmarkskort er et af elementerne i naturplanen. Kortet skal vise, hvor kommunerne planlægger at skabe ny, sammenhængende natur på tværs af kommunegrænserne. Naturen på kortet skal efterhånden blive til i form af nye skove, nye vådområder og restaurering af vandløb.
Derudover kan der blive tale om erstatning til landmænd, der laver en frivillig aftale med kommunen om at omdanne noget af deres jord til ny natur.
For få penge i planen
Regeringen sender 195 millioner kroner med Naturplan Danmark eller 65 millioner kroner om året. Heraf går de 10 millioner kroner over tre år målrettet til de truede arter.
- De 195 millioner kroner er nye penge, som vi har fundet ekstra i forhold til de penge, der i forvejen ligger i andre programmer, siger Kirsten Brosbøl.
Formand for DOF, Egon Østergaard, har sagt om pengene til Naturplan Danmark, at det langt fra er nok, at regeringen vil afsætte 65 millioner kroner om året i tre år til at føre planen ud i livet. Den kritik kan miljøministeren til dels godt forstå.
- Jeg er sådan set enig i, at de 195 millioner kroner ikke er nok, men det er mere omfattende end det. Der er penge bredt set til natur frem mod 2020 på 5,5 milliard, og det svarer til mellem 700-800 millioner kroner om året. Så det vil kunne gøre en kæmpeforskel for biodiversiteten i Danmark, mener Kirsten Brosbøl.
- Det er vigtigt at sige, at de 195 millioner kroner skal ses i sammenhæng med de mange penge, der ligger andre steder til naturområdet, for eksempel i landdistriktsmidlerne og Naturfonden, som er nogle af de steder, vi har store muskler til at kunne flytte rigtigt meget til naturområdet, siger hun.
Hun afviser ikke, at der kan blive tale om flere penge til Naturplan Danmark.
- Jeg noterer mig, at der er partier, der ønsker flere penge til naturen, og det må jo komme an på de forhandlinger, der nu foregår om finansloven, om der bliver afsat flere midler. Det er der bestemt muligheder for, såfremt de partier, der indgår finanslovsaftalen, er indstillet på det, siger hun.
Hvad er udfordringen i at få jeres mål til at lykkes, som du ser det?
- Det er en langsigtet indsats. Jeg forestiller mig ikke, at det er noget, der sker fra den ene dag til den anden. Udfordringen er at holde politisk fokus på, at vi ønsker dette. Det er derfor afgørende, at vi i årene fremad har politisk fokus på at få det her ud over rampen, siger Kirsten Brosbøl.
LÆS OGSÅ
Regeringens Naturplan Danmark her http://naturstyrelsen.dk/naturplan-danmark/
DOF: Ny naturplan et kæmpe fremskridt for naturen http://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=1316
