Klyden er i krise som dansk ynglefugl
torsdag 24. september 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I løbet af de seneste 25 år er bestanden af ynglende klyder i Danmark blevet halveret. Særligt i Vadehavet er der siden 1990 sket en markant tilbagegang i antallet af ynglende klyder. Se video med klyder nederst i artiklen.
Jan Skriver
Omkring 1990 ynglede rundt regnet 5.000 par klyder i den danske kystnatur. Men de senere år er antallet af ynglepar faldet til omkring 2.500 par i Danmark, der hidtil har været blandt artens allervigtigste lande i Europa.
Det afslører de senere års tællinger af kolonirugende danske kystfugle, fortæller seniorforsker Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Via et korps af biologer og frivillige ornitologer har han sammen med kollegaer samlet de lokale danske ynglefugletal til et nationalt overblik over klydens status.
Og resultaterne bliver præsenteret i en artikel i det seneste nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT). Ud over Thomas Bregnballe er artiklen forfattet af Ole Thorup, Lars Bo Jacobsen, Jørgen Peter Kjeldsen og Mogens Hansen.
I en søster-artikel i samme nummer af tidsskriftet beskriver Ole Thorup og Thomas Bregnballe nogle af de forhold på ynglepladserne, som har forandret sig til det værre for klyderne.
Det bliver påpeget, at Danmark er det eneste land i Nordeuropa, hvor klyden er i markant tilbagegang.
- Danmark har en særlig forpligtelse til at gøre en indsats for netop klyden, fordi arten er en såkaldt bilag 1 art i EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv, siger Thomas Bregnballe.
Rovdyr, tilgroning og måger
- Der er flere årsager til klydens markante tilbagegang, der er særligt dramatisk i Vadehavet, hvor kun cirka 25 procent af yngleparrene er tilbage sammenlignet med tiden omkring 1990. Tilgroning på de flade yngleøer, flere rovdyr som ræv og mink i kystnaturen og en høj tæthed af sølvmåger på ynglestederne er nogle af de væsentligste faktorer bag klydens tilbagegang. Også sommerperiodens hyppigere storme med oversvømmelser, der kan skylle vadefuglenes reder væk, bidrager negativt til klydens aktuelle situation. Endelig kan vandrefalke lokalt få en koloni af klyder til at flytte, siger Thomas Bregnballe og Ole Thorup.
Øget menneskelige færdsel og løse hunde i kystnaturen, hvor klyden yngler, kan også have bidraget til den nedadgående spiral for klydens danske ynglebestand.
Den vesteuropæiske bestand af klyder skønnes at tælle mellem 29.000 og 32.000 ynglepar. I 1998 blev den brogede vadefugl med det opadbøjede næb udpeget som en national ansvarsart for Danmark, fordi cirka 20 procent af den samlede bestand ynglede i landet.
Den procentandel er siden da raslet ned.
Frugtbarheden i frit fald
- Ynglesuccesen hos de danske klyder er forringet. I de seneste 10-15 år har vi ikke haft ynglelokaliteter, hvor et stort antal klyder har kunnet yngle med succes og sikre en høj produktion af nye rekrutter til bestanden, siger Thomas Bregnballe.
Seniorforskeren påpeger, at det er muligt at give den skrantende danske ynglebestand af klyder en hjælpende hånd.
- Nogle af truslerne kan afbødes ved at sikre græsning, så man forebygger tilgroning af øer og kystområder, hvor klyden har sine kolonier. Man kan også etablere kunstige yngleøer, hvor fuglene kan være i sikkerhed for blandt andet ræve, siger Thomas Bregnballe.
Trods den aktuelle drastiske tilbagegang er klyden fortsat geografisk vidt udbredt i Danmark, hvor den er en udpræget koloniruger tæt knyttet til fredede og beskyttede fugleområder.
95 procent af den danske bestand af klyder yngler i fuglebeskyttelsesområder.
Omkring 1990 fandtes der adskillige kolonier, der husede langt over 100 ynglepar. De allerstørste kolonier talte dengang op imod 400 par.
De senere år har der været ganske få større kolonier. Tendensen for klydens danske ynglebestand har bevæget sig i retning af en større geografisk spredning i væsentligt mindre kolonier.
Der findes et sted mellem 250 og 300 danske lokaliteter, der huser ynglende klyder.
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Thomas Bregnballe, seniorforsker, Institut for Bioscience
Aarhus Universitet
Tlf. 87 15 90 17 – Mobil: 40 20 32 28
VIDEO: Klydepar hidser sig op på andemor
Klyden er en rigtig hidsigprop, der ryger på alt og alle, fra småfugle til fiskehejrer og havørne, hvis de drister sig til at være i nærheden af klyders territorium. Især, når der er unger. Se et eksempel på den livsvigtige og underholdende adfærd herunder, kommenteret af feltornitolog Rasmus Strack.
Det afslører de senere års tællinger af kolonirugende danske kystfugle, fortæller seniorforsker Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Via et korps af biologer og frivillige ornitologer har han sammen med kollegaer samlet de lokale danske ynglefugletal til et nationalt overblik over klydens status.
Og resultaterne bliver præsenteret i en artikel i det seneste nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT). Ud over Thomas Bregnballe er artiklen forfattet af Ole Thorup, Lars Bo Jacobsen, Jørgen Peter Kjeldsen og Mogens Hansen.
I en søster-artikel i samme nummer af tidsskriftet beskriver Ole Thorup og Thomas Bregnballe nogle af de forhold på ynglepladserne, som har forandret sig til det værre for klyderne.
Det bliver påpeget, at Danmark er det eneste land i Nordeuropa, hvor klyden er i markant tilbagegang.
- Danmark har en særlig forpligtelse til at gøre en indsats for netop klyden, fordi arten er en såkaldt bilag 1 art i EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv, siger Thomas Bregnballe.
Rovdyr, tilgroning og måger
- Der er flere årsager til klydens markante tilbagegang, der er særligt dramatisk i Vadehavet, hvor kun cirka 25 procent af yngleparrene er tilbage sammenlignet med tiden omkring 1990. Tilgroning på de flade yngleøer, flere rovdyr som ræv og mink i kystnaturen og en høj tæthed af sølvmåger på ynglestederne er nogle af de væsentligste faktorer bag klydens tilbagegang. Også sommerperiodens hyppigere storme med oversvømmelser, der kan skylle vadefuglenes reder væk, bidrager negativt til klydens aktuelle situation. Endelig kan vandrefalke lokalt få en koloni af klyder til at flytte, siger Thomas Bregnballe og Ole Thorup.
Øget menneskelige færdsel og løse hunde i kystnaturen, hvor klyden yngler, kan også have bidraget til den nedadgående spiral for klydens danske ynglebestand.
Den vesteuropæiske bestand af klyder skønnes at tælle mellem 29.000 og 32.000 ynglepar. I 1998 blev den brogede vadefugl med det opadbøjede næb udpeget som en national ansvarsart for Danmark, fordi cirka 20 procent af den samlede bestand ynglede i landet.
Den procentandel er siden da raslet ned.
Frugtbarheden i frit fald
- Ynglesuccesen hos de danske klyder er forringet. I de seneste 10-15 år har vi ikke haft ynglelokaliteter, hvor et stort antal klyder har kunnet yngle med succes og sikre en høj produktion af nye rekrutter til bestanden, siger Thomas Bregnballe.
Seniorforskeren påpeger, at det er muligt at give den skrantende danske ynglebestand af klyder en hjælpende hånd.
- Nogle af truslerne kan afbødes ved at sikre græsning, så man forebygger tilgroning af øer og kystområder, hvor klyden har sine kolonier. Man kan også etablere kunstige yngleøer, hvor fuglene kan være i sikkerhed for blandt andet ræve, siger Thomas Bregnballe.
Trods den aktuelle drastiske tilbagegang er klyden fortsat geografisk vidt udbredt i Danmark, hvor den er en udpræget koloniruger tæt knyttet til fredede og beskyttede fugleområder.
95 procent af den danske bestand af klyder yngler i fuglebeskyttelsesområder.
Omkring 1990 fandtes der adskillige kolonier, der husede langt over 100 ynglepar. De allerstørste kolonier talte dengang op imod 400 par.
De senere år har der været ganske få større kolonier. Tendensen for klydens danske ynglebestand har bevæget sig i retning af en større geografisk spredning i væsentligt mindre kolonier.
Der findes et sted mellem 250 og 300 danske lokaliteter, der huser ynglende klyder.
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Thomas Bregnballe, seniorforsker, Institut for Bioscience
Aarhus Universitet
Tlf. 87 15 90 17 – Mobil: 40 20 32 28
VIDEO: Klydepar hidser sig op på andemor
Klyden er en rigtig hidsigprop, der ryger på alt og alle, fra småfugle til fiskehejrer og havørne, hvis de drister sig til at være i nærheden af klyders territorium. Især, når der er unger. Se et eksempel på den livsvigtige og underholdende adfærd herunder, kommenteret af feltornitolog Rasmus Strack.
