Bramgåsens himmelflugt giver konflikter
mandag 23. maj 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
BAGGRUND Fredning, ro på ynglepladserne, reservater, vintergrønne marker og et mildere klima har givet bramåsen så meget medvind, at det fører til voksende konflikter med landbruget.
Jan Skriver
Bramgåsen, der er delt i tre geografisk adskilte bestande, repræsenterer en af de største succeshistorier på fuglefronten de senere årtier.
Succesen har dog en bagside, for de tusindtallige flokke af bramgæs fører flere og flere steder til konflikter med landbruget, der beskylder fuglene for lokalt at påføre erhvervet omfattende markskader.
Omkring 1970 talte den nordrussiske bestand af bramgæs blot 40.000-50.000 individer, men særligt fra slutningen af 1980’erne slog tendensen til en markant fremgang igennem. Og bestanden er mere end 20-doblet på godt tre årtier.
I vinteren 2014/2015 blev den russisk-baltiske bestand af bramgæs, der holder vinter i Nordvesteuropa med Holland og Danmark som vigtige lande, skønnet til at tælle cirka 1.200.000 individer.
Fred, føde og fordragelighed
Fremgangen tager blandt andet afsæt i, at bramgåsen siden 1972 har været fredet i sine overvintringsområder. Desuden har et internationalt netværk af reservater til vandfugle været til gunst for gæssene.
Den seneste fremgang i antallet af bramgæs skyldes i høj grad det voksende areal med vintergrønne marker, der har forvandlet store dele af Vesteuropa til et stort foderbræt for gæs.
Mildere vintre, der generelt byder på mere føde for vegetarer i landskabet, betyder formentlig, at fremgangen vil fortsætte.
Også forholdene på ynglepladserne mod nordøst er blevet bedre. Der bliver ikke som tidligere øvet massiv rovdrift mod gæssene, mens de ruger.
Også Svalbard-bestanden af bramgæs, der trækker til den vestlige del af Skotland for at overvintre, og derfor ikke berører Danmark, har haft fremgang.
I 1940’erne balancerede denne delbestand af bramgåsen på kanten af udryddelse, da blot 300 bramgæs var tilbage på den arktiske øgruppe. En voldsom efterstræbelse fra fangstmænd havde reduceret ynglebestandene til et minimum.
Da rovdriften blev stoppet, kvitterede bramgåsen med en fremgang, der var til at få øje på. I slutningen af 1990’erne blev Svalbard-bestanden opgjort til flere end 30.000 individer, og senest lyder et estimat på 38.000 fugle.
I løbet af et halvt århundrede er bestanden på Svalbard rundt regnet blevet mere end 100 gange større end dengang, den nåede sit lavpunkt.
Flere konflikter i sigte
Verdens tredje bestand af bramgæs yngler i Østgrønland, hvor bestanden er mangedoblet i løbet af de seneste tre-fire årtier, så der i dag findes omkring 81.000 bramgæs i denne region. De holder vinter i Irland og den vestlige del af Skotland.
Men det er den nordrussiske bestand af bramgæs, som vi i Danmark får besøg af, der har dannet grundlag for den nye tendens, hvor gæs, som man troede udelukkende var arktiske, rykker mod syd og vest for at yngle i Europa, fordi de har fået fred og ro til det.
Engang blev gæssene bogstaveligt talt fordrevet fra Nordvesteuropa og landene omkring Østersøen, så de kun kunne være i fred i øde, mennesketomme arktiske egne.
Nu er de tilbage i deres gamle land med fornyet styrke og med øgede konflikter lurende i kulissen.
LÆS OGSÅ: Gåse-massakre i Vadehavet, Danmarks vigtigste fugleområde
LÆS OGSÅ: Jægere sigtet for ulovlig regulering af gæs på Mandø
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Succesen har dog en bagside, for de tusindtallige flokke af bramgæs fører flere og flere steder til konflikter med landbruget, der beskylder fuglene for lokalt at påføre erhvervet omfattende markskader.
Omkring 1970 talte den nordrussiske bestand af bramgæs blot 40.000-50.000 individer, men særligt fra slutningen af 1980’erne slog tendensen til en markant fremgang igennem. Og bestanden er mere end 20-doblet på godt tre årtier.
I vinteren 2014/2015 blev den russisk-baltiske bestand af bramgæs, der holder vinter i Nordvesteuropa med Holland og Danmark som vigtige lande, skønnet til at tælle cirka 1.200.000 individer.
Fred, føde og fordragelighed
Fremgangen tager blandt andet afsæt i, at bramgåsen siden 1972 har været fredet i sine overvintringsområder. Desuden har et internationalt netværk af reservater til vandfugle været til gunst for gæssene.
Den seneste fremgang i antallet af bramgæs skyldes i høj grad det voksende areal med vintergrønne marker, der har forvandlet store dele af Vesteuropa til et stort foderbræt for gæs.
Mildere vintre, der generelt byder på mere føde for vegetarer i landskabet, betyder formentlig, at fremgangen vil fortsætte.
Også forholdene på ynglepladserne mod nordøst er blevet bedre. Der bliver ikke som tidligere øvet massiv rovdrift mod gæssene, mens de ruger.
Også Svalbard-bestanden af bramgæs, der trækker til den vestlige del af Skotland for at overvintre, og derfor ikke berører Danmark, har haft fremgang.
I 1940’erne balancerede denne delbestand af bramgåsen på kanten af udryddelse, da blot 300 bramgæs var tilbage på den arktiske øgruppe. En voldsom efterstræbelse fra fangstmænd havde reduceret ynglebestandene til et minimum.
Da rovdriften blev stoppet, kvitterede bramgåsen med en fremgang, der var til at få øje på. I slutningen af 1990’erne blev Svalbard-bestanden opgjort til flere end 30.000 individer, og senest lyder et estimat på 38.000 fugle.
I løbet af et halvt århundrede er bestanden på Svalbard rundt regnet blevet mere end 100 gange større end dengang, den nåede sit lavpunkt.
Flere konflikter i sigte
Verdens tredje bestand af bramgæs yngler i Østgrønland, hvor bestanden er mangedoblet i løbet af de seneste tre-fire årtier, så der i dag findes omkring 81.000 bramgæs i denne region. De holder vinter i Irland og den vestlige del af Skotland.
Men det er den nordrussiske bestand af bramgæs, som vi i Danmark får besøg af, der har dannet grundlag for den nye tendens, hvor gæs, som man troede udelukkende var arktiske, rykker mod syd og vest for at yngle i Europa, fordi de har fået fred og ro til det.
Engang blev gæssene bogstaveligt talt fordrevet fra Nordvesteuropa og landene omkring Østersøen, så de kun kunne være i fred i øde, mennesketomme arktiske egne.
Nu er de tilbage i deres gamle land med fornyet styrke og med øgede konflikter lurende i kulissen.
LÆS OGSÅ: Gåse-massakre i Vadehavet, Danmarks vigtigste fugleområde
LÆS OGSÅ: Jægere sigtet for ulovlig regulering af gæs på Mandø
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
