Højvande skyllede hel koloni af skestorke i Vadehavet

Vadehavets største koloni af skestorke på øen Langli i Ho Bugt ved Esbjerg er bukket under i kølvandet af forgangne uges storm i Sydvestjylland.

Stormen resulterede i et pludseligt og ekstremt højvande, der skyllede æg og unger væk i hele kolonien, der i slutningen af maj husede 47 reder.

Også i Danmarks største koloni af skestorke, der i maj talte 118 reder på øen Høje Sande ved Skjern Å’s udløb i Ringkøbing Fjord har regn kostet mange skestorke livet. Her er knap 30 unger i 16 reder døde. Formentlig på grund af afkøling i forbindelse med massive regnskyl:

”Der er næppe tvivl om, at skestorken i Vadehavet i særdeleshed og i sine nordlige kolonier i almindelighed er mere og mere udsat på ynglelokaliteterne i de lave landskaber. Det er de på grund af de klimaændringer, som giver os flere sommerstorme og ekstreme højvandssituationer. Hollandske undersøgelser dokumenterer, at et stigende antal ynglelokaliteter for vadefugle og andre vandfugle er truet af de højvander, som i disse årtier opstår i fuglenes yngletid. Og det kommer til at gå hårdt ud over unge-produktionen i de kolonier, som findes i de lavest beliggende områder”, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Klimaets fordele og ulemper

Der er et indbygget paradoks i skestorkens status som en hyppigere ynglefugl i Danmark. Denne fåtallige og sydlige art, der i Nordvesteuropa har sit kerneområde i Holland, har de senere årtier rykket sin nordgrænse flere hundrede kilometer mod nord. Blandt andet fordi klimaet ændrer sig i skestorkens favør. Men da det lunere klima også byder på kraftigere højvander og flere stormfulde perioder med skybrud, vil skestorken visse sæsoner risikere et vist tab af æg og unger:

”Vi har i år kunnet følge skestorke-kolonien på Høje Sande ved hjælp af vildtkameraer. Her har vi set, at skestorke har en anderledes adfærd end eksempelvis skarverne, som yngler i samme terræn og miljø. Skarverne er helt klart bedre end skestorkene til at dække og skærme deres unger i kølige og regnfulde perioder, så de små ikke bukker under af kulde. Det lader til, at skestorke ikke i så høj grad som skarver er tilpasset regnfulde forhold med lave sommertemperaturer. Derfor ser det ud til, at der dør væsentligt flere unge skestorke i rederne, end det sker hos jævnaldrende skarver, som er vant til mosten, om man så må sige” siger Thomas Bregnballe.

Skestorken er blevet dansk

Skestorken har tidligere ynglet i Danmark i flere perioder i 1900-tallet, men den har haft svært ved at få permanent fodfæste, da den er sårbar over for forstyrrelser, prædation og efterstræbelse.

Nu har den ynglet uafbrudt i den danske kystnatur siden sin genindvandring i 1996, og skestorken er sandsynligvis kommet for at blive et fast element i vores natur.
Skestorken har stort set hvert år siden sin genindvandring haft fremgang fra ynglesæson til ynglesæson.

Skestorken er på mange måder begunstiget af de klimaændringer, der spås at kunne få flere sydlige fuglearter til at rykke deres traditionelle udbredelsesområde rundt regnet 400-500 kilometer mod nord.

I løbet af de seneste godt to årtier har skestorken ynglet på 15 forskellige lokaliteter i Jylland. En større geografiske spredning af kolonierne gør arten mindre sårbar i forhold til prædation af ræv. Hvis ynglen i én koloni mislykkes et år på grund af ræv, så sikrer en anden frugtbar koloni på en rovdyrfri ø, at der alligevel kommer danske skestorkeunger på vingerne.

I år yngler skestorken på 11 jyske lokaliteter, og en foreløbig opgørelse viser, at de til sammen huser rundt regnet 300 ynglepar. Miljøstyrelsen samler i år alle data om ynglende danske skestorke.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00

Thomas Bregnballe, seniorforsker, Aarhus Universitet.
Mobil: 40 20 32 28.