Europas mindste ugle tuder i Rold Skov

En enlig spurveugle i Rold Skov giver håb om, at arten kan være på vej til Danmark. Foto fra Tyskland: Klaus Dichmann

Skoven er stor, og uglen er lille - blot på størrelse med en stær.

Men dens stemme lyder højlydt morgen og aften i Rold Skov, hvor en enlig ugle tilsyneladende kalder på en mage.

Hvis det lykkes at tiltrække en artsfælle af det modsatte køn, kan der være optræk til det første danske ynglefund nogensinde af spurveuglen, som er den mindste af Europas ugler.

”Det er i høj grad realistisk, at vi kan få spurveuglen som ny ynglefugl i Danmark. Arten yngler knap 200 kilometer syd for den dansk-tyske grænse på egnen omkring Hamborg, om end der er tale om ganske få par. I Norge er der tættest på Danmark ynglepar omkring Kristiansand, og den findes i Sydsverige og Skåne, så geografisk set er vi omringet af spurveugler. Hvor den aktuelle nordjyske ugle kommer fra, er umuligt at sige. Den kan stamme både fra Nordtyskland, Sydnorge eller Sverige”, siger Klaus Dichmann, der er en af Dansk Ornitologisk Forenings ugleeksperter og leder af DOF’s uglegruppe.

Spurveuglen i Rold Skov holder til i skovparten Hesselholt Skov syd for Store Økssø centralt i skovområdet. Den blev hørt hver dag det meste af februar. Så holdt den en pause til 9. april, hvor den på ny begyndte at tude.

Mens den holdt ekstremt lav profil i februar, hvor den kun blev set ganske få gange, er den både set og fotograferet de seneste aprildage.

”At spurveuglen tilsyneladende nu på tredje måned opholder sig i Rold Skov er et godt tegn. Det viser, at skoven rummer lokaliteter, der er i orden som mulige yngleterræner. Både hanner og hunner af spurveugle tuder, og jeg tør ikke sige, hvilket køn Rold Skov-uglen er. Men lad os krydse fingre for, at en mage dukker op. Spurveugler yngler sent, det vil sige først i løbet af maj, så der er tid at løbe på lidt endnu”, siger Klaus Dichmann.

Gnaverne afgør frugtbarheden

Antallet af ynglepar i bestandene af spurveugler kan veksle uhyre meget fra ynglesæson til ynglesæson. Sådan er det også med andre uglearter.

I Norge skønnes der at yngle op imod 6.000 par spurveugler i gavmilde år med masser af gnavere, men hvis musene svigter, så er bestanden af frugtbare ynglende spurveugler generelt væsentligt lavere, oplyser Klaus Dichmann.

Den svenske bestand er vurderet til at ligge mellem 12.000 og 16.000 par, mens der i Finland skønnes at være flere end 10.000 par spurveugler.

Nordpå lever spurveuglen primært i nåle- og blandingsskove, mens den i sit sydlige udbredelsesområde i Europa udelukkende er knyttet til bjergskove.

Om vinteren findes spurveuglen i mere åbne områder, hvor der er mange småfugle at jage. Februar er ofte den måned, hvor flest spurveugler høres i de danske skove.

”Spurveuglen er den eneste af vores sjældnere trækgæster blandt uglerne, der i vinterhalvåret regelmæssigt lader sig høre. Det kan skyldes, at arten med sit store stofskifte er nødsaget til at opretholde og forsvare et territorium for at kunne skaffe tilstrækkeligt med føde. Uglerne skal på den baggrund hele tiden fortælle deres konkurrenter, at pladsen er optaget”, siger Klaus Dichmann.

Lille og vågen mesterjæger

Trods sin lidenhed er spurveuglen robust og stærk, og den kan snildt nedlægge for eksempel en bogfinke, som kun er lidt mindre end den selv. Der er også eksempler på, at den lille ugle har slået kløerne i flagspætter, og drosler er faste punkter på menuen ligesom de fleste tilgængelige arter af smågnavere.

Spurveuglen er kendt for at etablere depoter af føde. I yngletiden kan den anbringe mus og småfugle i grenkløfter, bag løs bark eller flettet ind i grene.

Om vinteren benytter den især træhuller eller klipperevner, hvis den lever i bjergrigt terræn, til sine spisekamre. Hvis vinteren bliver lang og hård, er reserverne af føde en livsforsikring for uglerne.

Kommer der mange unger ud at flyve fra redehullerne, hvorpå der opstår mangel på føde i territorierne, har vi opskriften på en invasion. Det er typisk, at uglerne i år med invasion ankommer sent på efteråret til Danmark. Formentlig trækker de svenske ugler mod syd over en bred front med afsæt fra vestkysten af Sverige, men de fleste vil ”hoppe over vand”, hvor der er kortest afstand til land. Derfor er der traditionelt flest spurveugler i de nordsjællandske skove, som uglerne når efter en kort flyvetur over Øresund.

I oktober 2011 blev der set en spurveugle på Læsø, og senere blev et eksemplar hørt i skovene nær Kattegats kyst i Sydøstvendsyssel. Det taler for, at spurveugler også trækker over den brede del af Kattegat.

I modsætning til de fleste andre ugler er spurveuglen aktiv om dagen, så den er også ofte lettere at lokalisere i et givent område, hvor den måske er hørt i skumringen eller daggryet.

En cykelpumpe fra skovens dyb

Chancen for at finde en spurveugle i en dansk skov er størst i fugtige områder med løvskov og kratbevoksning, hvor der er mange småfugle og gnavere i underskoven. Erfaringerne viser, at ensartede danske nåleskove ikke frister spurveugler.

Det er i reglen i kraft af den lille ugles stemme, at man registrerer den. Repertoiret, der lyder hyppigst i daggryet og i skumringen, består blandt andet af et højt kald, som nogle kalder ”cykelpumpekaldet”.

Det minder om den lyd, der opstår, hvis man lægger sin tommelfinger på hullet over en gammeldags cykelpumpe og pumper, hvorpå der opstår en karakteristisk lyd.

Ofte vil man høre et kor af småfugle skælde ud og advare, hvis der sidder en spurveugle i skoven. Ugler får altid skæld ud af finker, drosler og mejser, der har de for mennesker så fascinerende ugler som fjendebilleder.

Yderligere oplysninger:

Klaus Dichmann, formand for DOF’s uglegruppe
Tlf. 20 86 90 52 

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00