Bestand af sjældne terner i frit fald langs Vestkysten

Dværgterner kurtiserer, Lejodde, foto: Ulf M. Berthelsen

Dværgternen er truet som dansk ynglefugl på sine vigtige lokaliteter langs Den jyske Vestkyst og i Vadehavet. På strækningen fra Hvide Sande og nordpå til Agger Tange, der tidligere husede flere kernelokaliteter for dværgternen, er der stort set ikke fløjet unger fra rederne de senere år.

Og i Vadehavet er kun få unger blevet flyvefærdige på Fanø og Rømø.

”Sæsonen er forbi for i år, og vi må desværre konstatere, at bestanden ved Vestkysten er i frit fald. Ringmærkning har dokumenteret, at en betydelig del af den vestjyske bestand i de senere år har opgivet at yngle her, og i stedet er flyttet til Vadehavet. Det er dog aldrig for sent at gøre et redningsforsøg. Og næste sæson vil vi invitere repræsentanter for Kystdirektoratet, strandfogederne og kommunerne langs Vestkysten til et møde, hvor vi vil drøfte en samlet strategi, der kan forbedre vilkårene for dværgternen”, siger ornitologen og ringmærkeren Ulf M. Berthelsen, der har mere end 40 års erfaring i felten med dværgternen.

Bimlende alarmklokker

Den lille terne er en rødlistet art. Det vil sige, at der lyder alarmklokker over dværgternen, der risikerer at forsvinde fra mange af sine ynglelokaliteter.

Dværgternen er også en såkaldt bilag 1-art i EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv, hvilket betyder, at den er sårbar og derfor kræver beskyttelse af de lande, hvor den yngler.

”Dværgternens yngleområder ved Vestkysten ligner efterhånden en speedwaybane, fordi der bliver kørt i utallige spor på stranden og på kryds og tværs oppe i fuglenes rugezone. Dværgternerne får ganske enkelt knust æg og unger på grund af den massive kørsel af alle slags køretøjer. Hvis vi før næste ynglesæson med de relevante parter langs Vestkysten kan drøfte en plan, så kørslen langs kysten kun vil foregå i et eller to spor, vil meget være nået. Lad kørslen ske i et enkelt spor og så tæt på vandet som muligt. Fladekørsel på sandstrande og kyststrækninger går ud over alle kystnaturens ynglefugle. Også præstekraver og strandskader er hårdt ramt”, siger Ulf M. Berthelsen.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) mener, at kørsel på strandene og rensninger af strandene generelt ikke bør finde sted i perioden fra 1. april til 31. juli, hvor det fleste kystfugle yngler.

Fri os for strandkørsel

Projekt Dværgterne i Danmark er et samarbejde mellem Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Statens Naturhistoriske Museum og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) med Ulf M. Berthelsen som manden i felten. Projektet kæmper for at bane vejen for bedre ynglevilkår for den truede dværgterne.

Der finder også et samarbejde sted mellem Naturstyrelsen og DOF, hvor ornitologerne kan gøre opmærksom på kolonier af dværgterner, som så bliver beskyttet og indhegnet.

”Vi har tidligere lavet en aftale med Kystdirektoratet og Lemvig Kommune om at friholde en 4 kilometer lang strækning på Bøvling Klit nord for Thorsminde for strandrensning og kørsel i hele strandens bredde i fuglenes yngletid. Men der skal en ambitiøs plan for hele Vestkysten til, hvis det for alvor skal batte noget for dværgternens bestand”, siger Ulf M. Berthelsen.

I år har ingen dværgterner fostret unger på Agger Tange eller Hvide Sande, der tidligere var vitale ynglelokaliteter for arten. Og ved en kontrol i sidste halvdel af juni kunne Bøvling Klit kun mønstre et ynglepar. Tidligere ynglede der op imod 100 par dværgterner i alt på disse kernelokaliteter.

Faren lurer fra alle sider

Danske dværgterner yngler i kolonier, der så at sige er omringet af farer. I Vadehavet er det stigende antal ekstreme højvander i forsommeren en trussel for dværgternerne i kystzonen. Det samme er ræve.

Dværgterne lander med føde til ungen på Søren Jessens Sand, Fanø i højvandssikret sandkasse, foto: Ulf M. Berthelsen

På Søren Jessens Sand, Fanø, har man anbragt sandkasser til sikring af dværgternerne under højvande, foto: Ulf M. Berthelsen

”På Søren Jessens Sand nord for Fanø, som er en af dværgternens vigtigste ynglelokaliteter i Danmark, har rævene i år præderet æggene næsten ligeså hurtigt, som de er blevet lagt. Og midt i juni ramte to højvander lige efter hinanden. Sammen med den lokale ornitolog og ildsjæl Kim Fischer forsøgte jeg at redde de få tilstedeværende, men endnu ikke flyvefærdige unger fra druknedøden ved at sætte dem op i store plastikkasser med sand i. Den strategi lykkedes, og har givet os vigtig erfaring til senere brug. Men nogle af ungerne blev efterfølgende præderet af ræv, og vi må desværre konstatere, at der kun kom en enkelt unge på vingerne i en bestand på op imod 40 par på den nordlige del af Fanø”, siger Ulf M. Berthelsen.

Fanø huser en meget stor bestand af ræve. Der er ganske vist sat et rævesikkert hegn op på den nordlige del af øen, men modsat sidste år, hvor 24 par dværgterner ynglede med succes her, havde fuglene i år foretrukket det nærtliggende Søren Jessens Sand.

”Hvis man vil beskytte dværgternen og andre kolonirugende kystfugle, er det alfa og omega at holde rævebestanden nede. Vi laver reservater og EU-fuglebeskyttelsesområder, hvor ynglefuglene koncentreres, og det er klart, at ræve søger hen, hvor der er mest mad. Men mange ræve er uforeneligt med mange ynglefugle, og når vi tilskynder fuglene til at koncentrere sig, har vi også en forpligtelse til at tage de nødvendige forholdsregler til at beskytte kolonierne ordentligt. De danske kystfugle bør beskyttes langt mere effektivt mod ræve, end det sker i dag”, siger Ulf M. Berthelsen.

Til kamp ved turistfronten

Ofte vælger dværgternen at slå sig ned ved turistfronten nær badestrande.

Ved Blåvandshuk, der er et af Danmarks mest befærdede turiststrøg i fuglenes yngletid, forsøger Blåvand Fuglestation, der bliver drevet af DOF, i et samarbejde med forsvaret hvert år at beskytte dværgternerne ved at skilte og hegne redeområderne med plastikstrimler. Information er også et redskab i kampen for ternens sikkerhed.

I år har fire par dværgterner ynglet og opfostret unger i det beskyttede område.

”Vi skal gøre en målrettet indsats for at beskytte dværgternen, hvis bestanden i Danmark skal opretholdes. I Nordtyskland har naturmyndighederne en offensiv og meget målrettet forvaltning af dværgternen. Her sættes der ofte hegn omkring de dværgternekolonier, der er truet af færdsel og turisme. Og man regulerer rovdyr som ræve og mink i ternernes koloniområder. Også i England går man konsekvent til værks med hegning, overvågning og information. Fra udlandet er der også eksempler på, at man kan beskytte dværgternekolonier med udspændte tråde, som forhindrer for eksempel sølvmåger i at overtage det pågældende areal og udkonkurrere de små terner, som yngler sent på sæsonen”, siger Thomas Bregnballe, seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Dværgternens ynglebestand

Ung farveringmærket dværgterne - Y1P - Søren Jessens Sand, Fanø, Foto: Ulf M. Berthelsen

I disse år yngler rundt regnet 500 par dværgterner i Danmark fordelt i større og mindre kolonier på omkring 70 lokaliteter.

De fleste yngler på et dusin kernelokaliteter.

Vadehavsregionen med Blåvand, Fanø og Rømø huser den største andel af den danske ynglebestand af dværgterne.

Nordpå langs Vestkysten har Hvide Sande, Bøvling Klit og Agger Tange traditionelt været dværgternens vigtigste lokaliteter i Danmark.

Det er især på dette kyststrøg, at krisen kradser dværgternen voldsomt i disse år.

På øerne i Det sydfynske Øhav har dværgternen været så godt som forsvundet i cirka 15 år, men de senere år er den vendt tilbage i små antal.

Også på Nordfyn er arten tilbage.

Sprogø i Storebælt og Saltholm/Peberholm i Øresund huser også kolonier af dværgterner.

Midt i den nedadgående tendens for dværgternen kan der noteres fremgang for arten på Vestsjælland, hvor lokaliteterne Lejodden ved Korsør og Sevedø Fed i Basnæs Nor Vildtreservat er kerneområder.

På Sevedø Fed ynglede der i år et rekordstort antal på 30-35 par, som fik et stort antal flyvefærdige unger.

I 2017 begyndte Projekt Dværgterne i Danmark at farveringmærke voksne ynglefugle og større unger med en grøn plastikring med et trecifret nummer startende med ”Y”.

I 2018 er det lykkedes at farveringmærke yderligere 110 voksne dværgterner, så der nu i alt er farvemærket 209 adulte danske fugle.

Det svarer i grove træk til hver femte dværgterne i den danske ynglebestand.

Farveringmærkningen betyder, at den enkelte fugl nu kan identificeres på op til 50-80 meters afstand.

Danske feltornitologer kan indrapportere deres observationer af farveringmærkede dværgterner til Zoologisk Museum eller direkte til Ulf M. Berthelsen:

mail: u.berthelsen@albifrons.dk

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Tlf. 33 28 38 00.

Ulf M. Berthelsen, ekspert i dværgternen. Tlf. 91 56 77 84.

Thomas Bregnballe, seniorforsker, Aarhus Universitet. Tlf. 40 20 32 28.