Ringmærker har sat ringe på 164.000 danske fugle
Foto: Jan Skriver
Det er ikke mange danskere, der bogstaveligt talt har større føling og berøring med fuglefaunaen i Danmark end William Carøe Aarestrup fra Pandrup.
Siden vinteren 1959, da han som 26-årig begyndte at ringmærke fugle i videnskabens tjeneste, har han haft rundt regnet 164.000 fugle i nettet og hænderne.
Den i dag 86-årige tidligere skorstensfejermester, der har haft fugle som en livslang passion, har ringmærket 185 arter, og han har fået genmeldinger af sine ringmærkede fugle fra 31 lande.
”Jeg har sat ringe på adskillige sjældne danske arter som perleugle, skestork, stor hornugle, lunde og vandrefalk, fordi jeg har haft kontakt til en vildtplejestation, hvor jeg ringmærkede fuglene efter endt rekreation, hvorpå de blev sluppet fri. Men det er de almindelige og talrige fuglearter, som jeg har fanget i min egen have i Pandrup, der fylder mest, hvad angår mine bidrag til ny viden om fuglenes træk. Jeg har fanget og ringmærket flere end 100.000 fugle i haven”, siger William Carøe Aarestrup.
Fuglerigdom på villavejen
Den nordjyske ornitolog har blandt andet sat ringe på cirka 25.000 landsvaler, 21.000 stære, 15.000 grønirisker, 13.500 musvitter, 10.500 skovspurve, 8.000 grønsiskener, 7.000 solsorte og 6.000 gråsiskener.
”Jeg husker endnu tre uger i foråret 1970, hvor jeg i løbet af 21 dage fangede og ringmærkede 4.352 stære i min have. 1. april 1970 var den bedste dag med 789 stære. Og det er ingen aprilsnar. Eksemplet giver et fingerpeg om, hvilke kolossale mængder af fugle der trækker gennem
Danmark om foråret. Min have på Egevej er fuglevenlig med bærbuske og skjul, men den ligger i et almindeligt villakvarter, og den er på mange måder gennemsnitlig”, siger William Carøe Aarestrup, der har været medlem af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i mere end 45 år.
Foto: Jan Skriver
Gavmild dag med grønsiskener
Marts 2007 var en anden af de ekstra gavmilde perioder, hvor det bogstaveligt regnede med småfugle i haven på Egevej 7.
I løbet af tre uger fangede ringmærkeren 2.515 grønsiskener i sine net. Alene 7. marts 2007 ringmærkede han 278 grønsiskener i haven.
”Der må virkelig være fløjet store antal af grønsiskener over Nordjylland i de dage af marts, når et par tusinde kan slå ned på mine få kvadratmeter”, siger William Carøe Aarestrup.
Det er ringmærkerens fornemmelse, at arter som grønirisk, kvækerfinke og bogfinke er i tilbagegang. Han fanger dem i hvert fald ikke så hyppigt som tidligere, selv om han har samme rutiner med nettene og fugleruserne. Og en art som gulspurven er helt fraværende i haven i Pandrup. Den var almindelig engang.
Derimod går der flere solsorte i nettene og ruserne haven i villakvarteret.
En debut med tre bogfinker
Det var en januardag i 1959, at William Carøe Aarestrup i Pandrup ikke langt fra badebyerne Blokhus og Løkken begyndte at fange fugle for at ringmærke dem i videnskabens tjeneste.
Han fangede 3 bogfinker den dag i haven.
Dette trekløver af finker skulle vise sig at blive indledningen til en livslang ornitologisk rejse og en bemærkelsesværdig karriere som en ud- og vedholdende ringmærker, der nu i seks årtier har bidraget med brikker til vores samlede billede af fuglenes træk.
”Jeg kan ikke undvære fugle, og mine ringmærkningsnet er åbne i min have hver dag, vejret tillader det. Fugle er min lidenskab. Og det er en god fornemmelse, når man som lægmand kan være med til at hjælpe videnskaben med nuancer, der til sidst samles og bliver almen viden”, siger William Carøe Aarestrup.
Foto: Jan Skriver
Svaledøden i Alpernes snefald
For eksempel fik han genmeldt 14 af sine ringmærkede landsvaler i efteråret 1974, da titusinder af svaler døde af kulde og sult i Alperne.
Dengang indtraf en katastrofe i bjergene, fordi et tidligt og voldsomt snefald fangede flere hundrede tusinde landsvaler i bjergpassene.
Nogle af Williams ringmærkede landsvaler, der om sommeren var fanget i Pandrup, beviste, at danske svaler om efteråret kan trække gennem passene i Alperne på deres rejse mod Afrikas varme. Det vidste man ikke dengang.
Fuglemanden fra Pandrup har et par tusinde genmeldinger på sin rekordliste. Blandt andet er der genmeldt en af hans fuglekonger fra Rusland, en tyrkerdue fra Ukraine, en splitterne fra Sydafrika, en gulbug fra Italien, en klyde fra Portugal, en digesvale fra Spanien og en kvækerfinke fra Nordnorge. Desuden har William fået genmeldt en solsort fra Island, en landsvale fra Congo, en stenvender fra Finland og en skovsneppe fra Rusland. Bare for at nævne nogle få.
Af de ekstra bemærkelsesværdige har han engang ringmærket en nordjysk hættemåge, der senere blev aflæst på øen Belyj øst for Novaja Zemlja i Ishavet.
I atomkraftværkets skygge
Det er ikke kun på hjemmebanen i Pandrup, at den 86-årige ringmærker har haft fugle i hænderne.
I 2014 var han i 10 dage håndlanger og medhjælper, da professor og fugleforsker Anders Pape Møller var i Tjernobyl i Ukraine for at ringmærke fugle i det område, hvor ulykken på atomkraftværket fandt sted 26. april 1986.
”Vi var helt inde omkring det tidligere atomkraftværk for at ringmærke fugle med henblik på at undersøge radioaktiviteten i området. Det var spændende. Jeg pillede fugle ud af nettene, og jeg havde fornøjelsen af at håndtere for mig så eksotiske arter som hærfugl, hjerpe, gråspætte, buskrørsanger og turteldue. Vi fangede 48 arter lige omkring atomkraftværket i Tjernobyl”, fortæller William Carøe Aarestrup.
Foto: Jan Skriver
Bidrag til Trækfugleatlas
I sine første år som fuglefænger og ringmærker ringmærkede William Carøe Aarestrup i regi af Dansk Ornitologisk Central (DOC).
Da P. Skovgaard, der stod for DOC, i 1972 døde, fik William licens til at ringmærke for Zoologisk Museum. Det har han gjort lige siden.
Hans bidrag til ringmærkningen i Danmark kan blandt andet ses i Dansk Trækfugleatlas, som Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum udgav i 2007.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00.
William Carøe Aarestrup, tlf. 98 24 75 02.
Ringmærkningscentralen,
Statens Naturhistoriske Museum,
København Universitet. Email: ringing@snm.ku.dk
Tlf. 35 32 10 29
