Efterårsferie: Fugle på vej mod de mørke måneder

Hvis de danske bøgeskove bærer frugt, bog, bliver mange af kvækerfinkerne hos os det meste af vinterhalvåret. Foto: Jan Skriver. 

Der lyder en hæs stemme over haven i nabolaget af bøgeskoven. Hvis man endelig skal stave til lyden, så lyder der et langtrukkent ”kvææk”.

Der er tale om en af de fuglestemmer, der har givet navn til afsenderen, nemlig kvækerfinken.

Visse år gæster kvækerfinker fra Skandinavien og østfra i det nordlige Rusland og Sibirien de danske skove i stort antal.

Det skete for eksempel i ekstraordinært store flokke i 2020, da millioner af kvækerfinke blev set i Sydsverige, mens der i Midtjylland og Nordsjælland blev observeret flokke på flere hundrede tusinde.

Hvis de danske bøgeskove bærer frugt, bog, bliver mange af kvækerfinkerne hos os det meste af vinterhalvåret. Hvis føden er knap i skovene, trækker nogle af finkerne videre mod sydvest, mens andre søger mod haver og foderbræt.

Under alle omstændigheder er kvækerfinken en vidt udbredt gæst efterår og vinter i Danmark.

Hjejlerne flokkes i ti-tusindtal

På tur til kystområder med enge, vadeflader og åbne marker i nabolaget giver oktober garanti for store flokke af hjejler, hvis man vel at mærke opsøger de klassiske lokaliteter for arten.

Hjeler dumper ud af himlen. Foto: Jan Skriver. 

Et par hundrede områder huser hvert efterår tusindtallige flokke. De fleste opholder sig i Vadehavet, Vestjylland og omkring Limfjorden, men der kan opleves hjejler i større antal over næsten hele landet.

I 2014 blev der under den nationale tælling af de rastende vadefugle talt næsten 300.000 hjejler med de største ansamlinger i Vejlerne i Nordvestjylland, hvor 32.000 hjejler blev registreret.

Bestanden af rastende hjejler om efteråret i Danmark er fordoblet siden 1970’erne. Jagtfredning af arten i 1983 og oprettelsen af et netværk af reservater har givet disse vadefugle, der yngler højt mod nord, gode betingelser for at søge føde i fred og ro i den danske kystnatur på deres træk mod vinterkvarterer i Frankrig, Spanien og Portugal.

Strandens vadefugl og havets måge

Hvis turen går ud til havet, hvor der er boulevarder af sandstrande, er der gode chancer for at få selskab af sandløberen, en vadefugl der i høj grad lever op til sit navn.

Sandløberen er en mester i at løbe på sand. Foto: Jan Skriver. 

Sandløberen piler afsted på sandstrande, hvor den i takt med bølgegangen finder sin føde.

Den lyse vadefugl med de hurtige ben er en højarktisk ynglefugl, som gæster os fra Grønland og Sibirien.

Blåvandshuk og Vadehavet er de allerbedste områder for sandløbere i Danmark, men den kan opleves over hele landet, hvor bølger slår ind på flade kyster.

Et kig ud over havet giver også mulighed for at få verdens mindste mågeart, dværgmågen, i kikkerten. Chancen er størst i den østlige og sydlige del af Danmark, for trækket af dværgmåger går fra lande omkring Østersøen og østpå i Rusland mod vest og sydvest.

Dværgmåge med føde fra havet. Foto: Jan Skriver. 

I yngletiden holder dværgmågen til i lavvandede søer og brakvandslaguner med rørsumpe ofte i selskab med ynglende hættemåger og sortterner. Men under trækket skifter den sommerhalvårets rolige ferske vande ud med ofte vindomsuste havområder, hvor den finder føde i havoverfladen. Et vinterhalvår som havmåge ligger forude.