Havfugle i havsnød
Industrifiskeri, forurening med plastik og efterladte fiskeredskaber er blandt de største trusler, som havfuglene i disse år lider under. Foto: Jan Skriver.
I vinteren 2022 blev store antal lomvier, alke og lunder fundet døde på kysterne omkring Nordsøen. Mange alkefugle skyllede i land på Fanø og flere steder på Den jyske Vestkyst. De var uden fedt på kroppen, og var døde af sult.
Året efter blev det påvist, at langt over halvdelen af de mallemukker, der driver døde i land på Danmarks nordlige kyster, har plastik i maven og sandsynligvis dør på grund af forureningen.
Som en af de hårdest ramte af de fugle, som lever i havet omkring Danmark, flyver riden, hvis bestande er kollapset i flere kolonier omkring Nordsøen og i Nordatlanten på grund af ændringer i havets økosystem og deraf følgende fødemangel.
Som om det ikke var nok, har fugleinfluenza suppleret de menneskeskabte dødsårsager blandt havets fugle og ført til massedød i mange kolonier. Det er for eksempel gået hårdt ud over sulen, storkjoven og riden.
Alarmklokkerne lyder til havs
- Mange arter af havfugle står mildt sagt overfor mange udfordringer i disse år, og alarmklokkerne lyder, fordi føden af fisk for især alkefugle er forsvundet i foruroligende grad. Industrifiskeri, forurening med plastik og efterladte fiskeredskaber er blandt de største trusler, som havfuglene i disse år lider under. Et enkelt lyspunkt til havs er der dog. Siden 1990’erne, da vi oplevede flere større olieforureninger, som krævede tusinder af døde havfugle, er der i de danske farvande kommet bedre styr på udslip af olie. Vi finder færre havfugle end tidligere med olie i fjerdragten, siger Simon S. Christiansen, der er forstander og naturvejleder på Skagen Fuglestation, der bliver drevet af DOF BirdLife.
Plastik i maven i stedet for fisk
12 gange om året går frivillige ornitologer på fuglestationen en rute på 10 kilometer langs Danmarks nordligste kyststrækning for at indsamle døde havfugle til nærmere undersøgelse af dødsårsagerne. Det giver et fingerpeg om aktuelle trusler.
Et eksempel på hvor meget plastik der kan ligge i maven på en mallemuk. Foto: Jakob Strand, Aarhus Univeristet.
- Havfugle, som søger deres føde i havoverfladen, risikerer at blive ofre for plastikforurening, fordi de forveksler fødeemner med plastik. Det er i særlig grad mallemukken, der lider på den front. Men også stormsvaler er i risikogruppen for plastikforurening, siger Simon S. Christiansen.
Varme vande får fugle til at flytte
Dykkende fugle som suler, skarver og ederfugle, ja alle arter af havets dykænder og lommer, risikerer at sidde fast i garn eller efterladte fiskeredskaber, der skvulper som dødsfælder i havets overflade. I reglen er garn og net lavet af solidt materiale, som kan holde snart sagt evigt, og som kan have mange liv på samvittigheden.
De senere årtier er en ny altoverskyggende trussel trådt ind på naturscenen, nemlig de menneskeskabte klimaændringer.
- Klimaændringerne medfører varmere vand i havområderne, og det får visse havfugles fødeemner til at rykke deres udbredelse længere mod nord til koldere vande. Og så må nogle arter af havfugle måske opgive deres sydlige leveområder. Den problematik vil formentlig komme til at udspille sig de kommende årtier. Også iltsvind i vores indre farvande og fjorde giver havfugle stigende problemer, fordi deres fødeemner bukker under af mangel på ilt i vandet. Danmark er på grund af sine lavvandede farvande et af de allervigtigste lande for havdykænder, lommer og alkefugle i vinterhalvåret. At livet på havbunden over store områder er stort forringet eller helt forsvundet efter iltsvind er en trussel mod adskillige arter af havfugle, siger Simon S. Christiansen.
Yderligere oplysninger:
Simon S. Christiansen, forstander og naturvejleder, Skagen Fuglestation, DOF BirdLife
Tlf. 40 21 73 14
