GUIDE: Til dig der vil se fugl til jul
Fra venstre: vindrossel (Erik Biering), sortand (John Larsen), kvækerfinke (Erik Borch), havørn (Jette Bjerregaard Kristensen), sangsvane (John Larsen).
Når vinterkulden bider, og dagene bliver kortere, forlader mange fugle Danmark og trækker mod sydens varme. Vi står tilbage med et stille vinterlandskab, hvor fuglesangens melodi stort set er forsvundet, grenene på træerne er blotlagte, og jorden er mest af alt et kedeligt mix af mudder, pytter og faldne blade.
Selvom det måske ikke virker oplagt at give sig ud og kigge på fugle, er der faktisk mange fine fuglearter at opleve lige nu. For mens mange fugle er trukket væk, er der samtidig ankommet gæster fra nord. Fuglene er i øvrigt ofte lettere at spotte i det halvnøgne vinterlandskab sammenlignet med resten af året.
Derfor har vi samlet en liste med fem fuglearter (og et par sidegevinster), som du med fordel kan holde øje med og nyde i de kolde måneder.
Foto: Erik Biering.
Den rødvinsplettede drossel, vindroslen, er en klassisk vintergæst i Danmark, når den trækker igennem landet for at komme længere sydpå. Ved milde vintre kan mange vindrosler overvintre her i landet.
Hvis du vil maksimere chancen for at opleve en vindrossel, skal du spidse ørerne og gå ud, når mørket falder på. Så kan du være heldig at høre vindroslens karakteristiske kald - 'tsiip', når den kommer forbi på sit træk. Hvis du er mand og lidt oppe i årene, kan du være nødt til at alliere dig med en yngre fuglekigger. Vindroslens kald har nemlig en meget høj frekvens, der kan være svær eller helt umulig at opfange, hvis ørerne har nogle år på bagen.
I dagtimerne kan du med fordel besøge et nærliggende bærkrat, hvor droslerne finder en stor del af deres føde i vinterhalvåret.
Vindroslen er cirka på størrelse med en stær. Den er stribet på brystet og med de karakteristiske rødvinsfarvede områder på siderne af kroppen under vingerne. Det kraftige øjenbryn står tydeligt frem i ansigtet.
Foto: Erik Borch.
I år med en rig produktion af bog kan en stor del af de skandinaviske fugle overvintre i Danmark, hvor de fortrinsvis optræder i bøgeskov. Hvis skovbunden dækkes af sne, og fødesøgningen dermed vanskeliggøres, søger blandt andet kvækerfinkerne ofte ind til haver, hvor de optræder på foderbrættet eller spiser nedfaldsfrugt.
Kvækerfinken er på størrelse med bogfinken, som den ofte optræder sammen med, men kan især kendes fra denne på forekomsten af orange i dragten samt hvid overgump, som især ses i flugten. Modsat kvækerfinken i sommerdragt ligner hunnen og hannen hinanden meget mere i vinterdragten. Hannen har dog klarere farver, ofte med et mørkplettet hoved.
Foto: John Larsen.
Store flokke af svaner er ikke et usædvanligt syn om vinteren i Danmark. Hvis du ser en stor flok, så er der en god chance for, at det er sangsvaner, der er kommet til Danmark for at tilbringe vinteren eller for at holde rast, inden de trækker videre ned i Europa.
Sangsvanen er på størrelse med vores nationalfugl, knopsvanen. Forskellen mellem de to er, at sangsvanen har gult næb og mangler den sorte knop på oversiden af næbet, der kendetegner knopsvanen. Du kan også kende sangsvanen på dens ”sang”, der tydeligt kan høres, når de kommer forbi. De andre svanearter er nemlig væsentligt mere tavse.
Sangsvaner kan opleves i alle egne af landet. De slår sig ofte ned på marker i store flokke, nogle gange ganske langt fra vand.
Den tredje af de hvide svanearter, man kan opleve i Danmark om vinteren er pibesvanen. Den har en smule mindre gult på næbbet sammenlignet med sangsvanen, og så er den er mindre.
Foto: John Larsen.
Når man opholder sig ved kysten, har man mulighed for at se flokke af de smukke sortænder, som oftest flyver langt ude over havet. Sortand er en sky fugl, som typisk opholder sig langt til havs.
Hanner af sortand er en næsten helt sort dykand. Hannerne har gult på næbbet, mens hunnerne er mere brune i dragten, men med en mørkere kalot. Arten minder om fløjlsanden, men mangler dennes hvide vingefelter.
De danske farvande udgør det absolut vigtigste overvintringsområde for den vesteuropæiske vinterbestand af sortanden. Sortanden opholder sig i disse måneder mest i Kattegat og i Nordsøen ud for Vadehavet.
Foto: Jette Bjerregaard Kristensen.
I løbet af hele vinteren er der rigtig gode chancer for at opleve Nordeuropas største vingefang i de fleste egne af Danmark.
Havørnen kaldes for den flyvende dør pga. af dens størrelsen og det faktum, at dens hale og hoved nærmest ser fraværende ud, når den kommer flyvende hen over én. Havørnen kan kendes på dens store kraftige næb, der med alderen går fra brun til ldknaldgul farve. De unge havørne varierer meget i dragten, men bliver med alderen mere og mere ensfarvet brune med et lyst hoved og en hvid hale.
Havørnen holder primært til ved Danmarks store søer eller lavvandede, fuglerige fjorde.
