Skarven er gået tilbage i Danmark

Skarvæg smøres ind i olie, der stopper ilttilførslen til fosteret. Foto: Jan Skriver. 

I 2024 blev æggene ødelagt i 13 ud af 100 skarvreder i Danmark. Æggene blev oversprøjtet med olie, så ungerne blev kvalt af iltmangel i æggene.

Sideløbende med reguleringen gav en voksende bestand af havørne uro og stress blandt de ynglende skarver, og samlet faldt den nationale bestand af skarver med 2,6 procent i 2024 sammenlignet med 2023.

Regionalt set var tilbagegangen størst i Limfjorden med et fald på 27 procent af rederne i forhold til 2023. Også Sydfyn og Lillebælt noterede et drastisk fald i bestanden på 14 procent.

Bestanden blev i 2024 opgjort til 30.281 par fordelt på 89 kolonier, der er det næsthøjeste antal kolonier på en ynglesæson.

Siden bestanden kulminerede i år 2000, hvor flere end 42.000 par skarver ynglede i Danmark, er der sket en markant tilbagegang på rundt regnet 20 procent. Med andre ord er hvert femte ynglepar af skarver forsvundet fra den danske natur de seneste to årtier

Det fremgår af rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver i 2024”, der netop er udgivet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Sølvmåge snupper skarvæg. Foto: Jan Skriver. 

- Den fortsat voksende bestand af havørne i Danmark har sin indflydelse i en del af skarvkolonierne. Ørnene jager de store unger, og skræmmer de voksne skarver væk fra rederne, så krager og måger kan snuppe æg og små unger. For eksempel faldt antallet af reder i landets største koloni i Stavns Fjord på Samsø med 23 procent. Det skyldes med store sandsynlighed optræden af havørne, siger forfatterne bag rapporten Jacob Sterup og Thomas Bregnballe, Aarhus Universitet.

Havørne giver skarverne stress

Havørnenes negative indflydelse på ynglesuccesen hos skarven har de senere år kunnet ses i flere af de største danske kolonier.

I 1992 var der godt 7.000 skarvreder i Brændegård Sø på Sydfyn i den hidtil største skarvkoloni, der er registreret i Danmark. I 2024 blev der kun talt 878 reder på lokaliteten, hvor adskillige havørne dagligt opholder sig.

Også i Tofte Sø i Lille Vildmose i Østhimmerland har havørnen spillet en rolle for en kraftig nedgang i antallet af ynglepar i løbet af en årrække.

I 2002 var Tofte Sø-kolonien Danmarks største med godt 4.000 reder. I 2024 blev der kun talt 69 reder i træerne ved Tofte Sø. Et havørnepar har de senere år haft rede få kilometer fra søen, hvor også kongeørne af og til jager.

Flere kolonier med færre reder

Stavns Fjord på Samsø var i 2024 landets største koloni med 2.019 reder, mens den næststørste fandtes på Ormø ved Sydsjælland. Her var der 1.610 ynglepar.

Tendensen de senere år har været, at skarvens ynglepladser ligger geografisk mere spredt i landskabet end tidligere, hvor bestanden var koncentreret omkring få, men hektiske hot spots for de fiskeædende fugle.

I ynglesæsonen 2024 blev der på vegne af staten gennemført en række tiltag for at undgå nye kolonier eller for at begrænse størrelsen af enkelte ældre kolonier.

I alt blev 3.959 skarvreder fordelt på 13 kolonier reguleret. Det svarede til 13,1 procent af bestanden.

I tidligere ynglesæsoner er op imod 20 procent af den danske skarvbestand blevet reguleret.

Enten har Naturstyrelsen selv foretaget reguleringen, eller også har styrelsen givet private lodsejere tilladelse til selv at gennemføre tiltag over for skarven.

Med andre ord er æggene i rederne blevet olieret, så de ikke klækker, eller også er rederne blevet fjernet. I enkelte tilfælde er skarver blevet skudt eller skræmt væk fra deres redeområder. 

Lad havørne bestemme antallet

DOF BirdLife mener, at bekæmpelsen af skarver i Danmark i højere grad bør overlades til naturens egen regulering.

- Hvor det er velbegrundet, kan det være på sin plads at regulere visse steder. Men set i lyset af den fortsat voksende havørnebestand bør man i højere grad lade naturen gå sin gang og lade rovfuglene være med til at bestemme skarvbestandens størrelse, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.

- Der bør i det hele taget ske en tilpasning af myndighedernes dyre og omfattende skarvbekæmpelse, så der er plads til naturlige bestande af ynglende og rastende skarver i alle dele af landet. Der er ingen grund til at udrydde nye kolonier, siger biolog Knud Flensted, der er DOF’s medlem af Miljøministeriets skarvarbejdsgruppe.

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog, DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75