Med forår forude er det tid at sætte fokus på fuglekasser

Forskellige variationer af redekasser til havens fugle. Fra venstre: Skovspurv, Musvit og Rødstjert. Fotos: Jan Skriver. 

Fuglesangen lyder allerede så småt derude, og i løbet af de kommende uger vil blåmejser, musvitter, skovspurve og stære begynde at kigge på mulige adresser til deres kommende familieliv. Senere i april og maj vil trækfugle som rødstjerte og fluesnappere indfinde sig efter en lang vinterferie i troperne, og de går straks på udkig efter en bolig.

Derfor er det tid til at tænke på fuglekasser, der kan gøre det lettere at være ynglefugl i de danske haver.

- Det er aldrig for sent at sætte redekasser op til fuglene, for i mange haver er der mangel på gamle træer med mulige redehuller til fuglene. Brug vinterferien til at få styr på fuglekasserne. Ikke kun for fuglenes skyld, også for ens egen fornøjelse. At være vært for ynglefugle i haven kan give mange tæt-på-oplevelser, der øger interessen for at passe på fuglene og værne om miljøet, siger Jacob Jensen, der er leder af naturfaglig afdeling i DOF BirdLife.

Forårsrengøring forebygger lopper

Hvis man i sin have har redekasser, der har været beboet i ynglesæsonen 2024, er det en god ide at gøre kassen ren til de kommende logerende.

Blåmejse samler redemateriale. Foto: Jan Skriver. 

- Det er ikke strengt nødvendigt at rense fuglekasserne for redemateriale fra sidste år. Før vi mennesker fandt på at sætte redekasser op, klarede fuglene at yngle i gammelt redemateriale. Men det er en håndsrækning til fuglene at fjerne det gamle materiale og skylle kassen ren med kogende vand. Lopper er i stand til at overvintre i redekasser med redemateriale. Også loppernes æg kan klare selv en hård vinter. Ved at fjerne det isolerende redemateriale og desinficere kassen sørger man for at forebygge angreb af lopper, der kan svække kassens beboere, siger Jacob Jensen.

Det er vigtigt, at man bruger de korrekte mål til fuglekasserne, så de passer til blåmejser, musvitter eller rødstjerte.

- En del fuglekasser, som man kan købe i byggemarkeder har for lille areal i bunden. Som tommelfingerregel skal bundens areal i en mejsekasse cirka svare til arealet af to håndflader. Hvis pladsen er for trang, kan mange unger i et kuld på eksempelvis 10-12 blåmejser dø, ganske enkelt fordi nogle bliver mast ihjel på grund af pladsmangel. Den risiko kan man undgå ved at sørge for de rette mål og den korrekte størrelse på kassen. Også indgangshullet skal have en passende diameter alt efter den art, som kassen er tiltænkt, siger Jacob Jensen.

Husk de rette mål og placeringer 

På DOF BirdLifes hjemmeside kan man finde de korrekte mål for redekasser, hvis man selv vil snedkerere et hjem til fuglene.

Og i Naturbutikken kan man købe fuglekasser, der er specielt designet til de forskellige grupper af fugle, enten der er tale om mejser, stære, rødstjerte eller måske natugle og tårnfalk, hvis man bor i områder, hvor disse arter lever.

Når det kommer til opsætningen af fuglekasser til småfugle kan man nøjes med at placere kasserne i 1,5 meters højde. Der er ingen grund til at risikere liv og lemmer på en stige otte meter oppe. Fuglene er ikke kræsne, hvad angår etagen på hjemmet.

Derimod er det vigtigt at placere fuglekassen, så indflyvningshullet vender mod nord.

- Ungerne risikerer at dø af varme, hvis man eksempelvis sætter en redekasse op på en sydvendt mur eller gavl, hvor solen virkelig kan bage. Vend derfor kassen mod nord og gerne lidt i skygge. Det er også en god ide at undlade en siddepind foran indflyvningshullet, fuglene kan sagtens lande og komme ind uden. En siddepind gør der derimod lettere for egern at skaffe sig adgang til redekassen. Samen med katte er egern den største trussel mod æg og unger i fuglekasserne, siger Jacob Jensen.

Yderligere oplysninger:

Jacob Jensen, leder af DOF BirdLifes naturafdeling
Tlf. 51 22 85 95