Ægget kom først

De danske fugle lægger samlet set æg over en meget lang periode, men særligt fra marts til juli lægges der mange æg. På billedet ses tre mågeæg. Foto: Eva Hvelplund. 

Påsken er højsæson for æg. Om det er dem i chokolade, pap eller farvet plastik. Men samtidig markerer foråret også starten på den store æglægning i naturen. Fuglene gør klar til en ny generation, og overalt i landskabet bliver reder fyldt med naturens egne mirakelpakker: Æggene.

Men har du tænkt over, hvor genialt det naturlige æg er?

– Et fugleæg er en forseglet, selvforsynende livscelle. Det indeholder alt, hvad det lille foster har brug for: Næring, beskyttelse og mulighed for at trække vejret. Det kræver bare varme og tid. Og selv ilt klarer ægget at trække ind udefra gennem mikroskopiske porer i skallen, siger Knud Flensted, biolog i DOF BirdLife.

Fra foster til flyvefærdig fugl

Ægget består grundlæggende af tre dele: skal, hvide og blomme.
Blommen fungerer som fosterets næringslager - en madpakke fyldt med fedtstoffer, vitaminer og proteiner. Jo mere udviklede ungerne er ved klækning, desto større har blommen typisk været. Fugle som ænder og høns, hvis unger kan gå og finde føde kort efter de klækkes, får æg med ekstra store blommer.

Æggehviden beskytter fosteret og indeholder blandt andet lysozym, et protein med antibakteriel virkning. Den sørger også for, at blommen holdes fast midt i ægget, så fosteret ikke tager skade under rugningen.

Skallen er hård, men ikke tæt. Den er dækket af små porer, der gør det muligt for fosteret at optage ilt og komme af med CO?. Skallen er både et skjold og et åndedrætsorgan i ét.

Stor variation

De danske fugle lægger samlet set æg over en meget lang periode, men navnlig fra marts til juli lægges der mange æg. April, maj og juli er især højsæson for æglægning. Mange ugleunger klækker allerede i februar-marts, mens fx mursejler, nattergal og grå fluesnapper først ankommer fra Afrika i løbet af maj og derfor først kommer i gang med æglægningen i slutningen af denne måned.

Rede og æg af bramgås. Foto: Daniel Palm Eskildsen. 

Nogle fugle lægger ét æg om dagen, indtil kuldet er fuldlagt. Typisk 3-12 æg afhængigt af arten. Æggeskallen dannes over ca. ét døgn inde i hunfuglens krop, og først til allersidst lægges farver og mønstre udenpå skallen.

Der findes også fuglearter, som ’snyder’. Gøgen lægger fx sine æg i andre fugles reder og overlader opfostringen til dem; et fænomen kendt som "redeparasitisme".

Tid, tålmodighed og varme: Rugetiden

Når æggene er lagt, begynder den stille ventetid – rugetiden. Det er den periode, hvor ægget skal holdes varmt, så fosteret kan udvikle sig. Hos de fleste fugle ruger hunnen, men hos nogle arter – som svaner og ugler – deles begge forældre om opgaven. Hos fx strudse og kjover er det endda hannen, der ruger alene.

Rugetiden varierer fra art til art. Små sangfugle som blåmejse og rødhals ruger i cirka 12-14 dage, mens større fugle som svaner, hejrer og store rovfugle kan ruge i op mod 35-40 dage. Temperatur og vejr spiller også ind. Æggene kræver en konstant varme på omkring 37-38 grader.

Under hele rugetiden vender fuglen jævnligt æggene med næbbet eller kroppen for at sikre, at fosteret udvikles jævnt og ikke klæber fast til skallen. Det kræver både omhu og tålmodighed, og belønningen er en ny generation klar til livet uden for skallen.

Påskeæg fra naturens hånd

De hvide og brune hønseæg, vi kender fra køledisken, er kun toppen af æggeisbjerget mange variationer. I naturen varierer fugleæg i form, farve og mønster. Æg kan være blågrønne, brunplettede, olivenfarvede, næsten sorte eller helt hvide alt afhængigt af art og levevis.

Vibeæg. Foto: Finn Leth. 

– Måger og viber lægger for eksempel deres æg direkte på jorden. Derfor har æggene et camouflage-mønster, så de falder i ét med omgivelserne. Fugle, der bygger lukkede reder i huller eller kasser, som mejser og stære, kan nøjes med mere ensfarvede æg, fortæller Knud Flensted.

Formen har også betydning: Rovfugle og ugler lægger næsten runde æg, mens klippelevende arter som lomvier lægger pæreformede æg – de triller i en cirkel frem for at rulle væk fra kanten af klippen.

Æg som symbol og forårstegn

Ægget har i århundreder været et symbol på liv og genfødsel, ikke mindst i forbindelse med forårets komme. Ifølge Videnskab.dk har æg været en fast del af påsken i Danmark siden 1600-tallet. Dengang holdt hønsene op med at lægge i vintermånederne, og det første æg i foråret blev derfor et tydeligt tegn på, at lyset og livet vendte tilbage.

Mennesker har i øvrigt spist fugleæg i tusindvis af år, og ikke kun fra høns. Æg fra måger, ænder og lappedykkere blev tidligere samlet i stor stil i Danmark, men i dag er alle vilde fugle fredede og beskyttede i yngletiden, og det er strengt forbudt at samle deres æg.

Så næste gang du ser et æg i naturen, i en rede, på et billede eller i et påskevindue, så husk, at du kigger på et af evolutionens største mirakler. Et ægte forårsmirakel i miniformat.