Protest mod pil – planterne stjæler udsynet for gæs og svaner
torsdag 25. marts 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i Vestjylland har sendt en klage til Naturklagenævnet, fordi Ringkøbing-Skjern Kommune har givet en landmand lov til at plante energipil i et EU-beskyttet fugleområde. Sagen er principiel og alvorlig, fordi plantager af energipil vil forringe terrænet for tusindtallige flokke af gæs og svaner
Jan Skriver
Vest Stadil Fjord nord for Ringkøbing er et af Danmarks bedste terræner for trækkende gæs og svaner, der forår og efterår slår sig ned i titusindvis.
For i det åbne landskab er udsynet i top, så de store fugle føler sig trygge.
Men nu er de gåsevenlige vidder flere steder truet af tilplantning med op til seks meter høje plantager af energipil.
For første gang har en kommune givet en landmand grønt lys til at plante energipil i et Natura 2000-område, der netop er udpeget som EU-beskyttet natur, fordi det er af vital betydning for store skarer af gæs og svaner.
- Vi er utrygge, fordi Ringkøbing-Skjern Kommune med sin godkendelse åbner mulighed for at plante naturbeskyttede arealer til med tætte og flere meter høje pilebevoksninger, der indirekte er en trussel mod fuglelivet. Perspektiverne er meget bekymrende, siger Lars Holm Hansen, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i Vestjylland.
Derfor har DOF Vestjylland til Naturklagenævnet sendt en klage, hvori foreningen påpeger det uheldige i kommunens tilladelse til pileplantning i det åbne vestjyske fjordlandskab i den nordøstlige del af den naturgenoprettede Vest Stadil Fjord.
- Vest Stadil Fjord er udpeget som et Natura 2000-område, blandt andet fordi der i træktiderne raster tusindtallige flokke af kortnæbbede gæs, bramgæs, grågæs og sangsvaner i det lave, fugtige terræn. I sådan et EU-beskyttet naturområde har miljømyndighederne pligt til at forbedre naturkvaliteten af hensyn til de arter, der er grundlaget for udpegningen til beskyttet område.
Men pileplantning er en klar forringelse af naturkvaliteten, og plantningen strider direkte imod hensigten i Natura 2000-direktivet, siger Lars Holm Hansen, der frygter, at den aktuelle tilladelse kan bane vejen for en lang række uheldige plantninger af energipil, som risikerer at ændre landskabets åbne præg.
- I det vestjyske fjordlandskab er flere støtteordninger til miljøvenligt jordbrug, de såkaldte MVJ-ordninger, hørt op. Det betyder, at flere landmænd antagelig er motiverede for at plante lave, fugtige arealer i området til med energipil. Efter vores opfattelse må denne tilplantning under ingen omstændigheder ske i Natura 2000-områder. Pileplantning, oven i købet med pilearter som ikke vokser naturligt i Danmark, er på langt sigt en trussel mod udsynet i den vestjyske fjordnatur med dens store flokke af gæs og svaner, siger Lars Holm Hansen.
Yderligere oplysninger, Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00.
Lars Holm Hansen, formand DOF Vestjylland.
Tlf. 97 38 44 24.
Mobil: 22 96 13 17.
For i det åbne landskab er udsynet i top, så de store fugle føler sig trygge.
Men nu er de gåsevenlige vidder flere steder truet af tilplantning med op til seks meter høje plantager af energipil.
For første gang har en kommune givet en landmand grønt lys til at plante energipil i et Natura 2000-område, der netop er udpeget som EU-beskyttet natur, fordi det er af vital betydning for store skarer af gæs og svaner.
- Vi er utrygge, fordi Ringkøbing-Skjern Kommune med sin godkendelse åbner mulighed for at plante naturbeskyttede arealer til med tætte og flere meter høje pilebevoksninger, der indirekte er en trussel mod fuglelivet. Perspektiverne er meget bekymrende, siger Lars Holm Hansen, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i Vestjylland.
Derfor har DOF Vestjylland til Naturklagenævnet sendt en klage, hvori foreningen påpeger det uheldige i kommunens tilladelse til pileplantning i det åbne vestjyske fjordlandskab i den nordøstlige del af den naturgenoprettede Vest Stadil Fjord.
- Vest Stadil Fjord er udpeget som et Natura 2000-område, blandt andet fordi der i træktiderne raster tusindtallige flokke af kortnæbbede gæs, bramgæs, grågæs og sangsvaner i det lave, fugtige terræn. I sådan et EU-beskyttet naturområde har miljømyndighederne pligt til at forbedre naturkvaliteten af hensyn til de arter, der er grundlaget for udpegningen til beskyttet område.
Men pileplantning er en klar forringelse af naturkvaliteten, og plantningen strider direkte imod hensigten i Natura 2000-direktivet, siger Lars Holm Hansen, der frygter, at den aktuelle tilladelse kan bane vejen for en lang række uheldige plantninger af energipil, som risikerer at ændre landskabets åbne præg.
- I det vestjyske fjordlandskab er flere støtteordninger til miljøvenligt jordbrug, de såkaldte MVJ-ordninger, hørt op. Det betyder, at flere landmænd antagelig er motiverede for at plante lave, fugtige arealer i området til med energipil. Efter vores opfattelse må denne tilplantning under ingen omstændigheder ske i Natura 2000-områder. Pileplantning, oven i købet med pilearter som ikke vokser naturligt i Danmark, er på langt sigt en trussel mod udsynet i den vestjyske fjordnatur med dens store flokke af gæs og svaner, siger Lars Holm Hansen.
Yderligere oplysninger, Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00.
Lars Holm Hansen, formand DOF Vestjylland.
Tlf. 97 38 44 24.
Mobil: 22 96 13 17.
