Koldt og regnfuldt forår til gunst for skovens vadefugl
tirsdag 22. juni 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den fåtallige og sårbare svaleklire, som yngler i forladte drosselreder i grantræer, har haft et frugtbart forår i de nordsjællandske skove, der er artens danske kerneområde. Men den sky vadefugl har brug for en håndsrækning fra skovens folk, hvis bestanden skal bevares, påpeger Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Jan Skriver
Svalekliren er noget så usædvanligt som en vadefugl, der i yngletiden har sit livsrum i skoven, hvor den er knyttet til nåletræsomkransede skovmoser, ellesumpe og åbne fattigkær.
I de nordsjællandske skove har svalekliren haft et frugtbart forår, og Gribskov-caretakergruppen i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har registreret op imod 30 par svaleklirer i maj og juni. Det er måske halvdelen af hele Danmarks bestand af denne vadefugleart, der på den røde liste over truede danske fugle står i kategorien af ”sårbare” arter.
- Sidste år havde vi et tørt forår, hvilket resulterede i blot 11-15 par svaleklirer i Gribskov. I 2009 skete der også hugst og forstyrrelser i dele af skoven til skade for den sky vadefugl. I år er situationen en helt anden med et koldt og regnfuldt forår og en forsommer med masser af vand i skovens moser og kær, hvor svaleklirerne kan finde deres føde af insekter og snegle. Så vi når en ynglebestand i skovområdet på i nærheden af 30 par svaleklirer, det er det højeste antal nogensinde, siger ornitologen Per Ekberg Pedersen, der er DOF’s lokalitetsansvarlige caretaker for Gribskov. Han har målrettet eftersøgt svalekliren i skoven de seneste uger.
I Danmark har svalekliren udover i Gribskov en fast ynglelokalitet i Store Dyrehave ved Hillerød. Desuden er arten, som er vidt udbredt, men ikke voldsomt talrig i skovene i vores skandinaviske nabolande, fundet ynglende på Midtsjælland, Bornholm, Sydfyn og med uregelmæssige mellemrum i enkelte østjyske skove. I 2009 ynglede svalekliren for eksempel i Løvenholm Skov på Djursland.
- Et er at svalekliren har gavn af et regnfuldt forår, der har gjort fuglens biotoper i skovens lavninger optimalt våde, noget andet er, at den også kræver en fast forvaltningsmæssig strategi i de danske skove, hvis bestanden skal blive ved med at trives, påpeger Per Ekberg Pedersen.
DOF’s caretaker slår fast, at der permanent bør holdes en generelt højere vandstand i de skovområder, der huser svaleklirer. Flere dræn og grøfter i skovene bør sløjfes, så sjapvandsmoser med fattigkær og ellemoser og sumpe bliver tilgodeset. Da vil flere par svaleklirer kunne trives, og bestanden kan sandsynligvis blive større.
- Det er også meget vigtigt, at der bliver bevaret enkelte partier med granskov tæt på skovenes lave, våde områder. Svalekliren yngler nemlig i forladte drosselreder, der primært findes i grantræer. Så hvis alle graner bliver faset ud af skovbilledet, som der mange steder er en tendens til i disse år, da naturligt hjemmehørende arter af løvtræer skal erstatte indførte grantræer, vil vi fjerne redemulighederne for denne meget specialiserede vadefugleart, siger Per Ekberg Pedersen.
Da svalekliren er en sky fugl, bør der også tages hensyn til arten, hvis der skal etableres stier og faciliteter til publikum i skoven. Det duer ikke med færdsel tæt på svaleklirens territorier.
Svalekliren er en forholdsvis ny fugl i den danske skovnatur. Måske har den ynglet hos os tidligere, men den blev første gang fundet ynglende i midten af 1950’erne. Og det var netop i Nordsjælland, der fortsat er artens vigtigste egn i Danmark.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forenings (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Per Ekberg Pedersen,
Lokalitetsansvarlig for Gribskov i DOF’s caretakerprojekt.
Tlf. 30 53 92 45.
I de nordsjællandske skove har svalekliren haft et frugtbart forår, og Gribskov-caretakergruppen i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har registreret op imod 30 par svaleklirer i maj og juni. Det er måske halvdelen af hele Danmarks bestand af denne vadefugleart, der på den røde liste over truede danske fugle står i kategorien af ”sårbare” arter.
- Sidste år havde vi et tørt forår, hvilket resulterede i blot 11-15 par svaleklirer i Gribskov. I 2009 skete der også hugst og forstyrrelser i dele af skoven til skade for den sky vadefugl. I år er situationen en helt anden med et koldt og regnfuldt forår og en forsommer med masser af vand i skovens moser og kær, hvor svaleklirerne kan finde deres føde af insekter og snegle. Så vi når en ynglebestand i skovområdet på i nærheden af 30 par svaleklirer, det er det højeste antal nogensinde, siger ornitologen Per Ekberg Pedersen, der er DOF’s lokalitetsansvarlige caretaker for Gribskov. Han har målrettet eftersøgt svalekliren i skoven de seneste uger.
I Danmark har svalekliren udover i Gribskov en fast ynglelokalitet i Store Dyrehave ved Hillerød. Desuden er arten, som er vidt udbredt, men ikke voldsomt talrig i skovene i vores skandinaviske nabolande, fundet ynglende på Midtsjælland, Bornholm, Sydfyn og med uregelmæssige mellemrum i enkelte østjyske skove. I 2009 ynglede svalekliren for eksempel i Løvenholm Skov på Djursland.
- Et er at svalekliren har gavn af et regnfuldt forår, der har gjort fuglens biotoper i skovens lavninger optimalt våde, noget andet er, at den også kræver en fast forvaltningsmæssig strategi i de danske skove, hvis bestanden skal blive ved med at trives, påpeger Per Ekberg Pedersen.
DOF’s caretaker slår fast, at der permanent bør holdes en generelt højere vandstand i de skovområder, der huser svaleklirer. Flere dræn og grøfter i skovene bør sløjfes, så sjapvandsmoser med fattigkær og ellemoser og sumpe bliver tilgodeset. Da vil flere par svaleklirer kunne trives, og bestanden kan sandsynligvis blive større.
- Det er også meget vigtigt, at der bliver bevaret enkelte partier med granskov tæt på skovenes lave, våde områder. Svalekliren yngler nemlig i forladte drosselreder, der primært findes i grantræer. Så hvis alle graner bliver faset ud af skovbilledet, som der mange steder er en tendens til i disse år, da naturligt hjemmehørende arter af løvtræer skal erstatte indførte grantræer, vil vi fjerne redemulighederne for denne meget specialiserede vadefugleart, siger Per Ekberg Pedersen.
Da svalekliren er en sky fugl, bør der også tages hensyn til arten, hvis der skal etableres stier og faciliteter til publikum i skoven. Det duer ikke med færdsel tæt på svaleklirens territorier.
Svalekliren er en forholdsvis ny fugl i den danske skovnatur. Måske har den ynglet hos os tidligere, men den blev første gang fundet ynglende i midten af 1950’erne. Og det var netop i Nordsjælland, der fortsat er artens vigtigste egn i Danmark.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forenings (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Per Ekberg Pedersen,
Lokalitetsansvarlig for Gribskov i DOF’s caretakerprojekt.
Tlf. 30 53 92 45.
