Gentofte Sø og Brobæk Mose
Mellem Helsingørmotorvejen og Gentofte by
Et fascinerende naturområde med mange naturtyper og fuglearter, kun otte km fra Københavns centrum og klos op af en befærdet motorvej
Se Google-map
Gentofte Sø. Foto: Frank Desting
Beskrivelse:
Gentofte Sø (på knap 27 ha) og Brobæk Mose, der tilsammen dækker 53 ha, er det største sammenhængende vådområde i Gentofte Kommune. Søen er en af de vigtigste botaniske lokaliteter i det tidligere Københavns Amt med en rig artsvariation. Oprindeligt dannede søen grundlag for erhvervsfiskeri, og eksempler på de gamle fiskerhuse ses stadig tæt på søbredden. Indtil 1959 blev søen anvendt til vandindvinding, og den er i dag en af landets ti reneste søer >20 ha. Søen var oprindeligt en del større, men i forbindelse med udvidelse af Helsingørmotorvejen omkring 1970 blev dens areal indskrænket. Den fremtræder i dag som en parksø med flere tagrørs-øer i den vestlige del. Villagrunde når ned til østbredden. Ligeledes ved østbredden ligger Folkeparken med mange gamle træer. Til området hører den lille sø Langkær, der ligger mellem søen og Gentofte Kirke mod øst.
Brobæk Mose vest for søen var tidligere kendt som Insulinmosen, da den var ejet af Nordisk Insulinlaboratorium. Mosen blev fredet i 1988. Mosen med tørvegrave, ellesump og pilekrat er bevaret. Naturskoven i mosen lades urørt, så den naturlige udvikling af ny opvækst samt gamle væltede træer bevares. Der tilstræbes at bevare de lysåbne arealer syd for mosen (Gentofte Enge), hvor mange sjældne planter, f.eks. gøgeurter, forekommer.
Fugle:
Området har et rigt fugleliv både mht. ynglende fugle og trækfugle i sæsonen - samt sommer- og vintergæster.
Ynglefugle:
Af ynglefugle ved søen kan blandt andet nævnes toppet lappedykker, knopsvane, grågås, gråand, taffeland, troldand, rørhøne, blishøne, vibe, skægmejse, korttået træløber, rødstjert, rørsanger, kærsanger, gærdesanger, tornsanger, stær, grønirisk og rørspurv.
I mosen yngler bl.a. spurvehøg, musvåge, gøg, stor flagspætte, skovskade, sumpmejse, spætmejse, halemejse, træløber, korttået træløber, sangdrossel, munk, havesanger, løvsanger, gransanger, kernebider, stillits, dompap og bogfinke.
Træk- og rastefugle:
I træksæsonen ses mange spændende fuglearter, både rastende og trækkende over området. Det gælder eksempelvis sølvhejre, lille lappedykker, gråstrubet lappedykker, sangsvane og sommetider pibesvane, forskellige gæs, såsom blisgås, kortnæbbet gås, sædgås, canadagås, og ænder som f.eks. gravand, krikand, pibeand, knarand, skeand og hvinand. En flot rødhovedet and i pragtdragt er meget populær blandt mosens besøgende, når den i perioder gæster området sammen med taffelænder.
Der er desuden et pænt rovfugletræk over området med mange hvepsevåger og musvåger, af og til krydret med rød glente, sort glente, fjeldvåge, havørn, rørhøg, blå kærhøg og fiskeørn (ofte fouragerende), samt vandrefalk, dværgfalk, lærkefalk og endda aftenfalk. Store flokke af traner ses hvert år trækkende over området, specielt i østenvind.
Vadefugle ses der ikke mange af, da der mangler nogle åbne vadeflader, hvor fuglene kan fouragere. Dog bliver der noteret enkelte mudderklire, svaleklire, dobbeltbekkasin m.fl. Endvidere er en flok strandhjejler noteret trækkende over søen. Ravn er regelmæssig og sortkrage er også iagttaget. Isfugl er regelmæssig, både i mosen og langs søen, og vandstær er også set et par gange. Sommergæster som f.eks. sildemåge, rovterne, splitterne og fjordterne ses regelmæssigt.
Mange spurvefugle passerer området i træksæsonen. Der ses forskellige lærker, drosler, pibere og diverse finker – og der raster af og til både bynkefugl, stenpikker, grå fluesnapper og broget fluesnapper samt fuglekonge i træksæsonen. Yderligere kan nævnes at også rødrygget tornskade og stor tornskade er noteret i området. En stor sensation var da der i 2109 i Folkeparken ved Gentofte Sø blev fundet en tajgafluesnapper som ny art for landet.
Om vinteren, specielt i frostperioder, er Brobæk Mose (Brobækken) kendt for frit eksponerede fouragerende vandrikser i mosens kildevæld. Herudover kan der af og til ses skovsneppe og bjergvipstjert. Rørdrum og natugle er også iagttaget i området. Duehøgen kan ses jage i området ind imellem, og flokke af silkehale kan også ses i vinterhalvåret. På søen ses ofte knopsvane, diverse andefugle, herunder både stor skallesluger og også lille skallesluger nu og da.
Man kan få mere detaljerede oplysninger om fuglelivet ved Gentofte Sø på DOF-Caretaker-gruppens hjemmeside. Der findes desuden en facebookgruppe "Fugle og natur ved Gentofte Sø og Brobæk Mose". Se links til højre.
Adgang:
Den nærmeste S-tog-station er Gentofte Station. Herfra er der ca. 500 meters gang til den nordlige ende af området. Hvis man kommer med bil, kan man parkere på vejene rundt om søen. Der er toiletter ved bådebroen på søens sydøstlige bred.
En ca. 5 km lang sti fører rundt om søen og dernæst igennem Brobæk Mose.
Gentofte Sø - rødhovedet and. Foto: Henrik Friis
Præstesø
Mellem Kirke Værløse og Søndersø, nordvest for København
Et lille genoprettet søområde med overraskende mange fuglearter
Se Google-map
Huldue, Præstesø. Foto: Jens Ole Eriksen
Beskrivelse:
I starten af 1990’erne bestod området omkring Præstesø af mindre partier med åbent vandspejl, større områder med tagrør, siv og star, samt store drænede arealer. Nord for Præstesø var der dyrket mark mens arealerne mod syd var mere eller mindre tilgroet. Et pumpehus pumpede vand fra området til Søndersø. I 1992 udarbejdedes et naturgenopretningsprojekt, der gik ud på at hæve vandstanden og etablere afgræsning rundt om det genskabte vådområde. I 1996 blev pumpningen standset og søen på 6 ha blev permanent. Et fugletårn blev opsat og hele området blev fredet.
Fugle:
Ynglefugle:
Søen er yngleplads for ca. 10 par grågæs men der er åbenbart kun plads til ét par knopsvaner. Enkelte par af lille lappedykker, gråstrubet lappedykker og toppet lappedykker yngler her sammen med flere blishøns. Vandrikse og rørhøne har reder i tagrørene. Hvert år ses et enkelt par dykænder – troldand, taffeland eller hvinand – med et kuld unger.
I de omgivende bevoksninger på sydsiden yngler nattergale og sjaggere, og her ses mange mejser og sangere, mens de afgræssede enge huser et eller to par viber.
Hulduer yngler i nærheden af søen og ses dagligt i april-september. De kommer typisk til søen for kortvarigt at raste og drikke inden de flyver videre. Nogle gange tropper hele familier op samtidigt.
Træk- og rastefugle:
Et bemærkelsesværdigt syn ved Præstesø er de mange knarænder. De ses i alle måneder på nær juni-juli og perioder, hvor søen er isdækket. De senere år er der dage, hvor der ses op mod 100 knarænder. En anden spændende gæst ved søen er rovterne, der ses jævnligt i juni-juli. Fiskeørn er en regelmæssig gæst i juli-oktober, hvor den ses fiske i søen og somme tider sidde i buskene helt tæt ved fugletårnet. Sølvhejrer og skægmejser er regelmæssige gæster hele året.
De seneste år er der forekommet store mængder blisgæs som raster og fouragerer på markerne omkring Præstesø i februar/marts, således dage med over 1000 fugle.
Henover sommer kommer op til et par hundrede ikke-ynglende grågæs, der bruger søen og markerne som fouragerings- og fældeplads. Der er ofte besøg af rørhøg, sjældnere rørdrum, og i sæsonen mange stære. Andre gæster er fjordterne, isfugl, sivsanger, grå fluesnapper og rødrygget tornskade.
I tørre somre sænkes søens vandstand meget og der opstår en ø med mudderflade i søen, der benyttes af vadefugle under deres træk mod syd. Antallet af vadefugle er generelt ikke stort, men mange arter, og dog er der set flokke af 4-500 viber, der raster her.
Om efteråret dukker mange andefugle op og der kan ses pæne antal krikænder, pibeænder og skeænder udover den karakteristiske knarand. Også dykænder, primært troldænder og taffelænder, men også små skalleslugere, kan træffes i vintermånederne når søen er isfri. Der forbliver dog næsten altid åbne våger, hvor der ses knopsvaner, gråænder, blishøns og store måger, deriblandt kaspisk måge. Der er gode chancer for at se de lokale havørne over søen. Kernebider og stillits fouragerer i området.
Tilfældige gæster som hvidvingede terner er også truffet ved Præstesø op til flere gange. Sjældne fugle observeret her er hvidøjet and (2004), halsbåndstroldand (2014) og endda en orientsejler i 2013. Der er nu registreret over 200 fuglearter fra lokaliteten på DOF-basen.
Adgang:
Den nærmeste S-tog-station er Værløse Station. Herfra kan man tage bus 151 mod Kirke Værløse og stige ud ved Lejrvej ved Kildebakken. Hvis man kommer med bil, kan man parkere på den vej, der hedder ”Sandet”. Herfra er der ca. 400 m at gå til et fugletårn på søens sydside. Det gamle fugletårn er i januar 2023 blevet erstattet af et flot nyt tårn med plads til mange observatører samtidigt og med bænk, hvor det er muligt at sidde i læ og ly. En ny informationstavle er opsat i tårnet med smukke tegninger af områdets mest karakteristiske fugle, udført af Carl Christian Tofte. Fra tårnet kan hele søen og engene på nordsiden overskues med teleskop. I DOFbasen er der nu registreret 215 arter fra lokaliteten, og den opnår hvert år flotte placeringer på Tårnenes dag - typisk med over 70 arter observeret den første lørdag i maj.
Fiskeørn, Præstesø. Foto: Jens Ole Eriksen
Bagsværd Sø
Nordvest for København mellem Furesø og Kongens Lyngby
Fugle hele året rundt i en sø, der også bruges til kaproning
Se Google-map
Bagsværd Sø. Foto: Frank Desting
Beskrivelse:
Bagsværd Sø er en del af Mølleå-systemet, der strækker sig fra udspringet tæt på Roskilde Fjord til udløbet ved Øresund. Under sidste istid har smeltevandets strømme under isen dannet lange tunneldale. Bagsværd Sø ligger i den sydlige del af tunneldalssystemet og er den næststørste sø i systemet, med et areal på ca. 116 ha og den største dybde på 3,5 m. Den har tidligere fungeret som mølledam.
Nu er søen et populært udflugtssted, hvor man kan sejle og fiske. Siden 1930’erne er søen blevet brugt til kaproning i international regi.
Naturen i og omkring Bagsværd Sø er varieret og interessant. I søen ligger øen Gåseholm.
Fugle:
Ynglefugle:
Af ynglefugle er der de senere år registreret bl.a. toppet lappedykker, fiskehejre (koloni ved ellesumpen/Radiomarken), knopsvane, grågås, hvinand, duehøg (ved Frederiksdal Skov), musvåge, tårnfalk (ved Radiomarken), natugle, gøg, stor flagspætte, sjagger (koloni ved Aldershvile Slotspark), og mange forskellige småfugle, deriblandt sangere, mejser, korttået træløber, ravn og stær.
Træk- og rastefugle:
Om sommeren ses fjordterne og af og til splitterne, ligesom rovterne er truffet hyppigere ved søen de senere år.
Forår og efterår ses en hel del trækkende fugle over søen. Andefugle som sangsvaner, grågæs og bramgæs ses jævnligt. Af rovfugle ses hvepsevåge, rød glente, mange musvåger, fjeldvåge, havørn, fiskeørn, rørhøg, blå kærhøg, lærkefalk og dværgfalk. I østenvind passerer flokke af traner søen.
I vinterhalvåret ses ofte bl.a. hvinand, stor skallesluger, havørn, duehøg og ravn. En flot mandaringand har gæstet området de sidste par år. En gang imellem dukker der flokke af gråsisken, silkehale og kernebider op. Der er gode chancer for at se isfugl. Den kan iagttages flere steder rundt om søen, men især bag Aldershvile Planteskole.
Tilfældige gæster som sortspætte og lille flagspætte er også truffet ved Bagsværd Sø op til flere gange. En raritet som drosselrørsanger har også gæstet søen, med op til to syngende fugle i foråret/sommeren hhv. år 2000 og 2011.
Adgang:
Den nærmeste S-tog-station er Bagsværd Station - i gåafstand fra Bagsværd Sø. Buslinjer 165 og 400S kører til stationen. Hvis man kommer med bil, er der flere parkeringsmuligheder rundt om søen. Det er muligt at gå eller cykle hele vejen rundt om søen. Af specielle naturområder kan nævnes Aldershvile Slotspark, Radiomarken og Sophienholm.
Fiskehejre, Bagsværd Sø. Foto: Frank Desting
Store Hareskov
Nordvest for København mellem Bagsværd, Ballerup og Værløse
Bynært skovområde med varieret natur og fugleliv
Se Google-map med P-pladser, m.v.
Store Hareskov. Foto: Frank Desting
Beskrivelse:
Store Hareskov er den østlige del af et stort sammenhængende, statsejet skovområde nordvest for København kaldet Hareskovene. Området dækker over 4-5 forskellige skovområder, der dog udgør et sammenhængende hele med fælles præg. Det meste af Hareskovene er klassisk bøgeskov ("søjlehal"), men der er også en del områder med gran. Skovbunden er de fleste steder fortsat ret artsfattig, men flere steder har ophør af dræning øget forekomsten af vådområder og der er nu en række småsøer og mindre moser med ganske interessant plante- og dyreliv.
Fægyden mellem Hareskovby og Værløse, der tidligere blev brugt til kvægdrift, deler skoven i Lille Hareskov (mod vest) og Store Hareskov (mod øst). I Store Hareskov er stierne udlagt i klassisk stjerneform med snorlige veje, der vidner om tidligere tiders kongelige parforcejagt. Skoven drives primært med henblik på rekreative værdier. Der er flere bålpladser i begge skove, samt et shelter i Lille Hareskov.
I den sydlige del af Store Hareskov ligger Svenske Vold. Her lå en af svenskernes mange lejre under Svenskerkrigen 1658-60 og belejringen af København. Volden er en ca. 400 m lang, 0,5 m høj og 1,5 m bred jordvold med foranliggende grav.
Fugle:
Ynglefugle:
Af ynglefugle er der de senere år registreret blandt andet lille lappedykker, grågås, duehøg, musvåge, natugle, skovsneppe, huldue, sortspætte (2018) og stor flagspætte. Af mindre fugle kan nævnes de almindelige skovfugle, samt hvid vipstjert, rødstjert, fuglekonge, rødtoppet fuglekonge, grå fluesnapper, halemejse, sumpmejse, sortmejse, spætmejse, træløber, skovskade, jernspurv, rødrygget tornskade, stillits og dompap.
Træk- og rastefugle:
Der kan også iagttages fugletræk over Hareskovene, f.eks. diverse andefugle (herunder gæs og svaner) og forskellige rovfugle, herunder en gang imellem havørn. Traner og en hel del småfugle trækker ligeledes over området. Selv hvid stork er set trækkende over skoven et par gange de senere år.
I vinterhalvåret kan man møde de almindelige skovfugle. Hvidvinget korsnæb har gæstet skoven flere gange i invasionsvintre. Visse vintre ses stor tornskade.
Skoven er blandt fuglekiggere og fotografer især kendt for forekomsten i visse år af en stationær høgeugle, som har været det helt store tilløbsstykke. Den sjældne spurveugle har også været truffet et enkelt år.
Sortspætte og lille flagspætte ses nu og da året rundt.
Adgang:
Der går S-tog (og bus 165) direkte til Hareskov Station, hvor der også kan parkeres, hvis man kommer i privat bil. Herfra er det nemt at komme ind i skoven. En anden mulighed er indgang til skoven fra Skovbrynet Station. Der findes flere andre P-pladser i området.
Det anbefales at bruge Naturstyrelsens vandretursfolder om Hareskovene (se link til højre), der viser de forskellige faciliteter.
Sangdrossel, Store Hareskov. Foto: Frank Desting
Kagsmosen
Husum ved København
Mange fugle i en lille naturperle omgivet af by
Se Google-map
Kagsmosen. Foto: Frank Desting
Beskrivelse:
Kagsmosen er en lille fredet mose, der ligger klemt inde af motorvej og bebyggelse. I 1800-tallet indgik det sumpede og svært igennemtrængelige område i det store befæstningsanlæg, der omkransede København med Vestvolden, Utterslev Mose og forsvarsbatterierne i nord. Vestvolden mistede sin betydning fra 1920 og i 1939 begyndte man at gøre Kagsmosen mere publikumsvenlig og anlagde stier. Området er nu udlagt som park men har bevaret sit præg af mose med flere søer efter tørvegravning, rørsump og kanaler. I visse områder foretages der skånsom naturpleje til gavn for dyr og planter.
Fugle:
Ynglefugle:
Ynglende vandfugle omfatter bl.a. lille lappedykker, gråstrubet lappedykker, knopsvane, grågås, gråand, troldand, grønbenet rørhøne og blishøne. Området huser desuden ynglende stor flagspætte, skovskade, halemejse, sjagger og nattergal, samt mange sangere, deriblandt rørsanger og kærsanger. Gærdesmutte, jernspurv, stær og rørspurv yngler også fast i mosen. Tidligere år har den relativt sjældne pungmejse ynglet i mosen. Korttået træløber er konstateret ynglende siden 2012. Musvåge og rørhøg yngler visse år. På Vestvolden op til mosen eller i selve mosen yngler ofte spurvehøg.
Træk- og rastefugle:
Forår og efterår er Kagsmosen en udmærket lokalitet for rastende og trækkende fugle. Der ses andefugle såsom grågås, krikand, skeand, troldand og taffeland, og af rovfugle en del musvåger og færre hvepsevåger, spurvehøg, samt af og til rød glente, duehøg, fjeldvåge, havørn, fiskeørn, blå kærhøg, rørhøg og dværgfalk. Traner passerer årligt mosen. Af vadefugle ses bl.a. vibe, mudderklire, dobbeltbekkasin og skovsneppe. Desuden trækker sanglærke, svaler, pibere, drosler, sangere og finker gennem området. Grå fluesnapper og broget fluesnapper ses årligt rastende i mosen.
Vinterhalvåret byder ofte på en hel del andefugle, bl.a. knopsvane, krikand og troldand, samt en gang imellem stor skallesluger, fiskehejre og vandhøns. Af rovfugle ses spurvehøg og musvåge. Udover en del forskellige småfuglearter ses sommetider vandstær og visse år pæne flokke af silkehale. Isfugl er en fåtallig men almindelig gæst året rundt. De senere år har korttået træløber kunne træffes i mosen.
Om vinteren kan man med fordel besøge den til fods nærliggende lokalitet Harrestrup Å, Islev, hvor især stykket mellem Brunevang og motorvejen kan opvise både isfugl, vandstær og bjergvipstjert.
Adgang:
Det er meget let at komme til Kagsmosen med offentlige transportmidler. Buslinie 350S kører "lige til døren". Den stopper ved Herlev Hovedgade/Frederikssundvej, tæt ved mosen. eller man kan tage S-toget til Husum Station som ligger lige op til Vestvolden og dermed mosen.
Kommer man i privatbil kan man parkere ved Vindingevej nær Husum Station.
Kagsmosen. Foto: Frank Desting
