Udskriv

Vestjylland, Vadehavet, syd for Esbjerg

Rigt fugleliv i en kunstig sø
Se Google-map med P-plads m.v. 

Sneum Digeso Tjaereborg Enge J Frikke  
Sneum Digesø - Tjæreborg Enge. Foto: John Frikke

Beskrivelse
Sneum Digesø er en kunstig sø, der er skabt i forbindelse med et projekt, der blev indledt først i 1990’erne og som primært gik ud på at forstærke Darum-Tjæreborgdiget. Diget blev bygget i 1929 efter stormfloder i 1909 og 1911, og blev nu forstærket ved at gøre forskråningen længere og fladere. Herved gik naturværdier på forlandet tabt. Som erstatning blev 56 ha marsk i Allerup Enge bag diget købt op, og her gravede man klæg (mere end 200.000 m3) til forstærkning af diget samtidig med, at der blev skabt et stort søområde. Under planlægningen blev der lagt stor vægt på, at området skulle være fuglevenligt og søen blev udgravet, så der blev skabt partier med lavt vand og øer, tanger og vige. Fuglene fik dermed gode, beskyttede yngle- og rastepladser.

Søen blev på denne måde på 26 ha og hele naturområdet er på næsen 60 ha. Det blev vedtaget, at gravning vil fortsætte på denne naturvenlige måde i fremtiden, når der er brug for nyt materiale til digerne. Derved kan søen med tiden blive endnu større. Engene omkring søen afgræsses af kreaturer om sommeren og dermed forhindres tilgroning med tagrør og buske. Og størstedelen af vegetationen på øerne i søen bliver efter aftale med områdets ejer, Darum-Tjæreborg Digelag, slået hver vinter, så de mange ynglefugle har de bedste egnede flader at slå sig ned på om foråret.


Fugle
Store mængder af fugle benytter Sneum Digesø og engene hele året rundt, både som yngle-, raste- og fourageringsområde. En undersøgelse i 2010 viste, at ud af 69 nye danske søer, så bød Sneum Digesø på det mest storslåede fugleliv (Det Tabte Land, 2011). Siden færdiggørelsen i 1995 var der nemlig indrapporteret ikke færre end 264 forskellige fuglearter fra den lille sø bag havdiget. Det antal var der ingen af de andre menneskeskabte naturperler siden 1970, der kunne konkurrere med.

Ynglefugle
Hættemåger har indtaget de små øer og dannet store kolonier, og med mågernes vagtsomhed overfor fjender yder de en god beskyttelse for andre ynglefugle, bl.a. grågås, gråand, skeand, blishøne og strandskade. Klyder yngler ved søen, og i mindre antal yngler også toppet lappedykker, sorthalset lappedykker, gravand, knarand, atlingand, troldand, sorthovedet måge og fjordterne. Rørhøg og sydlig blåhals yngler i nærliggende rørskove, og på engene omkring søen yngler bl.a. vibe, rødben, engpiber og gul vipstjert.

Som noget nyt, begyndte splitternen at yngle blandt hættemågerne på den vestlige ø i 2011, og i 2012 voksede den lille koloni til omkring 80 par. Arten fik desværre aldrig rigtigt fat, og yngler ikke længere i Sneum Digesø. Men hvert forår er der fortsat besøg af søgende splitterner, så måske slår de sig en gang ned igen. Til gengæld kan det konstateres, at bestanden af den nye, danske ynglefugl, sorthovedet måge, stille og roligt voksede i tiden efter år 2000. I årene 2011 til 2020 kunne således tælles 6-14 par i området.

Hættemågen er desværre på retur som ynglefugl i hele landet, og i takt med at Sneum Digesø i årene efter 2013 har huset mellem 11.000 og 16.000 par, er kolonien her vokset til noget nær den største i dagens Danmark. Det er et imponerende syn – især når de sammen går på vingerne for at jage en overflyvende rørhøg eller vandrefalk på porten!

Forvaltningsområdet og søens bredzoner plejes hver sommer med 20-30 græssende ungkreaturer, ligesom Esbjerg Kommune sørger for at få gennemført en afgørende afhøstning af tagrørsbevoksningerne på øerne i søen. Disse plejetiltag er af stor betydning for områdets funktion som yngleplads for en lang række af de nævnte arter.

Træk- og rastefugle
Om foråret og efteråret ses mange rastende trækfugle, især gæs og ænder. Gravand, pibeand, krikand, gråand, spidsand, taffeland, troldand og hvinand ses på søen, mens grågås og bramgås fouragerer i stort tal på engene. Når der er højvande i Vadehavet kommer vadefugle som storspove og hjejle ind til søen for at raste. Andre vadefugle der ses i træktiden er bl.a. vibe, stor præstekrave, almindelig ryle, brushane, hvidklire og mudderklire. Om efteråret kan der være store flokke af stære på engene, ligesom vandrefalken efterhånden også er blevet fast gæst i området ved Sneum.

Om vinteren ses mange rovfugle, bl.a. musvåge og blå kærhøg, og flokke af bjerglærker, snespurve og lapværlinger fouragerer i området. Også havørnen lægger af og til vejen forbi, mens isfuglen ses regelmæssigt ved Sneum Å lige sydøst for søen.

Af og til viser mere sjældne fugle sig i området. Igennem de seneste 20 år er der f.eks. set rødhalset gås, rustand, amerikansk krikand, sibirisk krikand, hvidøjet and, sort ibis, aftenfalk, steppehøg, stylteløber, odinshane, præriemåge, sorthovedet måge, sabinemåge, sortterne og hvidvinget terne. Skestorken er i samme periode gået fra at være en sjælden gæst ved søen til i de senere år at blive set i et antal af flere hundrede – særligt i sensommeren, hvor de raster ved søen under højvande i Vadehavet.


Adgang
Digesøen nås i bil fra hovedvej 24 mellem Esbjerg og Ribe. Ca. 4 km øst for Tjæreborg og ca. 2 km vest for Store Darum drejer man mod syd ad Sneum Slusevej. Man kan også komme til søen ved at cykle på Nordsøcykelruten, der i nord/sydlig retning følger redningsvejen (Bærmevejen) lige bag havdigerne ved Vadehavet.

Der findes en P-plads ved søen lige ved Sneum Sluse. Her er der opsat borde, bænke, informationstavler og toilet. Der er også opstillet en stor kikkert (den tages ned fra november til april). Esbjerg Kommune har desuden udgivet en informativ folder om området og dets historie (se link til højre).

Der er ingen adgang til søen og engene, der er indhegnede, men man kan gå eller cykle på redningsvejen inden for diget, eller man kan få et godt udsyn over søen fra toppen af diget. Her fra kan man også se ud over Vadehavet, hvor der stort set året rundt ses tusinder af vandfugle af forskellig art. 


Klyde. Foto: Helge Sørensen