Sydlolland

Hyllekrog-Saksfjed er et af Østdanmarks vigtigste områder for trækkende rovfugle og rastende vadefugle, gæs og svaner
Se Google-map med P-pladser m.v.

Hyllekrogfyr. Foto: Uffe B. Nielsen 

Beskrivelse
Saksfjed Inddæmning, også kaldet Lungholm Inddæmning, er afvandet fjordbund, der ligger bag ved Østersødiget mod syd. Diget blev bygget, efter at en voldsom stormflod i 1872 satte det halve Sydlolland under vand. Mod øst ligger den 5 km lange, klitagtige Hyllekrog-odde. Mellem odden og fastlandet er der et lavvandet område.

Hyllekrog og en del af Saksfjed Inddæmning er ejet af Fugleværnsfonden og er et af dens største reservater, med 163 ha løvskov, strandeng og klit. Området er under naturpleje og engene afgræsses for at sikre en rigere og mere varieret flora og bedre yngleforhold for vadefugle. Et hegn er nu opsat tværs over roden af odden, dels for at tangen bliver én stor græsningsfold, dels for at forhindre ræven i at hærge ynglefuglenes reder. 

Igennem de seneste år er store dele af Fugleværnsfondens plejeplan for området gennemført, hvilket bl.a. har medført, at engarealerne er udvidet og nu bliver afgræssede, samt at større dele af området står under vand i dele af året, til gavn for især ande-, måge- og vadefugle. I de senere år har hættemågen bl.a. dannet kolonier både på Hyllekrog og i inddæmningen. 

Fugle
Ynglefugle
Reservatet huser næsten 75 forskellige fuglearter om sommeren, deriblandt ret sjældne arter som knarand, atlingand, taffeland, rødrygget tornskade og bynkefugl og i 2012 ynglede for første gang også et par af sortstrubet bynkefugl. I 2010 etablerede der sig et havørnepar i reservatet og i 2011 fik de, for første gang, ynglesucces med to unger. Havørneparret yngler her stadigvæk. Selv om Hyllekrog-odden er lukket for færdsel i ynglesæsonen, kan man se mange fugle i søerne langs med diget, i skoven og på engene.

Træk- og rastefugle
Det store rovfugletræk om efteråret var oprindeligt Hyllekrog-Saksfjeds store attraktion, men siden der i 2008 blev opdaget et meget betydeligt træk af især vandfugle igennem Femernbælt om foråret, er det også dette, som kan gøre stedet et besøg værd. 

Om foråret kommer store flokke meget tæt på kysten af især ederfugle (månedsskiftet marts/april), storspover (midt i april), bramgæs (midt i maj) og knortegæs (sidst i maj), hvilket kan give nogle imponerende oplevelser. Rovfuglene kommer i vestenvind ind fra Femern i mere moderate antal med musvåge og spurvehøg som de talrigeste. Man kan også opleve landets absolut største forårsantal af trækkende dværgmåger (sidst i april) og mange terner - især hav- og fjordterne (månedsskiftet april/maj) samt også sortterne (maj), hvis man er heldig.

Om efteråret er rovfugle stadig den store attraktion, hvor hvepsevåge på en god dag i månedsskiftet august/september kan ses i hundredvis trække ud foruden fiskeørne og rørhøge. Senere på året ses især mange af rød glente, musvåge, spurvehøg, blå kærhøg og forskellige falke.

Sidst i august kan der opleves store antal af trækkende gule vipstjerter efterfulgt af svaler, hvide vipstjerter og pibere. I oktober kommer kæmpe flokke af ringduer krydret med hulduer samt også mange finkefugle i store blandede flokke.

Rastende ænder og vadefugle opleves forår til efterår bedst fra fugletårnet ved Billitse Mølle (som er trods navnet en fuldautomatisk eldrevet pumpestation). Her ses en bred vifte af forskellige svømmeænder inkl. atlingand. Af vadefugle ses bl.a. ynglende klyder på øerne i søen ved tårnet samt fouragerende viber og forskellige klirer. Hvis man er til en tur ud af Hyllekrogtangen kan der bl.a. ses strandhjejle og stenvender.

I sensommeren bliver knopsvanebestanden i det lavvandede område øget med op til omkring 10.000 fugle, der raster her for at fælde. Dermed er Hyllekrog-Saksfjed ét af de aller vigtigste fældningsområder for svaner i Danmark.

Andre dyr
Stedet er også kendt for efterårstræk af sommerfugle, bl.a. admiral, der trækker ud over havet på varme, stille dage i august og september. Området huser andre spændende insekter, nyligt er bl.a. opdaget cikadegræshoppe og dagsommerfuglen guldhale. Af padder er springfrø og grøn frø almindelige og i søerne og på de fugtige områder på Hyllekrog kan man finde den grønbrogede tudse. På Hyllekrog kan man se spættet sæl og hvis man er heldig desuden gråsæl. I det inddæmmede område findes en meget stor bestand af dådyr.

Planter
For den botanisk interesserede er området også meget spændende. Der findes på digeregionen og på Hyllekrog arter som klæbrig limurt, strandkarse, sandfrøstjerne og strandmandstro og i inddæmningen findes maskeblomster som agerkohvede og mosetroldurt, samt kurvplanterne soløjeatlant og hundesalat. Her findes også en stor bestand af orkideerne majgøgeurt og bakkegøgelilje foruden en del stauder af den fredede kongebregne.

Adgang
Fra afkørsel 49 på E4/E47 kører man mod Holeby, hvor man drejer sydpå ad Højbygårdsvej (skilte mod Tågerup/Lungholm m.m.). I T-krydset syd for Tågerup drejes mod venstre. Man passerer Lungholm Gods på venstre hånd og efter 1km drejes til højre ad Bjernæsvej ved skiltet "Brunddrag/Naturreservat". Efter 4km (ved et skarpt sving til venstre) skifter vejen navn til Lyttesholmvej. Lidt længere frem ved en stenlade bliver vejen til en grusvej. Man drejer til højre ved laden og følger grusvejen endnu ca. 2km til P-pladsen ved Store Brunddrag. Her findes et offentligt toilet. Lidt længere østpå findes endnu en P-plads med informationstavl og foldere om reservatet. Herfra man kan gå ud på Hyllekrog-odden. Der er også etableret en P-plads i den nordlige del af reservatet som man kommer til via landsbyerne Errindlev og Sjælstofte. Fra Errindlev drejes mod syd ad Sjælstoftevej og i Sjælstofte drejes igen mod syd ad Fælledvej, hvor man følger skiltningen til naturreservatet.

De bedste tidspunkter at besøge området er både forår, sensommer og efterår. Der er ingen adgang til Hyllekrog-odden i ynglesæsonen 1. marts – 15. juli. Udenfor ynglesæsonen er det muligt at gå ud til spidsen af Hyllekrogen. Udenfor yngletiden er der også adgang til det renoverede (2012) Hyllekrog Fyr, som ejes af Naturstyrelsen. I fyret er der en fin lille udstilling med informationsmateriale om natur- og kulturhistorien på Hyllekrog. Man kan også gå helt op i tårnet, hvor der før var lanterne, og nyde den enestående udsigt over området. Adgang sker på eget ansvar, og vær opmærksom på at der kun må være seks personer oppe i fyret ad gangen.

Efterårstrækket kan bl.a. ses fra forskellige steder på det faste dige. NB: Man skal benytte de etablerede opgange (trapper) til stranden og må ikke tage ophold i klitterne Store- og Lille Brunddrag, da de er en del af digebeskyttelsen og ikke tåler nedslidning.

 Strandnellike ved Hyllekrog. Foto: Uffe B. Nielsen