Sydøstsjælland

I vinterhalvåret er området et vigtigt rastested for svaner og flere andre andefugle og for mange overvintrende rovfugle. Desuden er Feddet et godt sted at iagttage både forårs- og efterårstræk.
Se Google-map med udsigtspunkter, P-pladser, m.v.

Ederfugl. Foto: Helge Sørensen

Beskrivelse
Feddet er en langstrakt halvø der afsnører Præstø Fjord fra Fakse Bugt. Halvøen består af flintesten, sand og grus, der er nedbrudt ved Stevns Klint, transporteret af havstrømme langs kysten og aflejret som strandvolde. På østsiden er en ny strandvold, Fedhagen, under opbygning. Feddet er delvis skovklædt med især gran og fyr, men også birk og lærk. En bred sandstrand langs hele østsiden er populær om sommeren. På den sydøstlige del er der hedelandskab, der er sjældent i Østdanmark. Mod syd er halvøen afrundet af strandenge og rørsumpe, mens den sydvestlige del er opdyrket land. På det sydlige Feddet arbejdes er på at genoprette, udvikle og forbedre naturen på de tidligere landbrugsarealer, bl.a. ved at anlægge søer. (Se link til højre).

Præstø Fjord er en brakvandsfjord. Kun et smalt gab mod syd forbinder fjorden og Fakse Bugt. Det meste af fjorden er over to meter dyb, men syd for Feddet er fjorden lavvandet. Her findes der nogle lave strandengsøer: Lille- og Storeholm sydvest for Feddet og Maderne sydøst for.

Fugle
Ynglefugle
I skoven yngler de almindelige småfuglearter. Rødtoppet fuglekonge høres jævnligt. På det åbne område yngler sortstrubet bynkefugl.

Nogle enkelte vadefuglearter yngler på Feddet, bl.a. vibe, rødben og stor præstekrave. Stor skallesluger yngler med få par i opsatte redekasser.

Træk- og rastefugle
Feddet er et godt sted at iagttage fugletræk. Både forår og efterår ses mange rovfugle. Mange arter er repræsenteret, bl.a. hvepsevåge, rød og sort glente, fjeldvåge, fiskeørn og flere falkearter. Steppehøg ses efterhånden årligt på træk, gerne flere observationer både forår og efterår. Trækkende gæs ses i stort antal, især bramgæs (i titusindvis) samt mørkbugede knortegæs. Nogle år flyver mange traner over området om foråret – om efteråret er antallet begrænset. Store flokke af ringduer blandet med en del hulduer trækker over området om efteråret.

I efterårsmånederne ses almindelig kjove og i gode år også mellem- og lille kjove ud for kysten (dog næsten kun i forbindelse med vind fra østlige retninger) samt pæne tal af dværgmåge.

Området bruges som rastelokalitet for en del vadefugle, og på gode dage sensommer og efterår kan man se 15-20 forskellige vadefuglearter. Ligeledes kan man se mange rastende terner, heriblandt fåtallige arter som rov- og sortterne..

Feddet er en vigtig lokalitet for rastende andefugle. De største flokke ses om efteråret og om vinteren. Det gælder svømmeænder som pibeand, krikand og gråand, og dykænder som troldand, bjergand, ederfugl, hvinand og toppet skallesluger som de mest almindelige. Der ses også mindre flokke af havlit og lille skallesluger. Fuglene ses især ved den sydøstligste spids, Fedhage, men også længere ude på havet kan der ligger store flokke. Lommer kan ses overflyvende eller i flokke på vandet, og toppet lappedykker og ofte nordisk lappedykker raster her. 

Om efteråret og vinteren er Feddet, Maderne og fjorden tilholdssted for gæs og svaner, bl.a. blisgås, grågås og store flokke af bramgås samt knopsvaner i tusindvis og mindre flokke af sangsvane. Gæssene fouragerer især på strandengene og på markerne på den sydvestlige del af Feddet, eller de raster i Præstø Fjord. Ofte forekommer også store flokke af blishøne, som kan tælle tusindvis af fugle.

Flere rovfuglearter fouragerer over Feddets strandenge og marker. Spurvehøg, musvåge og tårnfalk ses hele året rundt og om vinteren dukker blå kærhøg og fjeldvåge op. Havørn ses hele året rundt og vandrefalk er en regelmæssig gæst.

I skovene på Feddet findes de almindelige skovfugle. Om vinteren kan man visse år finde både lille og stor korsnæb i skoven. Man finder ofte stor tornskade på heden, og til tider ses bjergirisk, bjerglærke og snespurv langs kysten.

Fra tid til anden dukker der sjældenheder op. De senere år har der været flere observationer af f.eks. rødhalset gås og sort stork. Blandt de sidste års mest usædvanlige observationer har været stor skrigeørn (2020), biæder og thorshane (2021), buskrørsanger (2022) samt hvidnæbbet lom og lille skrigeørn (2023).

Adgang
Feddet er et privat område under Strandegård Gods, men det er tilladt at gå langs kysten, på de ikke indhegnede områder, samt på skovvejene.

Fra landevej 209 mellem Fakse og Præstø drejer man ad Lindersvoldvej. 3km længere fremme drejer man til højre ad Fedvej, og efter et par kilometer kommer man til campingpladsen, hvor der er en stor betalings-P-plads. Herfra kan man gå langs kysten sydpå eller gennem skoven.

Der står et fugletårn ved den sydlige ende af odden på grænsen mellem det dyrkede område og skoven. Herfra er der en god udsigt over markerne og de sydlige enge, hvor man inden for de sidste par år har gennemført et projekt med det formål at genskabe de naturlige vandstandsforhold..

Nord for Feddet ligger den fredede Strandegård Dyrehave med gamle ege- og bøgetræer, der også er et besøg værd.

Rødtoppet Fuglekonge. Foto: Helge Sørensen