Ekstremt sjælden ugle fundet af danskere i Indonesien

onsdag 10. november 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Kun ganske få mennesker har overhovedet set floresdværghornuglen, som nu er dukket op i forbindelse med Dansk Ornitologisk Forenings naturbeskyttelsesprojekt på bjergtoppen Mbeliling på øen Flores i Indonesien
Tine Stampe
En af verdens sjældneste og mest ukendte ugler er dukket op i skoven omkring bjerget Mbeliling på øen Flores i Indonesien, hvor Dansk Ornitologisk Forening (DOF) med støtte fra den danske stats bistandsorganisation, Danida, er i gang med et naturbeskyttelsesprojekt i samarbejde med landsbyerne i skoven og den indonesiske fuglebeskyttelsesorganisation Burung Indonesia. Fundet af den endemiske floresdværghornugle, Otus alfredi, er et stort plus for projektet.

Floresdværghornuglen er hidtil kun kendt fra skovene længere inde på øen, hvor den også er ekstremt sjælden. Kun ganske få mennesker har overhovedet set eller hørt den lille, røde ugle, der synes at foretrække svært tilgængelige skove på stejle bjergskråninger.

Der er kun ganske få kendte observationer af uglen, som først inden for de seneste 10 år har fået sin status som selvstændig art endeligt anerkendt. Den er kendt fra tre eksemplarer, som blev indsamlet i 1896, men siden afvist som blot en farvevariation af en anden dværghornugle. I 1994 blev to fugle fanget i net, og først med disse fund blev det endeligt fastslået, at floresdværghornuglen er en selvstændig art. I 2005 lykkedes det at se og høre to fugle samtidig, så artens stemme nu er endeligt fastlagt. Der har været stor tvivl om tidligere lydoptagelser, fordi floresdværghornuglens kald minder meget om kaldet fra rødbenet kastanjerikse, Rallina fasciata, som også forekommer på Flores.

Floresdværghornuglen i Mbeliling blev fundet 19. oktober af Jens Kristian Kjærgaard og Ole Friis Larsen fra Dansk Ornitologisk Forening sammen med den lokale caretaker Alfons Andi og biolog Langgeng Arif Utomo fra Burung Indonesia – den indonesiske fuglebeskyttelsesorganisation. Dybt inde i den del af bjergskoven, som hedder Cunca Lolos, opdagede de om formiddagen et par af uglerne, og det lykkedes at fotografere den ene, da den rastede i et træ. Det er formentlig blot anden gang, at floresdværghornuglen er blevet fotograferet i naturen.

Dermed rummer skoven omkring Mbeliling nu alle fire af de fuglearter, der er endemiske på Flores – de tre andre er floreskrage, Corvus florensis, floresmonark, Monarcha sacerdotum (en fluesnapper) og floresflagermuspapegøje, Loriculus flosculus. Alle er sjældne, fåtallige og kræsne i deres biotopvalg. Øen Flores er også i andre sammenhænge et hot spot for biodiversitet. Sidste år blev den sjældne komodovaran, som ellers holder til på naboøen Komodo, set på Mbeliling.

DOF-projektet ved Mbeliling går ud på at etablere og styrke en lokalafdeling af Burung Indonesia, som er en ung BirdLife-organisation, der bare har eksisteret i 8 år. Ved Mbeliling er der nu ni lokale caretakergrupper, som hver tredje måned tæller fugle i skoven og beretter om fremgang for mange arter. Desuden er det en vigtig del af projektet at hjælpe bønderne i området med at få andre indtægter – blandt andet fra småproduktion, turisme og økologisk og bæredygtig dyrkning af kakao, vanilje og mahogni - til gengæld for at beskytte deres lokale natur.

Jens Kristian Kjærgaard og Ole Friis Larsen var udsendt af DOF for at lave reportager om projektet.

For flere oplysninger kontakt Ole Friis Larsen på 40 91 80 71