Andre dyr

Foto: Adam S. Søderdahl

Rådyr - Capreolus capreolus

Rådyret findes over hele landet med undtagelse af nogle af de små øer. I skumringen og om natten kan rådyret, særligt i parringstiden, udstøde hyl og bjæf, der mest af alt minder om en hund der gør. Det kaldes, at rådyret smæler.

Hør et smælende rådyr her.

Foto: Bo Svensmark

Dådyr - Dama dama

Dådyret er udbredt over det meste af landet. Hannernes brøl kan høres i efteråret under brunsten. Det lyder lidt bøvsende og minder om kronhjortens. Ud over kronhjorten, kan dådyrets brølen ikke forveksles med andre dyrs. Dådyrflokkekalder desuden med korte, pibende lyde.

 Hør dåhjorte brøle her.

Foto: Jan Skriver

Rød ræv - Vulpes vulpes

Ræven er at finde stort set over hele landet. Om natten, hvor ræven er aktiv, vil man ofte kunne opleve dens lyde i mørket. Ræven kan sige flere forskellige ting, men hyppigst er det hæse skrig, der lyder som en forkølet hund. Desuden kan 'hu-hu-hu'-lyde der, kan minde om en perleugle, forekomme. 

Lyt til rævens forskellige lyde her.

Foto: Albert Steen-Hansen

Pindsvin - Erinaceus europaeus

Pindsvin kan sige flere forskellige lyde, som kan forveksles med andre dyr. F.eks. har pindsvinet et lyst, fløjtende kald, der minder om kaldet fra en vadefugl. Derudover kan den sige en række hvæsende, gryntende lyde.

Hør lyde fra pindvin her.

Foto: Adam S. Søderdahl

Brunflagermus - Nyctalus noctula

Brunflagermusen er den største flagermus i Danmark. Ligesom andre flagermus udsender den højfrekvente lyde, når den søger føde (ekkolokalisering). Disse lyde er så høje, at de oftest ikke kan opfanges med det menneskelige øre. Til gengæld bruger brunflagermusen nogle sociale lyde, som er i en lavere frekvens. De kan derfor høres af personer med almindelig til god hørelse.

Foto:

Skimmelflagermus - Vespertilio murinus

Skimmelflagermus 'synger' under parringstiden i efteråret og først på vinteren. Denne sang er så lavfrekvent, at den kan høre af de fleste med normal hørelse. Sangen er karakteristisk for arten. 

Foto: Bjarne Nielsen

Dværgflagermus - Vespertilio murinus

De sociale lyde fra dværgflagermus kan oftest høres på efterårsaftener. De er højefrekvente, men kan høres af personer med almindelig hørelse. 

Foto: Adam S.Søderdahl

Skrubtudse - Bufo bufo

Skrubtudsen kvækker ikke så højt, men den er meget almindelig. Hannerne kvækker på nogle få, lune aftener i foråret. Skrubtudsen har også et sjovt protestkald, og både det såvel som dens kvækken, lyder meget som en fjern blishøne. Læs mere og lyt til skrubtudsen på kvæk.nu.

Foto: Erik Biering

Grøn frø - Pelophylax esculentus

Grøn frø kan kvække hele døgnet rundt, og er almindelig i det meste af landet. Lyden er en klassisk frø-kvækken. Læs mere og lyt til grøn frø på kvæk.nu.

Foto: Joakim Matthiesen

Strandtudse - Epidalea calamita

I april og maj kan man om natten høre strandtudsen kvække på lang afstand. Den er udbredt over hele landet, men er blevet sjælden og findes kun på få lokaliteter. Dens kvækken kan høres mere end 1 km væk og kan forveklses med natravnens sang. Læs mere og lyt til strandtudsen på kvæk.nu. 

Foto: Erik Biering

Butsnudet frø - Rana temporaria

Butsnudet frø kvækker i det tidlige forår, og dens kvækken er dyb og knurrende. Den kan høres på op til 100 meters afstand. Butsnudet frø lyder som en fjern knallert ikke som nogen fugle. Læs mere og lyt til butsnudet frø på kvæk.nu.

Foto: Daniel Palm Eskildsen

Spidssnudet frø - Rana arvalis

Spidssnudet frø kvækker ivrigt om foråret, mest intenst i første halvdel af april. Lyden minder om bobler, der stiger op af en flaske og kan forveksles lidt med pludrende vandhøns. Lyden kan høres op til 40 meter fra vandhullet. Læs mere og lyt til spidssnudet frø på kvæk.nu.

Foto: Erhardt Edmund Ecklon

Klokkefrø - Bombina bombina

Klokkefrøen er sjælden i Danmark, og findes kun på under 10 lokaliteter i den sydøstlige del af landet. Den kvækker først i de mørke timer sidst på sæsonen, når vandhullerne er godt varmet op. Den kan høres på lang afstand og har fået sit navn, fordi den angiveligt skulle lyde som fjerne kirkeklokker. Tættere på lyder den som pust i en flaske, men lysere og hurtigere end rørdrummens sang. Læs mere og lyt til klokkefrø på kvæk.nu.

Foto: Joakim Matthiesen

Løvfrø - Hyla arborea

Den lille frø med den store stemme. Løvfrøen kvækker rigtig højt fra vand efter solnedgang og nogle gange om dagen fra buskads. Løvfrøen er gået stærkt tilbage og findes nu primært på enkelte østjyske, sydsjællandske og bornholmske lokaliteter. Læs mere og lyt til løvfrø på kvæk.nu.

Foto: 

Almindelig markgræshoppe - Chorthippus brunneus

En af de mest almindelige græshopper i Danmark. "Sangen" er karakteristisk for arten. Findes på åbne områder med lav vegetation.

Foto: 

Stor grøn løvgræshoppe - Tettigonia viridissima

Udbredt i det meste af landet. Findes i høj vegetation i b.la. hegn og skovkanter. "Sangen" kan høres på op til 100 m afstand, men har en høj frekvens. Derfor kan personer med almindeligt nedsat hørelse ofte ikke høre stor grøn løvgræshoppe. 

Foto: 

Buskgræshoppe - Pholidoptera griseoaptera

Buskgræshoppe har primært en østlig udbredelse og kan hyppigt opleves syngende om natten. Sangen består af gentagne, korte og skrape 'tik'-lyde