DOF er ikke imod jagt, men foreningen finder, at jagtintensiteten er alt for høj i Danmark. Dette er både problematisk i relation til muligt reducerede bestande og til de forstyrrelser og den stærkt øgede skyhed overfor mennesker, som jagten medfører.

DOF’s helt overordnede ønske til vandfuglejagten i Danmark er således, at den ikke må reducere bestandene væsentligt, og at jagtintensiteten reduceres, så vandfuglenes flugtafstande bliver betragteligt kortere. Dermed vil oplevelsesmulighederne for titusinder af mennesker blive stærkt forbedrede. Mange vandfuglebestande i Vestpalæarktis er givetvis væsentligt reducerede pga. den intensive jagt bl.a. i Danmark, der betyder, at fuglenes øgede flugtafstand afholder fuglene fra at benytte mange raste- og fourageringsområder. Jagten medfører, at fuglene er langt mere sky, end de ellers ville have været. Fuglenes flugtafstand – især i jagtsæsonen – er således i størrelsesordenen 10 gange så lang, som den ville have været uden jagt. Dette hænger sammen med, at næppe mange rastende vandfugle om efteråret i Danmark undgår at blive skudt på eller opholde sig i flokke, der bliver skudt på. Hertil kommer de mange anskydninger, som jagten medfører, og som betyder, at fuglene lærer ’the hard way’ at holde flere hundrede meters afstand til mennesker.

En reduktion af intensiteten af vandfuglejagten kan opnås på flere måder. Nedenfor er der en række konkrete forslag, som i kombination kan bidrage hertil, og som i mange tilfælde også vil sikre en kvalitativt bedre vandfuglejagt for jægerne. Flere af forslagene vil tillige bidrage til at mindske de gener, som jagt medfører for andre mennesker, og således bidrage til at mindske modsætningsforholdet mellem jægere og ikke-jægere.

I de særlige tilfælde, hvor man politisk beslutter sig for at reducere eller bekæmpe en art, der volder væsentlig samfundsmæssig skade, tilslutter DOF sig principperne i den såkaldte adaptive forvaltning, hvor en bestandsudvikling følges tæt, og de enkelte forvaltningsredskaber (herunder jagt) løbende vurderes og analyseres. DOF mener dog ikke, at adaptiv forvaltning eller videnskabelige vurderinger i sig selv er et argument for at tillade jagt på en given art. Her tæller hensynet til befolkningens oplevelsesmuligheder (rimeligt tillidsfulde pattedyr og fugle) samt etiske holdninger (arterne skal så vidt muligt gives rum til at udfolde sig ureguleret, der skal være et formål med jagten i form af reel kødværdi eller pelsværk) mindst lige så meget. ’Sport’ som fx at skyde bekkasiner er ikke et acceptabelt motiv.

DOF arbejder for:

Administrative anliggender og bekendtgørelser

  1. Stop for vandfuglejagt på offentligt ejede arealer, navnlig i Natura 2000-områder og andre vigtige kerneområder for fugle.
  2. Revision af reservatnetværk med henblik på inddragelse af tilstødende landarealer og kerneområder for fugle og pattedyr inden for Natura 2000, nationalparkerne etc.
  3. Følgende arter bør være på observationslisten for artsfredning: Sædgås, Atlingand, Ederfugl, Fløjlsand (globalt rødlistet), Havlit (globalt rødlistet), Blishøne, Agerhøne, Dobbeltbekkasin og Tyrkerdue.
  4. Stop for jagt på vandfugle (svømme- og vadefugle) efter middag. (Omfattende undersøgelser udført af DMU har dokumenteret, at jagt på svømmefugle er specielt forstyrrende, fordi de fleste svømmefugle (ænder og gæs) om dagen opholder sig i store flokke, som let fordrives fra deres foretrukne æde- og rastepladser. Hertil kommer, at også aftenjagten (indtil 1½ time efter solnedgang) reducerer ændernes æde- og rastepladser. Hertil kommer, at også aftenjagten (indtil 1½ time efter solnedgang) reducerer ændernes muligheder for at udnytte gode fourageringsområder om natten fx på strandenge med mere end 70 %. I modsætning til morgenjagten, hvor fuglene er på vej tilbage til ’sikre’ dagrastepladser, drives aftenjagten på fugle, når de ankommer til natfourageringsområderne og skræmmer derved en masse fugle væk. Endelig er der den meget store forskel på morgen- og aftenjagt, at det om morgenen bliver lysere og lysere, så jægerne har bedre muligheder for at finde skudte og anskudte ænder og gæs, mens det om aftenen bliver sværere og sværere med det hurtigt tiltagende mørke. Tusmørkejagten er en meget vigtig jagtform for mange vandfuglejægere, men ved at begrænse den til om morgenen gøres den langt mindre skadelig for bestandene og vil givetvis også reducere tabene af skudte og anskudte fugle).
  5. Stop for udlejning af jagt på (udsatte) Gråænder for mindre end et år ad gangen.
  6. Minimum tre uger mellem hver trækjagt på land og i EU-fuglebeskyttelsesområder på havet (fastsættes evt. som konkrete weekends et år ad gangen med hjemmel i paragraf i selve jagtloven).
  7. Forbud mod motorbådsjagt i første omgang primært i Natura 2000-områder og inden for 1 sømil fra kysten (evt. som paragraf i selve loven).
  8. Stop for udsætning af Fasan, Gråand og Agerhøne.
  9. Ingen (gen-)udsætning af forsvundne og truede arter, med mindre det drejer sig om globalt truede arter eller økologiske nøglearter mhp. fremme af dynamik og naturpleje.
  10. Opstramning af vildskadebekendtgørelsen i forhold til bekæmpelse af Råge, Husskade, Gråkrage og Sortkrage.
  11. Systemer for tildeling af dispensationer til bekæmpelse af fugle strammes op, så der kun meddeles dispensation, hvor det er velbegrundet, og hvor der ikke er andre afværgemuligheder.

Lov om jagt og vildtforvaltning

  1. Alle arter af fugle med fritlevende bestande skal omfattes af jagt- og vildtforvaltningsloven. Det gælder fx Klippedue, så al bekæmpelse af fritlevende fugle sker i henhold til vildtforvaltningsloven.
  2. Ingen afgivelse af skud nærmere end 100 m fra jagtfrie vildtreservater eller fra anden mands grund medmindre der foreligger en gensidig aftale herom. Den skudfri zone må gerne afdrives (fx med hund), og man må gerne opsamle skudt vildt.
  3. Jagtstop på små landarealer (fx < 40 ha) med mindre der indgås naboaftaler om sammenhængende jagtarealer.
  4. Hold og opdræt af ugler og rovfugle forbydes, subsidiært forbud i det mindste mod hybridfalke.
  5. Indførelse af klagemulighed for natur- og miljøorganisationer i forhold til afgørelser efter jagt- og vildtforvaltningsloven (overholdelse af Århuskonventionen).
  6. Straframmen skal generelt hæves til to års fængsel i såvel bekendtgørelserne under jagt- og vildtforvaltning som under lov om naturbeskyttelse (som bekendtgørelserne refererer til).

Læs videre om Forstyrrende rekreative aktiviteter