Unge danske havørne spores via GPS
For få dage siden lettede to unge havørne fra en rede i et skovområde ved Evensø nær Præstø Fjord på Sydsjælland, og med GPS-sendere på ryggen begav ørnene sig ud på deres livs første rejse.
GPS-senderne er letvægtere på blot 80 gram, men de kan give tungtvejende oplysninger og ny viden om Danmarks havørne.
Hvert 15. minut fortæller teknikken nu med meterpræcis nøjagtighed, hvor rovfuglene befinder sig og i hvilken højde og med hvilken hastighed, de måtte flyve.
- I dag ved vi ikke meget om, hvor unge danske havørne bliver af, når de forlader deres reder. Det er i det hele taget en meget begrænset viden, vi har om ørnenes færden, fra de er helt unge, til de slår sig ned og begynder at yngle som 4-5-årige. GPS-teknikken skal give os svarene på de mange ubesvarede spørgsmål, vi har om Danmarks havørne, så vi kan beskytte dem endnu bedre, end vi gør i dag, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Ny viden om lavlandets ørne
GPS-mærkningen af de unge havørne finder sted i et samarbejde mellem DOF og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, hvor lektor Anders Tøttrup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima er tovholder i ørneforskningen.
Han er også manden bag GPS-mærkningen af de danske kongeørne.
- I blandt andet Norge og Tyskland har man flere erfaringer med GPS-mærkede havørne, og her har man høstet nyttig viden om rovfuglenes færden. Men vi ved ikke, hvordan havørnene spreder sig i det danske landskab med dens mange åbne fjordområder. GPS-teknikken vil blandt andet kunne fortælle os, hvordan havørne bevæger sig i et tæt befolket og bebygget lavland. Og vi kan måske få et fingerpeg om, hvordan ørnene reagerer i forhold til vindmøller både til havs og på land, siger Daniel Palm Eskildsen.
Biologerne håber, at GPS-senderne vil afsløre hvilke levesteder, som havørnene benytter i deres første leveår, efter at de har forladt reden.
En sådan viden kan bruges til at beskytte havørnene bedre i de år, hvor de store rovfugle ikke er bundet af yngelpleje og derfor ikke knyttet til et bestemt område.
Danskerne er ørnevenlige
Det er også formålet at finde ud af, om unge danske havørne bliver i nabolaget af deres hjemegn eller måske flyver til vores nabolande en tid, inden de returnerer til Danmark som ynglemodne ørne.Endelig vil forskerne forsøge at blive klogere på ørnenes færden i vinterhalvåret, hvor kulde og is kan tvinge dem væk fra deres faste jagtområder.
- Vi forventer os meget af de data, der kommer ud af projektet. Vi har at gøre med en havørnebestand i Danmark, der er i kraftig vækst, efter at ørnen genindvandrede for blot to årtier siden. Havørnen er en toprovfugl øverst i fødekæden, og det er vigtigt, at vi kender så mange nuancer som muligt i dens liv, siger Anders Tøttrup.
- Ørnene er fantastiske ambassadører for fuglesagen, og der er en meget stor folkelig interesse for dem. Det, at vi nu kan formidle nyt fra havørnens hemmelige liv, spiller også en positiv rolle i GPS-projektet, supplerer Daniel Palm Eskildsen.
De to havørneunger er vokset op i en rede i en privat skov, der tilhører Engelholm Gods.
Klik ind på ørnenes rejserute
Alle kan følge ørnenes ruter på det kort, som man via DOF’s hjemmeside kan klikke sig ind på. Følg ungerne på kortet her
- Vi vil opdatere kortet en gang i døgnet. De nyeste data vil dog først blive offentliggjort med et par dages forsinkelse. Men på et animeret kort kan man få et godt indtryk af ørnenes færden, siger biologen i Dansk Ornitologisk Forening.
I flere år har DOF via sin hjemmeside sendt direkte fra en havørnerede på Lolland, og ØrneTV fra rovfuglenes familieliv er blevet en publikumstræffer.
Nu kan man følge unge havørnes ruter ud i verden, når de forlader reden og skal klare sig selv.
Yderligere oplysninger:
Daniel Palm Eskildsen, biolog i DOF, 33 28 38 50
Anders Tøttrup, lektor,Center for Macroecology, Evolution and Climate,Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, 51 82 69 88
Kim Skelmose, ringmærker og leder af Projekt Ørn i DOF, 27 73 40 70
