Har du lyst til at dele din glæde ved at se på fugle med andre?
DOF Travel arrangerer fugleture til nær og fjern for DOF’s medlemmer og det har vi gjort i over 50 år.
For tiden mangler vi turledere til de gåture, vi kalder dem småture, som vi afholder i hele køben-havnsområdet. Du kan se vores udvalg af ture her: DOF Travels Småture
Har du lyst til en gang imellem at lede en tur til et godt fuglested i Københavnsområdet? Der er typisk mellem 1 og 20 deltagere på en småtur, og den varer normalt 2-4 timer. Busture va-rer fra om morgenen til sidst på eftermiddagen, og vi tilstræber højst 50 deltagere på en bustur. Der vil normalt være 1-2 ledere på en småtur.
Turlederne bestemmer selv, hvilke ture, de ønsker at lede blandt forslag, som DOF Travel udarbej-der eller de selv foreslår. Der er ingen faste regler for, hvor mange ture en turleder skal påtage sig i løbet af året. Der er i øjeblikket tilknyttet 36 turledere og normalt tilbyder DOF Travel ca. 50 små-ture om året.
Alt, hvad vores turledere skal gøre, er at møde frem på det aftalte sted og tidspunkt og lede en fugletur med de fremmødte deltagere og undervejs formidle lidt om de fugle I ser. DOF Travel sør-ger for alt det praktiske, men du har også mulighed for at påvirke tilrettelæggelsen af turene. Til gengæld forventer vi, at turlederne:

  • Har et vist kendskab til fugle og om naturen i øvrigt
  • Kan lide at videregive viden om naturen og kan gøre det på en god måde
  • Nyder at gøre andre mennesker glade og viser, at du deler deres glæde


Er omsorgsfuld og ser deltagere som det vigtigste vi har
Alt arbejde i DOF Travel er frivilligt og ulønnet, men du får naturligvis dækket dine direkte udgifter i forbindelse med afholdelse af turene.
Benyt lejligheden til at være med hos Danmarks største arrangør af fugleture. Kontakt DOF Travel på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring til Morten Rasmussen på 4037 6742.