Stemmer i mørket

Skov og krat

 

Almindelige arter

gog juni JL edited 1

 Foto: John Larsen

  

Gøg - Cuculus canorus

Gøgen kan synge ind i de mørke timer, men den kukkende sang er umiskendelig og kan ikke forveksles med andre fugle.

Sang    
     

 

Natravn 5315x3575 Henrik Hougaard Larsen 668

 Foto: Henrik Hougaard Larsen

  

Natravn - Caprimulgus europaeus

Natravnen synger kun om natten, hvor dens mystiske, snurrende sang kan høres fra trætoppene i klitplantager og lignende bevoksning. Derudover "klapper" natravnen kraftigt med vingerne.

Sang og vingeklap    
   

 

 Skovsneppe vagtsom i vejrabat foto Jan Skriver

 Foto: Jan Skriver

  

Skovsneppe - Scolopax rusticola

I parringstiden overflyver hannerne i skumringen trætoppene, mens de ”knorter” og ”pister” for at finde en mage.

Sang og kald    
   

 

Natugle

 Foto: Jørn Skeldahl

  

Natugle - Strix aluco

Natuglen synger med sin karakteristiske tudende sang, der består af gentagne, lyse "hhooouuuuu hu huhuh hoooouuu"-lyde. Derudover har natuglen en række meget forskellige kald, hvoraf et er ungernes tiggekald.

    
Sang   Kald   Tiggekald
   

 

sangdrossel 2 JL Foto: John Larsen

  

Sangdrossel - Turdus philomelos

Sangdrosselen synger lystigt fra trætoppe i skumringen. Sangen kan minde om nattergalens, men afsløres bla. ved at stroferne gentages 2-3 gange.

Sang    
   

 

solsort Foto: Johanna M. Hartmann

  

Solsort - Turdus merula

Solsorten synger lystigt om natten med sin velkendte sang. Vær også opmærksom på kaldet og det spinkle, pibende alarmkald, der kan høres herunder.

    
Sang   Kald   Alarmkald
   

 

1.jpgFoto: Ole Bro

  

Rødhals - Erithacus rubecula

Rødhalsens sørgmodige sang kan også opleves i de mørke timer. Sangen kan nemmest forveksles med solsort, mens kaldet kan minde om gærdesmutte. 

Sang   Kald 
 

 

1.jpgFoto: Henrik Bringsøe

  

Nattergal - Luscinia luscinia

Nattergalen synger hyppigst i skumringen og i de mørke timer om sommeren. Derfor er der god chance for at møde den på en nattælling. Den kendes bedst på sine varierede sang, der altid indeholder en serie af metalliske "tjåk tjåk tjåk" og snurrende lyde. Den mest nærliggende forvekslingsmulighed er sangdrossel, som dog typisk gentager delene af sin sang to eller tre gange, i modsætning til nattergalen.

Sang   Kald 
 

 

1.jpgFoto: Villy Pedersen

  

Rødstjert - Phoenicurus phoenicurus 

I april, maj og juni kan rødstjertens smukke sang høres i Danmark, hvor den kan synge ind i de mørke timer. Kaldet kan også høres og minder om kaldet hos gransanger, løvsanger og bogfinke.

Sang   Kald 
 

  

 

Fåtallige arter

svaleklire

 Foto: Erik Borch Pedersen

  

Svaleklire - Tringa ochropus

Svaleklirens hurtige, legende lyde kan høres, når fuglene trækker over landet i det tidlige forår eller på ynglepladserne i landets skove. Sangen er markant anderledes fra trækkaldet. Sidstnævnte er meget karakteristisk og består oftest af tre hurtige, klare fløjtelyde, hvoraf det første adskiller sig fra de to sidste: "tueet-wiit-wiit".

Flugtkald    
   

 

skovhornugle

 Foto: Henrik Bringsøe

  

Skovhornugle - Asio otus

Skovhornugle høres tudende i de mørke timer. De voksende fugle synger med et enkelt, dybt "hhuuuuu". Sangen er dybere end natuglens, der også har passager af hurtige "huhuhu". Ungernes lyse og fløjtende tiggelyd kan ofte høres ved reden og kan nemt adskilles fra natugleungers mere hæse tiggelyde.

Sang   Tiggekald
 

 

 

Sjældne arter 

perleugle

 Foto: Johanna M. Hartmann

  

Perleugle - Aegolius funereus

Perleugle kan høres i landets vestlige nåleskovsplantager og på Bornholm fra marts til slut maj. Sangen består af gentagne korte serier af dybe korte "hu-hu-hu-hu" -lyde og kan ikke forveksles med andre uglers.

Sang    
   

 

stor hornugle

 Foto: Poul Junk

  

Stor hornugle - Bubo bubo

Stor hornugle synger med et tudende "uuuh-ho". Den kendes fra den mere almindelige skovhornugle på, at sangen er todelt, mens skovhornugle synger med et enkelt "hhuuuuu". Kaldet er et grinende "kwa-kwa-kwa". Stor hornugle høres kun i den vestlige del af landet, oftest i store skove eller grusgrave. 

Sang   Kald
 

 

buskrørsanger

 Foto: Peter Bonne Eriksen

  

Buskrørsanger - Acrocephalus dumetorum

Buskrørsanger kan høres syngende fra buskads i skumringen. Sangen minder mest om kærsangerens, dog med karakteristiske fløjtetoner. Buskrørsanger kan, ligesom kærsanger, imitere andre fugle.

Sang