Kan jeg være punkttæller?
Som punkttæller forventes man at kunne genkende alle de almindelige fugle i det område, hvor man har sin punkttællingsrute. Det er derfor altid en fordel at lægge sin rute i et velkendt terræn. Man kan sagtens være med på en tælling i fx agerlandet, hvis man kender de typiske fugle her, selvom man måske ikke er så skrap til at bestemme trækkende vadefugle ved vestkysten.

Hvor mange punkter?
En punkttællingsrute kan bestå af 10-20 punkter. En natrute kan dog være på helt ned til 5 punkter. En rute på 10 punkter kan klares på et par timer mens en rute med 20 punkter tager ca. 3-5 timer at optælle.

Hvor stor afstand mellem punkterne?
For at undgå overlap mellem forskellige punkter skal der være mindst 300 meter mellem punkterne. Desuden må der højst være 1000 meter mellem punkterne. På natruter skal der dog være mindst 1 km mellem punkterne. For at gøre tællingerne så ensartede som muligt er det en fordel, at punkterne placeres på let genkendelige steder, så du uden problemer kan finde dem år efter år.

Skal punkterne plottes ind på et kort?
Ja. Det er vigtigt, at vi har overblik over ruternes forløb og punkternes placering. Derfor skal du, det først år du tæller på en rute, plotte dine punkter ind på en kopi af et kort og indsende det til DOF. Ruten navngives efter dens geografiske placering. 

Skal naturtyperne på punkterne registreres?
Ja. Når du udfylder dit tælleskema, skal du også huske at beskrive naturforholdene i fjerdedele efter naturtypekoderne angivet på skemaet. Hvis der i de efterfølgende år sker en ændring af naturen på nogle af punkterne, skal du huske at ændre naturtypekoderne.

Er der brug for tællinger i nogen særlige naturtyper?
Ja. Vi ønsker overordnet, at punkttællingerne skal være repræsentative i forhold til de enkelte egne af landet og i forhold til de forskellige naturtyper. Vi mangler særligt tællinger i agerlandet for at kunne opfylde dette. Visse andre naturtyper, især hede, fylder dog så lidt i det danske landskab, at vi også ønsker os flere punkttællingsruter i denne naturtype; dette for i det hele taget at kunne belyse bestandsudviklingen for hedens fuglearter.

Hvilken form for transport?
Transport mellem punkterne kan foregå pr. cykel, bil eller til fods. Samme type transportmiddel bør bruges ved de efterfølgende tællinger for at gøre tælleforholdene så ens som muligt.

Hvilke fugle skal tælles?
Alle fugle, der kan ses eller høres fra tællingspunktet, og som kan artsbestemmes, skal tælles, uanset afstand fra tællepunktet, og uanset om de allerede er blevet set fra et andet punkt. Som hovedregel skal fuglene opdages og artsbestemmes uden kikkert, men du kan bruge kikkerten som hjælpemiddel i tvivlstilfælde.

Hvordan tælles dununger og redeunger?
Unger i rede og dununger er undtagelsen fra reglen om, at alle fugle skal tælles med i en punkttælling. Grænsen går ved, om ungerne er selvstændige eller ej.
    Ved redeflyende arter som ænder, gæs, svaner, lappedykkere, vadefugle og hønsefugle, skal de små dununger ikke tælles med, så kun den eller de adulte fugle rapporteres.
    Ved redefaste arter som rovfugle, spætter og spurvefugle skal redeungerne ikke inkluderes; finder man fx en solsorterede på sit punkt, skal ungerne i den ikke tælles med.
    Ved udfløjne fugle, dvs. i langt de fleste tilfælde, er det svært at afgøre alderen på fuglene og her skal man i alle tilfælde blot inkludere alle artsbestemte individer
    Husk dog, at det absolut vigtigste er, at du altid skal gøre på samme måde år efter år, så har du medregnet dununger og redeunger i de tidligere år, må du endelig fortsætte med det.

Hvad så, hvis der er en fugl, jeg ikke kender?
Som punkttæller forventes det, at man kender de mest almindelige danske fugle i sit lokalområde. Dog vil der altid optræde fugle, som man enten ikke kender, eller ikke kan nå at bestemme med sikkerhed. Dette er helt forventeligt, og det er bedre at udelade en fugl fra skemaet end at komme med en usikker eller forkert artsbestemmelse.

Hvad nu, hvis der var en spændende fugl dagen før tællingen?
Vi er kun interesseret i netop de fugle, der ses inden for de fem minutter, som tællingen på det enkelte punkt varer. Hvis du ser spændende fugle mellem punkterne eller på andre tidspunkter, skal de ikke rapporteres. Dem kan du derimod altid indtaste i DOFbasen.

Skal jeg registrere en fugl, der ikke er nævnt på skemaet?
Ja. I skemaet er der lavet nogle tomme felter med plads til, at du kan tilføje ekstra arter. Det gælder også pattedyr.

Er man kun interesseret i punkter med mange fugle?
Nej. Punkttællingerne har til formål at overvåge bestandsændringer hos de almindelige danske fuglearter. Fuglenes fravær i et område kan derfor også være med til at give os vigtige informationer om, hvordan de klarer sig i det danske landskab.
    Når fugle øges eller mindskes i antal, betyder det mange gange, at noget i vores natur forandrer sig. Ved hjælp af punkttællingerne er man fx blevet opmærksom på, at viber og lærker i en lang årrække har haft det svært i det danske agerland. Det er punkttællingens vigtigste opgave at opdage disse ændringer og slå alarm, før det går galt.

Hvornår skal optællingen ske?
Punktællingerne foregår fire gange om året; tre gange i fuglenes ynglesæson og én gang om vinteren, men du kan sagtens nøjes med at deltage i den ene af disse fire omgange. I dit første år som punkttæller skal du foretage din ynglefugletælling i perioderne 15. marts - 30. april og 1. maj - 15. juni, mens din vinterfugletælling skal udføres i perioden 20. december - 20. januar. Nattælling skal altid udføres i perioden 20. maj - 10. juli. Bortset fra under nattælling kan tidspunktet for din tælling vælges frit, dog kan det være en fordel at foretage tællingen tidligt på dagen, da det ofte er på dette tidspunkt, fuglene er mest aktive. Nattælling skal finde sted mellem 1 time efter solopgang og 1 time før solopgang.

Må optællings-tidspunktet ændres?
Nej – og dog. Når du har valgt en dato og et klokkeslæt ligger dette fast for de følgende år. Datoen kan dog rykkes med 7 dage til hver side, fx i tilfælde af dårligt vejr. Starttidspunktet må kun rykkes med en ½ time til hver side. For nattælling må starttidspunktet dog ikke ligge nærmere end 1 time efter solnedgang, ligesom sluttidspunktet ikke må ligge nærmere end 1 time før solopgang.

Må punkttællingen foretages af mere end én person?
Nej. En punkttælling bør kun foretages af én enkelt observatør. Dette er for at sikre, at tællingen sker på samme måde år efter år. Det er dog tilladt at medbringe en ledsager, som kan hjælpe med at tage tid og skrive ned. Om muligt, skal ledsageren med hvert år for at sikre, at tællingsforholdene er så ens som muligt. En undtagelse herfra er nattællingerne, som man gerne må være to om at udføre.

Hvorfor er det så vigtigt, at tællingen forgår på samme måde hvert år?
For at resultaterne kan anvendes til statistisk analyse er det vigtigt, at de er udført på en så ensartet måde som muligt. Ved at fastholde alle parametre, er det kun antallet af fugle, der ændrer sig, og det er jo netop ændringerne i fuglelivet som vi er interesseret i.

Betyder vejrforholdene noget for punkttælling?
Ja. Vejrforholdene kan have stor betydning for fuglenes aktivitet. Derfor bør optællinger kun foregå i godt vejr. Regn, tåge og vindstyrker over 4 Beaufort (9 m/s; løvtræer svajer, mellemstore bølgetoppe på indsøer) bør undgås. Under nattælling må vindstyrken ikke overstige 3 m/s.

Hvordan beskrives skydække?
Skydække-beskrivelsen er en subjektiv vurdering af, hvor meget af himlen, der er dækket af skyer. Det måles i ottendedele. Således er 0/8 skyfrit, 4/8 halvskyet og 8/8 overskyet.

Kan jeg have flere ruter?
Ja. Det er punkttællingsprojektet ønske at dække så stor en del af Danmark som muligt. Hvis du har tid og lyst ser vi derfor meget gerne, at du dækker flere forskellige ruter i dit lokalområde.

RUTENUMMER

Hvordan får jeg et rutenummer?
Enten via DOFbasen eller første gang du indberetter data fra din rute på skemaet, her skriver du blot ’ny rute’. Efter den først indrapportering tildeler DOF din rute et rutenummer. Dette nummer vil fremgå af det materiale, som udsendes sæsonen efter. Det letter vores arbejde, hvis du de efterfølgende år registrerer via dette nummer.

Er rutenummer og observatør ID det samme?
Nej. Hver rute har et unikt rutenummer og hver observatør (punkttæller), har et observatør ID. Dette nummer stammer fra DOFbasen og anvendes også til punkttællingerne. Begge dele fremgår af det materiale der fremsendes til alle deltagere før hver sæson.

Har min vinterrute og mine yngletidsruter samme nummer?
Nej. Selvom du tæller på samme rute vinter og tidlig og sen yngletid, betragtes tællingerne som uafhængige og de to tællinger vil således også have hvert sit rutenummer. Det samme gælder natruterne, der pga. kravet om mindst 1 km mellem punkterne ikke kan udføres på de samme ruter som de øvrige typer af punkttællinger.

ÆNDRING AF RUTE

Må jeg tilføje eller fjerne et punkt på min rute?
Du har mulighed for at foretage større eller mindre ændringer på din rute, fx kan du tilføje eller fjerne et tællepunkt. Hvis der foretages større ændringer på ruten betragtes den som ny, og skal have et nyt rutenummer, som tildeles fra DOF. Hvis du vælger at foretage ændringer på din rute skal du huske at sende et opdateret kort til DOF, hvor tællepunkterne er afmærket.

Må en anden ornitolog foretage en tælling på min rute?
Nej. En anden ornitolog må gerne overtage din rute, men den vil i så fald altid blive betragtet som ny, da ikke to ornitologer tæller på samme måde. Ændringen skal meddeles til DOF’s punkttællingskoordinator.

Må jeg springe et år over og fortsætte bagefter?
Hvis du et år er forhindret i at gennemføre punkttællingen har du stadig mulighed for at genoptage ruten året efter.

Hvad gør jeg, hvis det et år ikke er muligt at tælle på et punkt?
Hvis du ét år er forhindret i at tælle på et enkelt punkt bør du i stedet vælge det nærmeste tilsvarende punkt, og tælle derfra. Ændringen skal meddeles til DOF’s punkttællingskoordinator. Såfremt flytningen af punktet bliver permanent skal dette også meddeles.

RAPPORTERING AF RESULTATER

Hvornår skal jeg afrapportere mine data?
Når du har gennemført en punkttælling, bør du rapportere dine oplysninger så hurtigt som muligt. I informationsbrevet, som sendes ud sammen med årets tælleskema, findes en deadline for, hvornår du senest kan indberette dine oplysninger. Skulle denne dato blive overskredet vil dine oplysninger ikke komme med i årets statistiske beregninger.

Hvordan bruger jeg DOFbasen til indtastning af mine observationer?
Du finder en vejledning i, hvordan du kan rapportere dine oplysninger i DOFbasen under Afrapportering.

Hvordan afrapporterer jeg mine oplysninger, hvis jeg ikke har en computer?
Hvis du ikke har adgang til en computer, kan du sende dit udfyldte punkttællingsskema til:
Michael Fink
Fuglenes Hus
Vesterbrogade 140
1620 København V

Hvorfor bliver jeg oprettet som bruger i DOFbasen, når jeg melder mig som punkttæller?
Grunden til, at du bliver oprettet som bruger i DOFbasen, er fordi vi anvender DOFbasen til såvel indtastning af punkttællinger, som til at holde styr på de forskellige brugeres adresser, ruter mv..
Når du melder dig som punkttæller vil du en tid efter modtage en mail, der indeholder dine login-oplysninger til DOFbasens hjemmeside www.dofbasen.dk . Når du er oprettet som bruger har du mulighed for selv at indtaste dine punkttællinger, og du kan også få overblik over dine ruter og gamle tællinger på www.dofbasen.dk/pkt.
Hvis du ikke ønsker at anvende DOFbasen, og i stedet vil indsende dine skemaer til DOF på sædvanlig vis, skal du blot se bort fra din oprettelsesmail, og du behøver ikke foretage dig andet.

Hvordan meddeler jeg adresseændring?
Da vi anvender DOFbasen som database til tællernes adresser, kan du logge dig ind på DOFbasens hjemmeside www.dofbasen.dk , vælge siden BRUGER -> MIN SIDE -> PERSOLIGE OPLYSNINGER og her foretage de nødvendige rettelser.
Alternativt kan du meddele adresseændringerne til projektets centrale koordinator i Fuglenes Hus.

Kan et gammelt skema, som jeg har glemt at sende ind, stadig bruges?
Ja. Vi vil meget gerne modtage alle dine skemaer – også selvom de er gamle. Du kan se dine egne tællinger på http://www.dofbasen.dk/pkt (dette kræver, at du er logget ind på DOFbasen).

Hvad bruges resultaterne til?
Til forskel fra de fleste andre fugleundersøgelser fokuserer punkttællingerne på de almindelig danske fuglearter. Punkttællingsprogrammet giver den vigtigste og også ofte den eneste information, der findes om bestandsudviklingen af selv meget talrige arter som fx solsort og bogfinke. Hvert år udgiver DOF en rapport med resultaterne for punkttællingerne. De indsamlede data har stor anvendelse i naturforvaltningen, især er de anerkendt som et vigtigt redskab i naturovervågningen. Tallene er blevet benyttet i publikationerne ”Tal om natur og miljø” fra Danmarks Statistik, ”Natur og Miljø 2004, Danmarks Natur” fra Miljøministeriet samt i Miljøministeriets ”rød- og gullister” over truede og opmærksomhedskrævende dyr og planter i Danmark. Desuden indgår data fra punkttællingerne i et fælles-europæisk indeks, der udarbejdes for at beskrive og sammenligne bestandsudviklingen for Europas fuglearter. Samtidig stilles data til rådighed for myndigheder, forskningsinstitutter, studerende og andre interesserede.

Hvor finder jeg mere information om Punkttællingsprogrammet?
På Punkttællingsprogrammets hjemmeside findes en række artikler og publikationer, hvor du kan læse mere om projektet og dets resultater. Du kan også spørge i din lokalafdeling, hvis du er interesseret i at deltage i foredrag eller andre arrangementer om punkttælling.