Vådområder og kyst

Foto: Steen E. Jensen

Grågås - Anser anser

Trækkende og overflyvende grågæs kalder ofte i de mørke timer. Vær dog opmærksom på andre gæs, der kan være svære at skelne fra grågås på kaldet alene. 

Foto: Finn Carlsen

Gråand - Anas platyrhynchos

Overflyvende gråænder kan tit høres kaldende. Kaldet er et rappende andekald til forskel fra sortænders og krikænders mere fløjtende kald. På afstand kan kaldet forveksles med vandriksens flugtkald.

Foto: John Larsen

Gøg - Cuculus canorus

Gøgen kan synge ind i de mørke timer, men den kukkende sang er umiskendelig og kan ikke forveksles med andre fugle.

Foto: John Larsen

Vandrikse - Rallus aquaticus

Vandrikse har mange forskellige kald. Mest kendt er det såkaldte grisehyl, men også flugtkaldet er godt at kunne. Vandrikse kan forveksles med gråstrubet lappedykker, hvis 'grisehyl' dog fremstår kraftigere og mere 'lidende'. 

Foto: John Larsen

Grønbenet rørhøne - Gallinula chloropus

Den grønbenede rørhøne giver sig til kende om natten både i flugten og fra rast i søerne ofte med lange serier af små kraftige kald "krek-krek-krek". 

Foto: John Larsen

Blishøne - Fulica atra

Blishønen kan mødes næsten overalt hvor der findes ferskvand. Den er derfor ikke ualmindelig at høre når man bevæger sig rundt i vådområder om natten. Kaldet er en karakteristisk kort rund lyd i retning af et båthorn. Kaldet kan høres, når fuglene flytter rundt mellem vandhullerne eller hævder territorium i ynglesæsonen.

Foto: John Larsen

Lille lappedykker - Tachybaptus ruficollis

Lille lappedykker kan nemt kendes på 'sangen', som består af en sammenhængende serie af hurtige, høje 'grinende' trillelyde. Kaldet, som også kan opleves fra flyvende fugle, lyder som et langtrukkent, lyst skrig, men også små kraftige og dybe "plyp" kan forekomme. 

Foto: John Larsen

Gråstrubet lappedykker - Podiceps grisegena

Sangen består af en række meget grove, kraftige kald, der kan minde om lyden af en sur gris. Lyden kan forveksles med kaldet fra en vandrikse, der dog er noget mere afdæmpet i de grove lyde. Kaldet fra gråstrubet lappedykker, som ofte kan høres fra søer og moser, er en række korte, dybe "plyit".

Foto: John Larsen

Toppet lappedykker - Podiceps cristatus

Toppet lappedykker kan høres kaldende fra søer og vådområder. Kaldet består af gentagne, hæse, men kraftige "crrhaaa"-lyde. 

Foto: Erik Biering

Vibe - Vanellus vanellus

I skumringen kan viben høres kaldende med sit velkendte, legende flugtkald. Kaldet kan minde om natuglens kald, men habitatet overlapper sjældent for disse arter. 

Foto: Jan Skriver

Hættemåge - Chroicocephalus ridibundus

Hættemågen er almindelig i store dele af landet, og man vil derfor ofte møde den på en nattælling. Dens hæse, rullende kald adskiller den fra sølvmågen, der har et dybere kald. 

Foto: Sven Erik Rasmussen

Sølvmåge - Larus argentatus

Sølvmågen er mange steder den almindeligste af de store måger. Derfor er der god chance for at møde den på en nattælling i det meste af landet. Den kan høres når den overflyvende kalder med sit velkendte skrig. Hættemågens kald er lysere og mere hæst.

Foto: Henrik Hougaard Larsen

Fiskehejre - Ardea cinerea

Om aftenen høres fiskehejrens flugtkald ofte, når den flyver til rast. Kaldet er en dyb og meget hæs, nærmest vrissende lyd. 

Foto: Henrik Bringsøe

Nattergal - Luscinia luscinia

Nattergalen synger hyppigst i skumringen og i de mørke timer om sommeren. Derfor er der god chance for at møde den på en nattælling. Den kendes bedst på sin varierede sang, der altid indeholder en serie af metalliske "tjåk tjåk tjåk" og snurrende lyde. Den mest nærliggende forvekslingsmulighed er sangdrossel, som dog typisk gentager delene af sin sang to eller tre gange, i modsætning til nattergalen.

Foto: Henrik Bringsøe

Blåhals - Luscinia svecica

Blåhalsen synger gerne ind i de sene timer eller starter sin sang, inden det bliver lyst. Laver du en nattælling i vådområder, skal du derfor være opmærksom på blåhalsens sang, der kan indeholde imitationer af andre arter. Den er dog nem at kende og består ofte af gentagelser af metalliske lyde efterfulgt af mere variet, klar sang.

Foto: John Larsen

Sivsanger - Acrocephalus schoenobaenus

Som de fleste Acrocephalus-sangere kan sivsangeren synge ind i de mørke timer. Sangen er skrattende som rørsangerens, men hurtigere og mere melodisk, bl.a. med hyppige fløjtetoner. Synger ofte fra rørskov eller pilebuske nær rørskov.

Foto: John Larsen

Rørsanger - Acrocephalus scirpaceus

Som de fleste Acrocephalus-sangere kan rørsangeren synge ind i de mørke timer. Sangen er skrattende, med gentagne "kriikriikrii" og "kreekreekree". Sangen er langsommere og mere skrattende end sivsangerens. Som navnet antyder, findes rørsanger stort set altid i rørskov. 

Foto: Peter Dam

Kærsanger - Acrocephalus palustris

Som de fleste Acrocephalus-sangere kan kærsangeren synge ind i de mørke timer. Kærsangeren har en kompleks sang, som næsten udelukkende består af imitationer af både europæiske og afrikanske arter. Den adskilles fra rør- og sivsanger på sangen og på habitatet, der oftere er høj urtevegetation, buske eller rørskovskanter end egentlig rørskov.

Foto: John Larsen

Krikand - Anas crecca

Man kan møde kaldende krikænder om natten, hvor overflyvende fugle kalder med trillende, lyse fløjtelyde. Sortand kalder ligeledes om natten, men tonen er dybere. 

Foto: Peter Dam

Sortand - Melanitta nigra

Selvom sortand er en udpræget havfugl, kan den høres om natten når den flyver over land. Flugtkaldet er et fint, fløjtende "gyv", der gentages ca. en gang i sekundet. Kan minde om kaldet hos dompap. Krikand har et lignende kald, som dog er noget lysere og mere rullende. Kaldet er så karakteristisk, at arten tidligere også blev kaldt "gyv-fuglen".

Foto: Henning Larsen

Engsnarre - Crex crex

Engsnarre synger i det åbne land, hvor den sjældent ses. Sangen består af to "crex"- lyde, hvorfra det videnskabelige navn stammer fra. 

Foto: Svend Nørgaard

Lille præstekrave - Charadrius dubius

Lille præstekrave kan både mødes ved kysterne og på indlandslokaliteter såsom grusgrave. Flugtkaldet er terneagtigt. 

Foto: Peter Dam

Dobbeltbekkasin - Gallinago Gallinago

Dobbeltbekkasinen høres i de mørke timer når den spiller og synger i åbne og våde områder. Spillet foregår i luften, hvor dobbeltbekkasinen flyver på stive vinger mens de yderste halefjer frembringer en brægende lyd, der kunne minde om et får. Sangen er en todelt "tik-tok"-lyd, der kunne lyde som en rusten trillebør i god fart. 

Foto: John Larsen

Rørdrum - Botaurus stellaris

Rørdrummen synger i skumringen fra rørskov, hvor den holder sig godt gemt. Sangen er ulig nogen anden fugl der kan høres i Danmark, og kaldes for pauken. Dens pauken er en dyb "hhuuuuuh"-lyd, der lyder som pust i en flaske. Flugtkaldet minder om fiskehejrens. 

Foto: Peter Dam

Græshoppesanger - Locustella naevia

Græshoppesangeren synger næsten udelukkende i skumringen og et stykke ind i de mørke timer, ofte fra rørskov, buske eller urtevegetation. Sangen er en karakteristisk, konstant snurrende summen, der minder om en græshoppes eller cikades sang. Tonen er høj, og mange med almindeligt nedsat hørelse kan ikke eller kun dårligt høre sangen. 

Foto: Adam S. Søderdahl

Plettet rørvagtel - Porzana porzana

Plettet rørvagtel kan nemt kendes blandt nattens fuglelyde på de gentagne, korte og hurtige fløjt. Lyden kan beskrives som "huitt …. huitt …. huitt". De høje fløjtelyde kan høres på meget lang afstand. 

 Foto: Peter Bonne Eriksen

Buskrørsanger - Acrocephalus dumetorum

Buskrørsanger kan høres syngende fra buskads i skumringen. Sangen minder mest om kærsangerens, dog med karakteristiske fløjtetoner. Buskrørsanger kan, ligesom kærsanger, imitere andre fugle.

Foto: Henrik Bringsøe

Drosselrørsanger - Acrocephalus arundinaceus

Nem at kende på sangen, der bedst beskrives som en langsom og grov version af rørsanger. Den grove og hæse sang kan høres på meget lang afstand, når drosselrørsangeren synger fra sin sangpost, oftest i toppen af tagrør eller fra småbuske tæt på vandet. 

Foto: Henrik Bringsøe

Flodsanger - Locustella fluviatilis

Ligesom de andre Locustella-sangere synger flodsanger med en konstant snurrende summen, der lyder som en cikade eller symaskine. Tempoet er dog langsommere end hos både græshoppe- og savisanger. Tonelejet er omtrent det samme som for græshoppesanger. Flodsanger synger som udgangspunkt ikke fra rørskov, men oftest fra buske og træer nær rindende vand. 

Savisanger - Locustella luscinioides

Ligesom de andre Locustella-sangere synger savisanger med en konstant snurrende summen, der lyder som en cikade eller symaskine. Tempoet er højere end hos græshoppesanger, men tonen er lavere. Personer med almindelig hørelse, der ikke kan høre græshoppesanger, kan derfor ofte høre savisanger.