Stemmer i mørket

Det åbne land

 

Almindelige arter

3.jpg

Foto: Steen E. Jensen

  

Grågås - Anser anser

Trækkende og overflyvende grågæs kalder ofte i de mørke timer. Vær dog opmærksom på andre gæs, der kan være svære at skelne fra grågås på kaldet alene. 

Flugtkald    
   

 

Agerhone Flemming Bornholdt3

 Foto: Flemming Bornholdt

  

Agerhøne - Perdix perdix

Agerhønen synger typisk om natten. Den kan opleves i lydbilledet allerede fra januar måned. 

Sang    
   

 

3.jpg

 Foto: Henrik Bringsøe

  

Fasan - Phasianus colchicus

Fasankokkene skogrer (synger) gerne om aftenen i det åbne land. Sangen afsluttes ofte med et sæt ivrige vingebask. 

Sang    
   

 

3.jpg

 Foto: John Larsen

  

Gøg - Cuculus canorus

Gøgen kan synge ind i de mørke timer, men den kukkende sang er umiskendelig og kan ikke forveksles med andre fugle. 

Sang    
   

 

3.jpg

Foto: Erik Biering

  

Vibe - Vanellus vanellus

I skumringen kan viben høres kaldende med sit velkendte flugtkald. Kaldet kan minde om natuglens kald, men habitatet overlapper sjældent for de to arter. 

Flugtkald    
   

 

3.jpg

 Foto: Jan Skriver

  

Hættemåge - Chroicocephalus ridibundus

Hættemågen er almindelig i store dele af landet, og man vil derfor ofte møde den på en nattælling. Dens hæse, rullende kald adskiller den fra sølvmågen, der har et dybere kald. 

Flugtkald    
   

 

3.jpg

Foto: Sven Erik Rasmussen

  

Sølvmåge - Larus argentatus

Sølvmågen er mange steder den almindeligste af de store måger. Derfor er der god chance for at møde den på en nattælling i det meste af landet. Den kan høres når den overflyvende kalder med sit velkendte skrig. Hættemågens kald er lysere og mere hæst.

Flugtkald    
   

 

3.jpg

Foto: Erik Biering

  

Bynkefugl - Saxicola rubetra

Det kommer måske som en overraskelse for mange, men bynkefuglen synger faktisk også om natten. Går man i det åbne land og hører en kort pludrende sang i mørket - ja så er det måske bynkefuglen der giver sig til kende. Sangen er karakteristisk og svær at forveksle med noget andet. 

Sang    
   

 

 

Fåtallige arter

vagtel Kopi

Foto: Lars Paaby

  

Vagtel - Coturnix coturnix

Vagtelen synger på lune sommeraftener og -nætter i det åbne land ofte fra marker eller enge med halvhøj vegetation. Sangen er tredelt, og lyder som "wet-my-lips" der gerne gentages flere gange i træk.

Kald og sang    
   

 

3.jpg

Foto: Svend Nørgaard

  

Lille præstekrave - Charadrius dubius

Lille præstekrave kan både mødes ved kysterne og på indlandslokaliteter som grusgrave. Flugtkaldet er terneagtigt. 

Flugtkald    
   

 

3.jpg

Foto: Peter Dam

  

Dobbeltbekkasin - Gallinago gallinago

Dobbeltbekkasinen høres i de mørke timer når den spiller og synger i åbne og våde områder. Spillet foregår i luften, hvor dobbeltbekkasinen flyver på stive vinger mens de yderste halefjer frembringer en brægende lyd, der kunne minde om et får. Sangen er en todelt "tik-tok"-lyd, der kunne lyde som en rusten trillebør i god fart. 

Spil    Sang
 

 

 

Sjældne arter

engsnarre

Foto: Henning Larsen

  

Engsnarre - Crex crex

Engsnarre synger i det åbne land, hvor den sjældent ses. Sangen består af to "crex" lyde, hvorfra det videnskabelige navn stammer.

Sang    
   

 

3.jpg

Foto: Adam S. Søderdahl

  

Plettet rørvagtel - Porzana porzana

Plettet rørvagtel kan nemt kendes blandt nattens fuglelyde på de gentagne, korte og hurtige fløjt. Lyden kan beskrives som "huitt …. huitt …. huitt". De høje fløjtelyde kan høres på meget lang afstand.  

Sang    
   

 

3.jpg

Foto: Poul Junk

  

Stor hornugle - Bubo bubo

Stor hornugle synger med et tudende "uuuh-ho". Den kendes fra den mere almindelige skovhornugle på, at sangen er todelt, mens skovhornugle synger med et enkelt "hhuuuuu". Kaldet er et grinende "kwa-kwa-kwa". Stor hornugle høres kun i den vestlige del af landet, oftest i store skove eller grusgrave. 

Sang    Kald