Det åbne land

Foto: Steen E. Jensen

Grågås - Anser anser

Trækkende og overflyvende grågæs kalder ofte i de mørke timer. Vær dog opmærksom på andre gæs, der kan være svære at skelne fra grågås på kaldet alene. 

 Foto: Flemming Bornholdt

Agerhøne - Perdix perdix

Agerhønen synger typisk om natten. Den kan opleves i lydbilledet allerede fra januar måned. 

 Foto: Henrik Bringsøe

Fasan - Phasianus colchicus

Fasankokkene skogrer (synger) gerne om aftenen i det åbne land. Sangen afsluttes ofte med et sæt ivrige vingebask. 

 Foto: John Larsen

Gøg - Cuculus canorus

Gøgen kan synge ind i de mørke timer, men den kukkende sang er umiskendelig og kan ikke forveksles med andre fugle. 

Foto: Erik Biering

Vibe - Vanellus vanellus

I skumringen kan viben høres kaldende med sit velkendte flugtkald. Kaldet kan minde om natuglens kald, men habitatet overlapper sjældent for de to arter. 

 Foto: Jan Skriver

Hættemåge - Chroicocephalus ridibundus

Hættemågen er almindelig i store dele af landet, og man vil derfor ofte møde den på en nattælling. Dens hæse, rullende kald adskiller den fra sølvmågen, der har et dybere kald. 

Foto: Sven Erik Rasmussen

Sølvmåge - Larus argentatus

Sølvmågen er mange steder den almindeligste af de store måger. Derfor er der god chance for at møde den på en nattælling i det meste af landet. Den kan høres når den overflyvende kalder med sit velkendte skrig. Hættemågens kald er lysere og mere hæst.

Foto: Erik Biering

Bynkefugl - Saxicola rubetra

Det kommer måske som en overraskelse for mange, men bynkefuglen synger faktisk også om natten. Går man i det åbne land og hører en kort pludrende sang i mørket - ja så er det måske bynkefuglen der giver sig til kende. Sangen er karakteristisk og svær at forveksle med noget andet. 

Foto: Lars Paaby

Vagtel - Coturnix coturnix

Vagtelen synger på lune sommeraftener og -nætter i det åbne land ofte fra marker eller enge med halvhøj vegetation. Sangen er tredelt, og lyder som "wet-my-lips" der gerne gentages flere gange i træk.

Foto: Svend Nørgaard

Lille præstekrave - Charadrius dubius

Lille præstekrave kan både mødes ved kysterne og på indlandslokaliteter som grusgrave. Flugtkaldet er terneagtigt. 

Foto: Peter Dam

Dobbeltbekkasin - Gallinago gallinago

Dobbeltbekkasinen høres i de mørke timer når den spiller og synger i åbne og våde områder. Spillet foregår i luften, hvor dobbeltbekkasinen flyver på stive vinger mens de yderste halefjer frembringer en brægende lyd, der kunne minde om et får. Sangen er en todelt "tik-tok"-lyd, der kunne lyde som en rusten trillebør i god fart. 

Foto: Henning Larsen

Engsnarre - Crex crex

Engsnarre synger i det åbne land, hvor den sjældent ses. Sangen består af to "crex" lyde, hvorfra det videnskabelige navn stammer.

Foto: Adam S. Søderdahl

Plettet rørvagtel - Porzana porzana

Plettet rørvagtel kan nemt kendes blandt nattens fuglelyde på de gentagne, korte og hurtige fløjt. Lyden kan beskrives som "huitt …. huitt …. huitt". De høje fløjtelyde kan høres på meget lang afstand.  

Foto: Poul Junk

Stor hornugle - Bubo bubo

Stor hornugle synger med et tudende "uuuh-ho". Den kendes fra den mere almindelige skovhornugle på, at sangen er todelt, mens skovhornugle synger med et enkelt "hhuuuuu". Kaldet er et grinende "kwa-kwa-kwa". Stor hornugle høres kun i den vestlige del af landet, oftest i store skove eller grusgrave.