Fuglenes Dag i Stenderup Nørreskov
Vi går små 5 km. gennem Stenderup Nørreskov.
Det er en gammel statsskov med såvel gamle som unge træer, nåle- og løvtræer. En del af skoven ligger urørt hen, med al den frodighed af liv som det medfører. Så her er god mulighed for at høre og se mange forskellige fugle.
Ved Løver Odde, ca. halvvejs henne på turen holder vi pause for at se efter vandrefalken på Skærbækværket. Her er borde og bænke beregnet for en god kaffepause, mens vi spejder over vandet mod redekasserne og hurtigjægere i luften.
Måske er der også marsvin i farvandet og havørn på jagt efter fasaner fra Fænø.
Vi kommer til at gå gennem bakket og visse steder smattet terræn.
Husk kaffe og kikkert. Har I et teleskop vil det være godt at have med.
Vi kan samle teleskoper og kaffe og køre det til udsigten mod Skærbækværket ved Løver Odde.
TURLEDER Torben Lindegaard, 28707271 ()KONTAKT Birgit Winther, 29291247
MØDESTED
P-plads Løveroddevej 9, 6092 Sønder Stenderup.
GPS 55.4935, 9.62137
SE STORT KORT