Ørneklubben er DOF's medlemstilbud for dig, som er mellem
6-12 år gammel og vild med fugle og natur.

46465
Foto: Mikkel Østergaard. 

Hvad er Ørneklubben? 

I Ørneklubben tager vi på spændende fugleture i hele landet, hvor taler om- og kigger på ørne og alle de andre seje fugle, som lever i Danmark. Vores ture byder også på sjove lege, aktiviteter og quizzer om fugle, så vi kan blive bedre til at bestemme dem og lære hinanden at kende. 

Ørneklubbens ture guides af vores søde og dygtige fugleambassadører og medlemmer fra DOF Ung, som har en stor viden fuglene og ved, hvordan man skal formidle den i børnehøjde. 

Hvordan bliver jeg medlem? 

For at blive medlem af Ørneklubben skal du melde dig på Ørneklubbens formular. 

Klik her, hvis du vil være med! 

Som nyt medlem af Ørneklubben får du adgang til at deltage i alle Ørneklubbens ture, samtidig med at du også har fri adgang til alle de andre ture, som DOF arrangerer. Forældre og bedsteforældre deltager gratis i turene. Vi sender dig hvert halve år et nyt turprogram på en mail, så du kan holde dig opdateret på vores kommende aktiviteter. 

Når du bliver medlem af klubben modtager du også en sej velkomstpakke, som bl.a. indeholder en kikkert og en ørneklub t-shirt, så du er bedre klædt på til at udforske naturen. Derudover sender vi dig også vores magasin Fugle & Natur fire gange om året, så du altid er opdateret med den nyeste fugleviden samt tips og tricks til kigge på fugle. 

Hvad kan jeg forvente mig? 

Udover at finde nye venner, som også er vilde med fugle og indhente en masse viden om fugle og natur, giver Ørneklubben dig en unik mulighed for at opleve fuglene fra landets fedeste fuglespots gennem eksklusive fugleture for børn. 

Ørneklubben arrangerer året rundt fugleture og events, som oftest har en varighed på et 2-3 timer, så alle kan være med. Fra tid til anden afholder vi dog også også heldagsture- og events, for eksempel på Ørnens Dag, så man kan få lov til at kigge på fugle dagen lang :) 

Se og tilmeld dig Ørneklubbens kommende udflugter og events her

Hvis du ikke er medlem endnu, er du velkommen til at tage med på en gratis prøvetur. 

CopyrightJonasOutside 03001
Foto: @JonasOutside

Indtil videre har Ørneklubben bl.a. besøgt Amager Fælled, Brabrand sø og Bøjden Nor op til flere gange, set ringmærkning på landets forskellige fuglestationer og flere gange været på tur til Lolland for at opleve havørneungerne fra ØrneTV.

Ørneklubben er altid repræsenteret på Ørnens Dag i februar ved alle lokalafdelingernes events, som udbydes i hele landet. 


Purple Sky Profile Header

Hold dig opdateret om vores nye ture her og følg os på Facebook, hvor vi også råber højt om klubbens aktiviteter.  

Mød Ørneklubbens protektor Sebastian Klein 

Nogle af Sebastian Kleins bedste minder med fuglene stammer fra dengang han var barn og tog på ture med sine venner. Derfor er Sebastian Klein også blevet protektor for Ørneklubben. I videoen her fortæller Sebastian historien om, hvordan han mødte sin første sortspætte med sin ven i 1.-2. klasse. Med Ørneklubben håber vi, at vi kan være med til at give jer nogle lige så uforglemmelige minder i naturen. 

Orneklubben LOGO HEAD transparent