Gyldensteen Enge og Ølundgård Inddæmning
Årets sidste tur går til Gyldensteen på Nordfyn, hvor de tidligere inddæmmede områder for nogle år siden blev købt af Aage V. Jensens Fonde, hvorefter kornmarkerne blev omdannet til en havbugt, en ferskvandssø og våde enge.
Fuglene har for længst taget området til sig, og der skal nok blive noget at se på - også her på den fuglemæssigt lidt stille årstid, vi befinder os i.
Vi kommer nok især til at se gæs, ænder og svaner, men rovfugle skal vi nok også få i kikkerten.
Hvis tiden tillader det, og der er stemning for det, fortsætter vi til Odense Fjord, nærmere bestemt Ølundgård Inddæmning og Firtalsstrand. Området her er også ejet og naturgenoprettet af Aage V. Jensens Fonde. Det rummer som regel mange svømmefugle, og man ser dem ofte på kort afstand.
Turen træder i stedet for den tur, der oprindeligt var planlagt til Vestfyn en uge senere.
TILMELDINGsenest 30. november til Søren Peder Nielsen
TURLEDER Søren Peder Nielsen, 4087 5882 (spnhjerting@gmail.com) og Kim Mogensen, 4059 2244 (7200grind@gmail.com)
KONTAKT Søren Peder Nielsen, 40875882 (spnhjerting@gmail.com)
MØDESTED
P-pladsen ved Hovedbiblioteket, Nørregade 19 i Esbjerg kl. 08.00. Hjørnet af p-pladsen længst fra biblioteket.
Alternativt: Afkørsel 66 på Esbjerg-Kolding motorvejen. P-pladsen i den sydlige rundkørsel kl. 08.35
GPS 55.5028, 9.27839
SE STORT KORT
De otte deltagere fra Jylland på dagens tur kørte ind i en flot, rød solopgang på vejen østpå, og solen vedblev at skinne på hele turen. Der var ikke mange varmegrader, og det blæste noget fra morgenstunden, men vinden lagde sig i løbet af formiddagen, så det blev en dejlig dag vejrmæssigt. Og fugle var der heldigvis også mange af.
Der var oprindeligt planlagt en tur til fuglelokaliteter på Sydvestfyn, men opslag i DOFbasen tydede på meget ringe udbytte af en tur her, så i stedet blev målet ændret til Gyldensteen på Nordfyn og Firtalsstrand/Ølundgård ved Odense Fjord. Det skulle vise sig at være et heldigt valg.
Vi lagde ud på den nordligste del af Gyldensteen, Langø, hvor Kim Mogensen stødte til. Her var der ikke meget at se: nogle Storspover og Viber og en flok Sjaggere.
Herefter observerede vi fra sydenden af køredæmningen, hvor man kan kigge ud over både kystlagunen og ferskvandssøen. Langt de fleste fugle lå i sidstnævnte. Efter at have dannet os et overblik kørte vi til fugletårnet ved sydvesthjørnet af kystlagunen, hvor observationsforholdene var fine med solen i ryggen.
Kystlagunen rummede som sagt ikke mange fugle, men Hvinænder lå spredt over vandfladen. Tre Toppede Skalleslugere rastede ved en af holmene. På en anden stod fire Rødben, der pga. en lidt speciel belysning i første omgang blev fejlbestemt til Sortgrå Ryle, fejlen blev dog hurtigt rettet. Kystlagunen bød også på rastende Storspover.
Sidste og mest givende ophold på Gyldensteen var i den nyligt opførte Egensehytte i det sydøstlige hjørne af ferskvandssøen.
I søen lå store flokke af ænder. Vi fik set alle de almindelige ferskvandsænder: Hvinand, Taffeland, Troldand, Skeand, Knarand, Pibeand, Gråand, Spidsand og Krikand. Hannerne er jo alle på denne årstid i den prangende yngledragt – flotte at se på i den fine solbelysning. Når man er vant til Vadehavet, hvor Pibeanden er den dominerende art, var det iøjnefaldende, at forholdene var helt anderledes her. Pibeanden var fåtallig, til gengæld var Knaranden meget talrig, vist den, der rastede i størst tal overhovedet. I ferskvandssøen lå der også både Stor og Lille Skallesluger, så med de Toppede Skalleslugere i kystlagunen var alle tre arter set.
Gæs rastede også, men i ringe antal set med sydvestjyske øjne. Mindre flokke af Bramgæs og Grågæs græssede ned til søen og ni Blisgæs rastede på vandet.
Blishøns rastede også i stort tal på søen.
Og så var der naturligvis Fiskehejrer. Dem glemmer vi som regel i turreferaterne på linje med måger, krager og andre almindeligheder, men flotte er de. To af dem havde slået sig ned i træer på den modsatte side af søen.
Det flotteste syn fra tårnet var dog nok en ung Havørn (1 K), der sad på en hegnspæl ikke langt fra tårnet. I teleskopet så den rigtig flot ud i solskinnet. På et tidspunkt lettede den og slog et slag hen over søen til skræk for ænderne, inden den satte sig til ro i en lille plantage nord for søen.
En Blå Kærhøg (hun eller ungfugl) patruljerede hen langs rørkanten, og en Tårnfalk sås musende. En enkelt Ravn kom også forbi.
Mens vi opholdt os i tårnet kom fem Dådyr springende forbi. Der er en bestand på Gyldensteen, som vist er en del af Æbeløbestanden.
Efter Gyldensteen rykkede vi til Ølundgård ved Odense Fjord, der ligesom Gyldensteen ejes og plejes af Aage V. Jensens Fonde. Her så vi stort set de samme arter af andefugle som på Gyldensteen, men på tættere hold, hvor de kom endnu mere til deres ret. Det mest iøjnefaldende her var, at Skeænderne var meget talrige. Her så vi også Gravænder, så turlisten over de almindelige ferskvandsænder blev komplet (vi havde ikke set arten på Gyldensteen).
Også ved Ølundgård var der Storspover og Viber, mens ellers ingen vadefugle.
Turlisten blev i øvrigt suppleret med Vandrikse og Skægmejse. Begge blev dog kun hørt, men ikke set . Også Gråsisken (den nordøstlige race, Nordlig Gråsisken, flammea), kom på artslisten. En flok tumlede nervøst rundt omkring os, som det er deres vane. Vi har i øjeblikket den største invasion i årtier af denne lille, kønne fugl.
En stor flok Sjaggere (flere hundrede) mæskede sig med bærrene i et tjørnehegn.
Ude i Odense fjord lå en Sæl dekorativt og viftede med halen på en stor sten.
Hermed sluttede årets sidste fugletur, og meget passende satte det i med blæst og småregn, mens vi kørte hjem.
Søren Peder Nielsen
