Marsken i Sønderjylland
Vi besøger de traditionelle lokaliteter ved grænsen. Nørresø, Saltvandssøen, Tøndermarsken og tager turen hjem langs diget via Ballum sluse, Astrup digesø etc.
Vadefuglene er i stort tal ankommet til spisekammeret i Vadehavet fra ynglepladserne i arktis, så de kommer nok til at præge turen.
senest 6. august til Søren Peder Nielsen
TURLEDER Søren Peder Nielsen, 4087 5882 (spnhjerting@gmail.com) og Ole Hansen, 5361 7095 (olesalome@gmail.com)
KONTAKT Søren Peder Nielsen, 4087 5882 (spnhjerting@gmail.com)
MØDESTED
P-pladsen ved Hovedbiblioteket, Nørregade 19 i Esbjerg kl. 08.00. Hjørnet af p-pladsen længst fra biblioteket.
Alternativt: Lige nord for Ribe kl. 08.30: P-pladsen overfor Skovgrillen - Plantagevej 22
GPS 55.4696, 8.4572
SE STORT KORT
Den første tur efter sommerferien havde 14 deltagere efter at et par stykker var faldet fra i sidste øjeblik. Vejret var fint efter denne sommers standard, solskin men en del blæst.
Vi lagde ud ved Nørresø lidt syd for Tønder. Den fik vi et grundigt overblik over, da vi observerede fra tre forskellige steder. Nyt for de fleste var, at man kan komme til søen sydfra via Ubjergvej. Herfra overskuer man den østlige del af søen under fine lysforhold.
I træruinerne ude i søen holdt en lille flok Skarver til, men mere interessant også en Fiskeørn. På et tidspunkt fangede den sig en fisk, men det må være sket, mens vi flyttede os fra et sted til et andet, vi så derfor blot at den sad og åd af fisken.
Der var ikke overvældende med fugle i søen, lidt Grågæs og svømmeænder samt enkelte vadefugle, bl. a. Brushane, Strandskade og Mudderklire. En Svaleklire fløj henover os og gav prøve på sit fløjt.
Traditionen tro var der også Sølvhejrer ved søen - 4 stk. Rovfugle så vi også: Rørhøg, Tårnfalk, Musvåge og Spurvehøg.
Vi fik også set tre ternearter. Fjordterne og Sortterne opholdt sig ved søen, 6 - 8 af begge arter, mens et træk af ca. 25 Havterner pludselig kom henover og slog et slag ned over søen, inden de fortsatte vestpå. De har sikkert været på træk fra Østersøen tværs over Jylland ud til Nordsøen, hvor de kan dreje mod syd og fortsætte deres enormt lange efterårstræk ned til farvandene ved Antarktis.
Turen gik nu til Margrethekog ad en alternativ rute lige nord for grænsen. Der var megen diskussion om, hvorvidt denne vej eksisterede. Gps'erne kendte ikke dens eksistens, men undertegnede var overbevist om, at den var der. Og det viste sig, at der var en farbar vej (nærmest en markvej), men det holdt ikke stik, at vi på den måde kunne holde os på den danske side af grænsen. På en strækning af ca. 250 m kørte vi inde i Tyskland.
I øvrigt viste Saltvandssøen sig at være en nitte. Pga. ebbe flokkedes vadefuglene (bl. a. Strandskade, Islandsk Ryle og Lille Kobbersneppe) langt ude på vaderne, mens kun få var inde bag diget.
Et lidt usædvanligt indslag var et Rådyr, der vadede rundt ude i den lavvandede sø.
På det fremskudte dige kom vi til at diskutere, hvad forkortelserne på grænsestenen fra 1920 betyder. Arne Clausen har efterfølgende undersøgt sagen: "D" står for Danmark "DRP" står for Deutsches Reich Preussen. Godt at få det på plads.
På vejen tilbage havde en grænsepatrulje opslået en kontrolpost på Siltoftvej. Betjentene tog det fra den humoristiske side, at ikke alle havde medbragt pas (det kunne diskuteres, om vi havde været i Tyskland eller ej), så vi slap igennem og kunne gå op på diget ved Margrethekogens klæggrave. Her var udmeldt en Hvidvinget Terne, som Ole fandt efter ihærdig eftersøgning. Havde den været i yngledragt, ville vi straks have set den blandt den flok Sortterner, den var en del af. I den overgangsdragt, den havde, var det noget vanskeligere, men dog tydeligt nok, når man først havde fået øje for den.
Kursen blev nu sat mod Ballum Sluse, hvilket gav en Hedehøg, han, i Ballum Enge. Ved selve slusen græssede masser af Grågæs. Blandt dem skilte en Snegås sig ud sammen med en anden hvid gås, der dog formentlig var en albino Grågås. En enkelt Canadagås var der også i flokken.
Sidste stop var Astrup Digesø. Den virkede meget død ved ankomsten, en flok måger på vandet var det eneste umiddelbare livstegn. Pludselig kom der dog liv i kludene, idet en Hedehøg, han, viste sig over diget skarpt fulgt af ikke mindre end tre mobbende Tårnfalke, der fik drevet den langt sydpå. Det blev indledningen til et helt Hedehøgeeventyr, idet flere dukkede op inde over markerne. I løbet af en halv times tid blev det til yderligere to hanner og en hun. Den ene af hannerne bestemte vi til en 2k fugl. Det blev en flot afslutning på turen.
Tekst: Søren Peder Nielsen
Foto: Anne Magotte
