Mandø

Mandø kan byde på lidt af hvert under efterårstrækket.
Det er nu så meget efterår, at Blå Kærhøg er ankommet fra de skandinaviske ynglepladser, men ikke mere end at hverken Rørhøg eller Hedehøg er trukket mod syd. Da det langt fra er udelukket, at en Steppehøg kommer forbi, bliver chancen for at se de fire kærhøgearter næppe bedre i år.
Blå Kærhøgs naboer fra de norske fjelde, Dværgfalk og Fjeldvåge er også ankommet til Danmark, så dem kunne vi også rende ind i.
På småfuglefronten er der også gang i tingene. Hvidbrynet Løvsanger er allerede kommet til Mandø efter den lange tur fra Sibirien, og også Rødtoppet Fuglekonge og Lille Fluesnapper er set på øen på det sidste.

Der er meget at håbe på, men måske er det helt andre fugle, der bliver turens største oplevelser - det er set før.

TILMELDING 

senest 21. september til Søren Peder Nielsen

TURLEDER Søren Peder Nielsen, 4087 5882 (spnhjerting@gmail.com) og Ole Hansen, 5361 7095 (olesalome@gmail.com)

KONTAKT Søren Peder Nielsen, 40875882 (spnhjerting@gmail.com)

MØDESTED 

P-pladsen ved Hovedbiblioteket, Nørregade 19 i Esbjerg kl. 08.00. Hjørnet af p-pladsen længst fra biblioteket.
Alternativt: Lige nord for Ribe kl. 08.30: P-pladsen overfor Skovgrillen - Plantagevej 22

 

GPS 55.4696, 8.4572
SE STORT KORT

Det blev en indholdsrig tur til Mandø, de 15 deltagere begav sig ud på en rigtig vandkold septembermorgen. Nogle fortrød, at de ikke havde fået hue og handsker med de første timer, inden temperaturen efterhånden krøb op ad.
Men hvad gør det, når blot der er fugle at se, og det var der.

Dagen kom til at stå i rovfuglenes tegn. Vi lagde ud allerede ved indkørslen til låningsvejen, hvor en Rørhøg kom sejlende hen langs diget, og det fortsatte mens vi kørte ud ad vejen. Efter et stykke tid spottedes en flot Vandrefalk siddende på faskinerne, hvorfra den forsvandt ind mod fastlandet. Efter lidt mere kørsel sad endnu en Vandrefalk på faskinerne i fin iagttagelsesafstand. Begge falkene var store, gamle "damer". Nå, vi måtte jo videre, men var ikke kommet ret langt før en Dværgfalk viste sig, siddende på en sten i rabatten ganske tæt på den forreste bil. Det var en hun eller ungfugl. Den blev nydt intenst, da adskillige af deltagerne tidligere kun havde set dværgfalken flyvende. På et tidspunkt flyttede den sig op i en af riskostene på ebbevejen inden den fløj op og i øvrigt kunne ses i samme kikkertfelt som en flyvende Vandrefalk. Kort tid efter satte en ung Havørn prikken over rovfugle-i'et, da den fløj lige henover os.
Vi så naturligvis også andet end rovfugle på låningsvejen, bl. a. Storspover og Knortegæs, blandt de sidste også fire af den i vort nabolag fåtallige lysbugede underart. Fra én af bilerne blev også en Sølvhejre set.
I øvrigt viste walkie-talkierne deres berettigelse på låningsvejen, vi havde en i hver bil og kunne derfor alle være med til det hele.

På selve Mandø var første stop Naturstyrelsens areal lige ved digeoverkørslen. Her vrimlede det med fugle i de meget våde enger med småsøer og sjapvand. Det var i voldsom kontrast til de landbrugsmæssigt drevne enge på resten af øen, der var omtrent fugletomme, og det lover godt for øens fremtid, når jordfordelingen forhåbentlig ender med at Den danske Naturfond køber store arealer, hvor man kan "dyrke fugle" i stedet for afgrøder.
Fra p-pladsen så vi især vadefugle: Storspove, Vibe, Hjejle, Dobbeltbekkasin, Hvidklire, men især mange Brushøns. En af deltagerne så et glimt af en Havørn, der slog sig ned længere vestpå.

Vi kørte nu til den nordlige klæggrav, hvor vi fra diget havde fin oversigt over de fuglerige enge. Først her opdagede vi i en midlertidig dannet sø en kæmpeflok af svømmeænder, som vi kun havde set en ganske lille del af fra p-pladsen. Uden at gå flokken grundigt igennem fik vi set: Pibeand, Krikand, Gråand, Skeand og Knarand. En større flok Grågæs gik og græssede, mellem dem gik lidt Bramgæs og to af de invasive Nilgæs. For at fuldende billedet skal nævnes tre Skestorke, der søgte føde i området.
Havørnen, der var set fra p-pladsen viste sig også her, hvor den slog sig ned med et bytte, som den fortærede, mens vi så på. Det var en gammel fugl med hvid hale og helt gult næb. En Rørhøg så vi også og igen en Dværgfalk, men denne gang flyvende.
I selve klæggraven lå bl.a. fire Lille Lappedykker, de to af dem ungfugle.

Vi forsøgte os nu med lidt kratlusk i Mandø by, men uden større held. Det blev kun til Tornirisk, Munk og andre almindeligheder.

Frokosten blev indtaget ved sydenden af Bydiget, øens klassiske kratluskerlokalitet. Her fik en enkelt deltager held til at støde på en Ringdrossel i et glimt, og en Bynkefugl blev da også set, men ellers ikke noget nævneværdigt.
Vi stødte her på nogle kratluskere, der havde set Hvidbrynet Løvsanger inde i byen og fablede om en Høgesanger, men den blev der aldrig noget konkret ud af.

Vi forlod nu øen, oplevede ikke det store på låningsvejen, men ikke så snart var vi nået fastlandet, før en Rød Glente viste sig kredsende over diget. Også en Spurvehøg og en Tårnfalk så vi her.

Nu kørte vi direkte til Kongeåslusen, hvor vi oplevede det indkommende højvande. Her var masser af fugle, men de fleste på endog meget lang afstand. I det fjerne så vi kæmpeflokke af Hjejler og vistnok Islandske Ryler, der lavede opvisning à la sort sol. Ny på dagens artsliste var en Småspove, der fouragerede lige ud for forlandet. Hen over forlandet og diget havde vi fornøjelsen af Tårnfalk på tæt hold, og inde over marsken var der flere rovfugle: Rørhøg (i al fald to ungfugle og en gammel han) og Musvåge.

Hermed sluttede turen, og vi kørte hver til sit.

Under turen opstod der diskussion om, hvor mange fugle top-hitjægerne har set i Danmark. Harry Jensen har undersøgt sagen og tallet ligger på omkring 440 arter (439 i flg. "Netfugl", men listen her er ikke ajourført på det seneste). Den officielle danske artsliste er lige nu på 471 arter, dvs. det antal der nogen sinde er set i Danmark.

/Søren Peder Nielsen