Bustur til Lille Vildmose

DOF Østjylland, Aarhus Kommune
LøRDAG 2. NOVEMBER 2019
 KL. 07:00 - 19:30
 Fugletur/Begyndertur/Heldagstur

En tur til Kongeørnenes og Elgenes land! Vi starter ved Lille Vildmose centret (adgang ikke inkluderet i prisen). Herfra går vi ud til den nyligt genoprettede Birkesø, hvor vi ser hvad den indeholder af fugle. Videre fortsætter vi op i mellemområdet og ser om tranerne stadig er der, ellers vil der formodentlig være masser af gæs og andre fugle. Vi skal også besøge Rovfugletårnet, hvor vi måske kan se Kongeørnen, og vi skal til Høstemarktårnet og se hvad der er omkring dette. Bliver der tid til det, går vi en tur på plankestien i Portlandsmosen. Der vil på turen være gode chancer for at se elgene, kongeørn og havørn. Til allersidst slutter vi af nede ved Toftetårnet, hvor vi måske kan være heldige at se eller høre Kronhjorte i brunst. Læs mere om Lille Vildmose HER

Tidsplan: Afgang lørdag d. 2. november kl. 07.00 fra Viby Torv (Aarhus) (GPS: 56.128562, 10.164403), opsamling ved P-Pladsen ved Letbanen på Klokhøjen, Lisberg ca. kl. 07.30, (GPS: 56.212053, 10.164860) og ved pendler P-Pladsen ved afkørsel 40 på E45, Randers C, ca. kl. 8.15 (GPS: 56.468434, 9.983303). Der vil i særlige tilfælde være mulighed for påstigning undervejs på ruten, kontakt evt. en af turlederne angående dette.

Afgang fra Lille Vildmose samme dag ca. kl. 17.00, ankomst Viby Torv ca. kl. 19.30

Forplejning: Der vil være morgenbrød i bussen, frokost må du selv sørge for, men der vil være kage om eftermiddagen, og en forfriskning i bussen på vej hjem

Pris: Turens pris pr. deltager vil være 300 kr., som inkluderer bus, morgenbrød, kage til eftermiddagskaffen og en forfriskning på vej hjem.

Antal deltagere: Max 30 deltagere. Turen gennemføres ved minimum 18 deltagere.

Praktiske oplysninger: Husk madpakke til frokost og evt. lidt til aften, drikkevarer, påklædning efter vejret, herunder evt. regntøj, solidt fortøj, kikkert, evt. teleskop og felthåndbog.

Turledere: Bent Birk Kristensen, Inger F. Jensen og Ole F. Jensen

TILMELDING 

Tilmelding til turen sker ved henvendelse til Inger F. Jensen, e-mail: ifj(a)mail.dk eller tlf. 2091 9970 snarest muligt og senest 21. oktober! Når tilmeldingen er bekræftet indbetales prisen på 300 kr. til foreningens konto reg. Nr. 1551 konto nr. 5510961 senest 21. oktober. Ved afbestilling af turen refunderes det fulde beløb ved afbestilling senest 21. oktober, herefter kan betalingen ikke forventes refunderet! HUSK at oplyse navn, adresse og tlf. eller e-mail (helst begge) for alle deltagere ved tilmeldingen.



PRIS 300 kr.

TURLEDER Bent Birk Kristensen, 4030 1342 (bentbirk(a)outlook.dk) og Inger F. Jensen, 2091 9970 (ifj(a)mail.dk)

KONTAKT Ole Jensen, 23290118 (ofj(a)ofj.dk)

MØDESTED 

Viby Torv, Aarhus. Klokhøjen, Lisbjerg. Pendler P-Pladsen ved afkørsel 40 på E45, Randers C. Se nærmere ovenfor.



GPS 56.1286, 10.1644
SE STORT KORT