Temadag om Punkttællinger, ved Skanderborg Sø
DOF Østjylland vil i samarbejde med Thomas Vikstrøm fra DOF’s punkttællingsprogram gerne invitere nuværende tællere og andre interesserede til en eftermiddag og aften om Punkttællinger.
Om eftermiddagen fra klokken 15-18 demonstreres hvordan man laver Punkttællinger, og deltagerne kan selv prøve det.
Klokken 18-19 byder vi de tilmeldte til hele arrangementet på lidt aftensmad.
Klokken 19-21 holdes der indlæg og diskussion om nyhederne i Punkttælling 2.0, om det nuværende projekt og meget mere.
Du kan vælge at deltage enten i hele arrangementet eller kun eftermiddag eller aften.
Det er projektansvarlig Thomas Vikstrøm fra Fuglenes Hus, som står for arrangementet.
Lidt supplerende information
Punkttællingerne er et af DOF’s vigtigste projekter og for overvågningen af danske fuglebestande. Punkttællingerne startede i 1975 og har kørt hvert år lige siden. Punkttællingerne er desuden den eneste måde vi har til løbende at overvåge udviklingen i bestandene af Danmarks helt almindelige arter.
DOF går i år med støtte fra Aage V. Jensen Naturfond i gang med at udvikle Punkttælling 2.0. Nye apps, så det også blive let at registrere med smartphones og tablets. Muligheder for simplere tællinger uden at binde sig, nattællinger, bevaring af kernen med de klassiske punkttællinger.
TILMELDINGTilmelding SENEST 30. august til Ole Jensen, tlf. 23290118 eller ofj(a)ofj.dk. Send en mail eller SMS til Ole Jensen, og angiv, om du ønsker at deltage i hele arrangementet, kun eftermiddag eller kun aften. Dette er nødvendigt bl.a. for at kunne bestille mad til dem, som deltager i hele arrangementet.
Husk at skrive, at det drejer sig om Punkttællingsdag ved Skanderborg Sø 22. september.
TURLEDER Thomas Vikstrøm, 3328 3822 (thomas.vikstroem(a)dof.dk)
KONTAKT Ole Jensen, 2329 0118 (ofj[a)ofj.dk)
MØDESTED
Skanderborg Vandrerhjem, Kindlersvej 9, 8660 Skanderborg.
GPS 56.0218, 9.91706
SE STORT KORT