The Bird Project - Kunsttur med Erik Berglin x DOF

Fotograf Erik Berglin/Dansk Ornitologisk Forening, Københavns Kommune
FREDAG 2. JUNI 2023
 KL. 16:30 - 17:15
 Offentlig tur/Andet/Event

Kom med på en unik og eksotisk fugle- og kunsttur på Vesterbro i København fredag den 2. juni, når fotograf Erik Berglin tager os med på en "rewilded" tur for at spotte eksotiske fugle på stenbroens mure.

I 12 år har den svenske fotograf og kunstner Erik Berglin klæbet håndskårne fotografier af fugle op i byer over hele verden. I forbindelse med sin udstilling på Copenhagen Photo Festival har han nu gjort det samme på Vesterbro.

I 'The Bird Project' er hver enkelt fugl lavet i naturlig størrelse og placeret på omhyggeligt udvalgte steder, hvor de er blevet dokumenteret af kunstneren. I løbet af sit projekt har Erik Berglin tapetseret 12 byer rundt om i verden med intet mindre end 4982 fotografier af fugle.

På denne kunst-fugletur vil Erik Berglin selv guide os gennem Vesterbros gader for at opdage de mere end 20 eksotiske fugle, der i naturlig størrelse er placeret rundt om i bydelen. På turen vil Berglin fortælle om de arter vi ser, om deres naturlige habitater og om sit projekt med at 'rewilde' byer verden over med fuglefotografier. Projektet kombinerer ornitologi, historiefortælling og streetart/streetfotografi.

'The Bird Project' og kunstturen er blevet til i samarbejde mellem Erik Berglin, Copenhagen Photo Festival og Dansk Ornitologisk Forening. Projektet er også støttet af Vesterbro Lokaludvalg.

OBS. Husk at medbringe kikkert

TILMELDING 

Tilmelding er ikke nødvendig



TURLEDER Fotograf Erik Berglin, ()

KONTAKT Dansk Ornitologisk Forening, 33 28 38 00

MØDESTED 

Kunstturen begynder ved Naturbutikken, Vesterbrogade 138, 1620 København V