ØRNEKLUBBEN: Besøger Hjarnø

DOF Sydøstjylland, Ørneklubben, Horsens Kommune
SøNDAG 17. SEPTEMBER 2023
 KL. 09:45
 Fugletur/Begyndertur/Børn og unge

Så er det igen blevet tid til at tage på tur med Ørneklubben i Sydøstjylland! 

Vi mødes på Snaptun Havn og tager færgen sammen til Hjarnø. Det er en sejltur på 5 min, ogbilletter købes ombord. Tæt på havnen ligger Lagunen, hvor der er gode chancer for at se forskellige vadefugle, ænder, gæs, måger mm. Der kan godt være lidt forblæst, så vi vælger rute efter vejret. Men vi skal da en tur på stranden og se, hvad vi kan finde af spændende natur-ting, og så skal vi have en hyggestund med snak om de ting, vi har fundet, fugle vi har set og en forfriskning. Hvis du har en kikkert, så tag den med. Vi har et teleskop med, som vi bruger ved Lagunen.

Praktisk: 
Færgebillet købes ombord med kort eller kontant. Du kan ikke bruge mobilepay.
Husk tøj efter vejret, der kan være noget forblæst på Hjarnø.

Vi glæder os til at se jer! 

TILMELDING 

Der er plads til 10 børn på turen. Du tilmelder dig ved at skrive til Søren på mail: rainjohansen@gmail.com 

Du behøver ikke at være medlem på forhånd. Du er velkommen til at deltage på denne tur, inden du beslutter dig for, om Ørneklubben er noget for dig.

 

OBS: Vi ønsker, at børnene skal være i fokus ved arrangementer med Ørneklubben. Derfor ser vi helst, at der højst deltager én forælder fra hver familie.

 



TURLEDER Søren Rain Johansen, ()

KONTAKT Søren Rain Johansen, 28562244 (rainjohansen@gmail.com )

MØDESTED 

Vi mødes på Snaptun Havn kl. 9.45 – færgen sejler kl. 10. Der er langtidsparkering på Snaptunvej ca. 800 m før havnen.