Traner på Randbøl Hede

DOF Sydøstjylland, Vejle Kommune
SøNDAG 24. SEPTEMBER 2023
 KL. 18:00 - 21:00
 Fugletur

Kom og deltag i en hyggelig medlemsaften! Her kan I få en god snak med andre medlemmer og nogle af os fra bestyrelsen. Vi giver kage, så husk kaffen . Der er også mulighed for at spise sin aftensmad/madpakke på stedet. Afhængig af vejret kan vi både sidde inde og ude.

Vi starter kl. 18 med hygge og evt. madpakker. Efter kl. 18:30 tager vi kagen frem. Kl. 19 bevæger vi os ud på Randbøl Hede for at se efter traner, og hvad der ellers viser sig. Vi slutter nok mellem kl. 20 og 21, hvor det er blevet mørkt.

Hvert efterår samles et stort antal traner ude på heden for at overnatte sammen. De seneste år har flokken været på over 100 traner og i 2021 var der over 200! Så det er et flot og spektakulært syn. Flokken kan være langt væk, så husk teleskop, hvis I har det. Vi tager nogle ekstra teleskoper med til låns.

TURLEDER Nina Rosendal Larsen, 22913629 (ninarlarsen@yahoo.dk)

KONTAKT Nina Rosendahl Larsen, 22913629 (ninarlarsen@yahoo.dk)

MØDESTED 

Naturrum Kirstinelyst, lige SV for Frederikshåbvej 49, 7183 Randbøl (næste hus/p-plads på vejen – følg skiltene til Kirstinelyst).