ØRNEKLUBBEN: Søfugletur omkring Valdemarslots Sø
Endnu engang kalder vi sammen for et Ørneklubben-event hos DOF Fyn.
På denne forårslørdag vil vi mødes til en søfugletur i det skønne område omkring Valdemarslots Sø på Tåsinge. Slotssøen på den ene side af vejen og det Sydfynske Øhav på den anden side af vejen.
Efter en times fuglekig, fortsætter vi turen til Fyns Naturværksted, hvor vi har aftale med konservator Kim Højland, der vil vise og fortælle om, hvad man kan bruge døde fugle og dyr til, og hvordan de udstoppede fugle laves. Vi får også lov at se de mange udstoppede fugle og dyr, der er i værkstedets udstilling. Det tager ca. 1½ time. Vi slutter af med en bolle og saftevand, og forventer at det slutter ca. kl. 12.
Vejr-prognosen siger overskyet men tørt. Vinden er spået til at ville være 5-8 m/s fra Sydvest. Er vi heldige vil skoven tage lidt af for vinden. Er der tid til det, kan vi måske lige nå ind i skoven og besøge ”Mammuttræet”, og på vor videre vej mod Bjerreby, passerer vi ”Ambrosiusegen”, den berømte fra historien om Elvira Madigan.
Af hensyn til traktement vil vi være glade for, om så mange som muligt vil tilmelde sig på forhånd, så vi kan sikre, at der er nok til alle.
NB: Er der nogen, der tager fotos, så er vi altid taknemmelige for at modtage en kopi efterfølgende til brug på Ørneklubbens Facebook og DOF Fyns hjemmeside.
TILMELDING
Tilmeld jer turen ved Børge L. Rasmussen på mobil: 22 21 60 20 eller mail: borge.lrasmussen@gmail.com
KONTAKT Børge L. Rasmussen, 22 21 60 20
MØDESTED
Vi mødes ved Sydenden af Valdemar Slots Sø.
Kørevejledning:
- I lyskrydset lige efter Svendborgsundbroen drejes til venstre.
- Følg vejen lige frem indtil I kører gennem Valdemarslots flotte vognporte.
- Når I har passeret vognportene fortsættes ca. 500 m, til der hvor man kører helt tæt på søen
- Lidt længere fremme er der en lille P-plads. Jeg forsøger at få sat Beach flaget op.
Kørevejledning: Fyns Naturværksted:
- Formålet med at køre gennem Valdemar Slot er også, at så vender bilen i den rette retning for at fortsætte ekskursionen, så man undgår at skulle vende på den meget smalle vej.
- Følg Nørreskovvej frem til rute 9 / hovedvejen i Lunde.
- Drej til venstre og umiddelbart (35m) efter til højre og følg Lundbyvej til Bjerreby Kirke.
- Her drejes til højre ad Bjerrebyvej – find nr. 34 B, der er målet for dagens ekskursion.