Fuglene på Fanø med Marco Brodde

DOF Østjylland, Aarhus Kommune
TORSDAG 12. SEPTEMBER 2024
 KL. 19:30 - 21:30
 Foredrag/møder

Marco Brodde maler, tegner og frem for alt fortæller han om naturen og fuglene på Fanø og andre steder. Han siger selv: ”Som naturvejleder deler jeg mine fugleoplevelser med så mange mennesker som muligt, og særligt giver det mig en stor glæde at arbejde med vores lokale børn. Det er den kommende generation, der skal overtage udfordringen med at bevare Vadehavet, hvis unikke landskab af Unesco er udpeget som verdensarv. Og jeg ser det som et enormt meningsfuldt arbejde at klæde dem bedst muligt på til denne opgave.” (fra artikel i ”Fugle og Natur” #3, aug.23).

Marco er en medrivende fortæller og aftenens historier bliver krydret med billeder og hans oplevelser i naturen med at tegne og male. Marco viser et udvalg af sine billeder, ligesom man er velkommen til at bladre i hans skitser, og malerier. Man kan også købe et billede. Eller to.

Om Marco Brodde: Marco er 50 år, han uddannet lærer, og han arbejder som naturvejleder og billedkunstner på Fanø. Han bor i Nordby, hvorfra han også driver sit galleri. Marco har været medlem af DOF siden 1980 og har en årrække været en aktiv del af foreningens hovedbestyrelse. I dag koncentrerer han sin frivillige indsats som de grønne naturorganisationers regeringsrådgiver i Vadehavnssamarbejdet mellem Danmark, Tyskland og Holland.

Se videre: Marcobrodde.dk. og læs hele artiklen i ”Fugle & Natur”, #3, aug. 23

KONTAKT Ole Jensen, 2329 0118 (ofj(a)ofj.dk)

MØDESTED 

Mind Lab v/ Naturhistorisk Museum. Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Århus C



GPS 56.1673, 10.2032
SE STORT KORT