Fyraftenstur til Store Vildmose

DOF Nordjylland, Aalborg-gruppen, Jammerbugt Kommune
MANDAG 5. AUGUST 2024
 KL. 17:00 - 20:00
 Fugletur/Begyndertur

I efteråret 2023 lavede Naturstyrelsen et knap 350 ha stort lavbundsprojekt i St. Vildmose. Fugle i stort antal rykkede ind i dette nye vådområde, primært ænder og vadefugle. I løbet af 2024 er der observeret en række ”gode” arter i området, bl.a. Tredækker, Stribet Ryle, Kærløber, Plettet Rørvagtel, Sort Ibis og Sort Stork. Desuden har der været yngleforsøg af Stylteløber.

Vi vil gå en tur, ca. 4 km., på Biersted Mosevej (tør grusvej), som gennemskærer projektområdet. På tidspunktet for turen er vadefuglenes returtræk i fuld gang og vi får se, om området tiltrækker lige så mange vadefugle som i foråret. Turen er en begyndertur, hvor der vil være fokus på bestemmelse af de mest almindelige arter, men alle er velkomne – også de sjældne fugle. Medbring madpakke og drikkelse.

TURLEDER Anton Thøger Larsen, 2869 1373 () og Henrik Hald Nørgaard, 4030 6574 (hhaldn@hotmail.com)

KONTAKT Henrik Hald Nørgaard, 4030 6574 (hhaldn@hotmail.com)

MØDESTED 

Krydset mellem Ringvejen og Biersted Mosevej