ØRNEKLUBBEN besøger Skovsø ved Naldtanglejren

DOF Sønderjylland, Fugleambassadørerne i DOF Sønderjylland, Aabenraa Kommune
FREDAG 18. OKTOBER 2024
 KL. 10:00 - 13:00
 Fugletur/Børn og unge

I anledning af efterårsferien vil jeg, turleder i Ørneklubben (Sønderjylland) gerne invitere på en tur i den sønderjyske natur. Vi skal ud og nyde efteråret og snakke om naturen på denne farverige årstid. Jeg har planlagt nogle lege, og der er en del natur at snakke om, selv på en kort strækning. Vi kommer ikke til at gå længere end ca. 1 km.

Ja, vi skal besøge en skovsø, som iflg Naturstyrelsen hedder Skovsø.

Netop DETTE område er valgt, fordi der er mange biotoper (slags natur) inden for kort afstand, og der er meget at snakke om i området.

Ørneklubben er DOFs (Dansk Ornitologisk Forening) mulighed for fugleture og medlemskab for børn mellem 6 og 12 år, der er nysgerrige på naturen.

Medbring tøj, der passer til vejret og årstiden samt støvler. En del af ruten er oversvømmet. Medbring også gerne drikkevarer og en snack. Har I en børnekikkert så tag gerne den med også. Turen er planlagt til at vare ca. 2 timer, og derefter er der tid til at stille spørgsmål, lege og snakke. Alt i alt vil arrangementet vare 2 til 3 timer.

Alle børn skal have en voksen med på turen, men de voksne må gerne have mere end ét barn under deres vinger.

TILMELDING 

Bindende tilmelding til turlederen på nedenstående mail-adresse. Evt. framelding bør også ske på mail. Evt. framelding på selve dagen bør dog ske på mobiltelefon.

Tilmelding er gratis, og på denne tur er både medlemmer af Ørneklubben og interesserede ikke-medlemmer velkomne.

Evt. framelding koster heller ingenting, men kontakt mig gerne hurtigt, så andre børn kan få glæde af turen.

Der er sat et max antal deltagere på 9 børn i alderen 6 til 12 år.

Jeg glæder mig til at se jer og fortælle om naturen for nogle nysgerrige børn.



TURLEDER Ole Tønder, 29104769 (ole.tonder@dof.dk)

KONTAKT Ole Tønder, 29104769 (ole.tonder@dof.dk)

MØDESTED 

Vi mødes ved parkeringspladsen ved stranden på Naldtangvej.