For fuld musik i Nørreskoven
Foråret er for alvor ved at komme i sving og for hver dag der går, slutter flere sangfugle sig til koret. Vi traver en tur i det smukke kulturlandskab, som veksler mellem gammel skov og åbne arealer med småsøer her og der. Det giver god mulighed for et varieret udvalg af forårsbebudere. Fuglekoret er ikke så omfattende som i maj. Det betyder, at de enkelte arter er nemmere at udskille og turen kan tjene som en introduktion til den tidliger fuglesang. Vi bør møde arter som Huldue, Gransanger, Halemejse, Misteldrossel og Kernebider. Lille Flagspætte og Rødtoppet Fuglekonge er også en mulighed. Det er desuden træktid for mange småfugle, så krattet kan være fyldt med finker og Fuglekonger. Turen er på 3 km i ret kuperet terræn.
TURLEDER Carsten Andersen, 23440256 () og Henriette Tøttrup Hansen, 24 60 50 89 ()KONTAKT Carsten Andersen, 23440256
MØDESTED
P-plads ved Hammersholm, Langebjergvej 15, 3770 Allinge