Kursus i fuglestemmer
Er du klar til forårets fuglekor?
Lær fuglenes stemmer at kende i foråret 2025.
DOF-Sønderjylland byder på et forårskursus i fuglestemmer igen i år. Det handler ikke kun om sang, kurset omfatter også kald, altså andre fuglelyde end lige sang, og der bliver også mange andre gode tips til bestemmelse af de danske sangfugle.
Kurset er beregnet for begyndere og let øvede, der er ca. 45 fuglearter. Det bygger på materiale fra DOF, nylig opdateret og videreudviklet. Ekstra emner kan sagtens tages op alt efter holdets ønsker.
Det foregår på Erlev Skole, Gl. Hørregårdsvej 29, Haderslev, mandage kl. 19-21 i perioden marts til maj.
Der er 8 aftener og 3, evt. 4 ture. Det hele vil skride fremad i takt med at de forskellige sangfugle kommer på banen. Bl.a. derfor er der pause i aftenundervisningen i visse uger. Regn med flg. aftener: 10., 17. og 31. marts, 7. april, 5., 12., 19. og 26.maj. Forbehold for ændringer.
Turene vil være på lørdage eller søndage fordelt over perioden, efter nærmere aftale.
Samkørsel forsøges arrangeret.
Vores underviser er Jens Erik Sørensen, som også har undervist i fuglestemmer i 2023 og 2024. Han har været fortrolig med fuglenes sang og kald i mere end 50 år. Jens er biolog og aktiv i DOF-Sydøstjylland.
Pris 875 kr. Betal ikke straks, der kommer nærmere besked, når tiden nærmer sig.
TILMELDINGTilmelding pr. mail direkte på jes3460@gmail.com – fristen er 15. januar 2025. Bemærk, pladsen er begrænset, og først til mølle gælder. Du vil få svar hurtigt. Evt. spørgsmål på samme mailadresse, eller mobil 30319615.
PRIS 875 kr.
KONTAKT Jens Erik Sørensen, 30319615 ( jes3460@gmail.com)
MØDESTED
Erlev Skole, Gl. Hørregårdsvej 29, Haderslev